No Words
Jun 14, 2015 18:28:46 GMT 1
Post by Charles Stratona on Jun 14, 2015 18:28:46 GMT 1
Sommer - Kong Roys 10. regeringsår
Charles vandrede langs kajen med en endnu uåbnet flaske vin i hånden. Hans mørke hår blafrede i den halv svage vind, der blæste indover landet. Flere både, store, som små, lå og flød ude i det, mørkeblå vand, der efterhånden havde fået et lidt orange skær, da solen var på vej til at forsvinde i horisonten. Mange ville nok have nydt, nok beundret, det flotte syn med den aftagende sol og det stille vand, der til tider klukkede, når det ramte kajen, men det gjorde Charles langt fra! Han var ikke én, der gad bruge tid på at glo på solen eller vandet, det var tidsspild! Faktisk havde han kun søgt ned til havnen, fordi der som regel ikke var så mange mennesker om aften, og det, var lige det, han havde brug for: stilhed og hans vin! Han havde allerede været oppe og toppes med en mand, der havde irriteret ham godt og grundigt, og to opkomlinge, der havde vovet at påpege, han gik med en flaske vin i hånden, så nu ville han have fred for alle de idioter, der rendte rundt i Roy By!
Han satte sig ned på en velpoleret bænk af træ, og begyndte at åbne vinen. Han var ikke ligefrem nybegynder til det, så proppen røg hurtigt af, selvom, han kun gjorde det ved hjælp af håndkraft - ingen proptrækker! Uden videre overvejelser satte han flasken op til munden og tog en ordentlig slurk. Han drak for meget, det var der ingen tvivl om, og derfor havde han selvfølgelig i sinde at drikke hele flasken, der var i hans hånd! Andet kunne han slet ikke forestille sig.. Hvorfor levne noget, når man sagtens kunne tage det hele?
Han tog endnu en slurk og nød den alkoholiske smag, der vedblev i hans mund, efter, han havde sunket. Det var en skam, folk synes, det var så dårligt at drikke, for det var jo fantastisk! Hvad, han ikke lige havde tænkt igennem, var, at de fleste ikke drak, fordi det var utrolig usundt og u-charmerende.. Ulempen ved havnen var dog, der, ikke var mange kvinder at se på. Der stod selvfølgelig nogen oppe på skibene, men det var ikke, fordi, han var typen, der lagde sig på knæ og skrålede sin kærlighedserklæring, så det ville kunne høres helt oppe på skibets dæk, nej, han komplimenterede kvinden, han stod overfor, spillede høflig og venlig - gjorde det hele langsomt, så hun til sidst ville falde for hans charmerende smil og person. Han havde gjort det utallige gange, specielt i beruset tilstand, men også når han havde været ved sine fulde fem!