Dalén

[Deleted]

Dalén

"I was raised up to be admired, to be noticed but when you're withdrawn, it's the closest thing to assault."

KALDENAVNE: Dal, Dale, ravneunge, djævleyngel, tyveknægt, rakkerpak, dæmonunge, møgknægt… Og listen fortsætter.

ALDER: 17 vintre.

RANG: Borgerlig. Han arbejder som kunstner, men når jobbet ikke altid giver lige godt, står han ikke tilbage for at snuppe et lille tilskud fra folks lommer, når han valser omkring i gaderne.

BOPÆL: Hans arbejde byder ham at rejse omkring med sin hest og den tilhørende husvogn, så han har intet fast hjem. Han stammer dog fra hovedstaden af.

"The Devil Wears Prada"

UDSEENDE: Hans højde er meget almindelig for en syttenårig knægt, og hans kropsbygning er slank, hvilket får ham til at se højere ud. Det er tydeligt at se på ham, at han har været underernæret i mange år. Han lider af spisekomplekser; mad har aldrig været hans største interesse, så han har svært ved at tage det tabte på igen.

Hans hud er lys og lettere bleg, men når solen skinner, får den en let gylden glød. Det kræver dog, at han opholder sig udenfor i lang tid af gangen. Hele hans krop er præget af hvide ar, nogen mere voldsomme end andre, som stammer fra diverse uheld hans liv igennem. På ryggen har han desuden en stor tatovering af en falk, der breder vingerne ud over hans skuldreblade, som et symbol på frihed.

Hans ansigt er lettere feminint at se på med en lige næse, fine læber, der er præget af en meget feminin amorbue og tydeligt markerede kindben. Hans øjne er mandelformede og temmelig lysfølsomme. De er gyldenbrune og har altid et vagtsomt blik i sig, på trods af, at de mørke rander under dem ellers burde få dem til at se søvnige ud. Hele hans ansigt er indrammet af et halvlangt, sort hår. Håret skilles i en skæv sideskilning, og det krøller ganske let, nogen dage mere end andre. Når han skal arbejde, samler han håret i nakken med et bånd.

FACECLAIM: Miles McMillan.

"You Never See The Opposite Side Of The Moon"

KAN LIDE: At rejse, hans store trækhest Angus, at male og tegne, naturen, at spille skuespille og snørre andre menensker, at læse og at svømme, selvom det er sjældent, at han får muligheden for det.

KAN IKKE LIDE: Små, indelukkede rum og at være alene – to fobier, der begge stammer fra hans barndom. Han kan heller ikke lide insekter, alt for søde sager og tordenvejr.

PERSONLIGHED: Han har aldrig været ude blandt andre mennesker på noget tidspunkt i hele sin barndom, så på trods af sine efterhånden mange år i frihed, har han stadig kvaler med at begå sig socialt. Han kan sagtens konversere og opføre sig som et nogenlunde anstændigt menneske, men når det kommer til det mere intime, er han stået helt af. Han er dog altid høflig overfor fremmede, og han er dygtig til at bruge sarkasme i sit sprog, så selv hvis han fornærmer én, er det ikke engang sikkert, man vil bemærke det.

Der skal meget til, før man vinder hans tillid, og selv når man har vundet den, skal man ikke regne med, at han deler sine bekymringer med en. Han har for vane med at lukke sig inde i sig selv og give sig i kast med at male. Et tomt lærred, en pensel og en pallet fyldt med farver er alt, han skal bruge for at komme ud med sine følelser.

Han er en ung mand med mange talenter; udover at være en fremragende kunstner, er han også dygtig til andre kreative ting såsom at sy, at spille fløjte og at synge. De fleste af disse ting vil nok blive opfattet som kvindelige sysler, men i sin barndom i fangenskab havde han ikke mange andre midler til at underholde sig med end dem, der var indenfor værelsets fire vægge. Selv nu bruger han meget tid på at være kreativ, især om natten, da han har svært ved at sove. Lige så snart han falder i søvn, bliver han plaget af mareridt.

RYGTE: Der går et rygte om, at kunsteren Dalén Marjan altid snupper lidt mere end det, han bliver betalt med.

"My History Made Me Who I Am Today"

BAGGRUND: Han er det uægte barn af en tjenestepige og en købmand. Købmanden skred fra pigebarnet lige så snart, han opdagede hendes graviditet. Tjenestepigen, der hed Amélie, smidt ud af huset af den familie, hun arbejdede for, idet de ikke ville have noget med et uægte barn at gøre.

Amélie vandrede rundt i flere dage i sin søgen efter et nyt arbejde i hovedstaden, men det var ikke let for hende at finde et. Hun var klar til at give op, da hun faldt bevidstløs om af udmattelse og sult. Det var held i uheld, at hun var dejset om lige foran kirken, for en nonne fandt hende og besluttede sig for, at hun ville tage sig af Amélie.

Amélie kom sig hurtigt, men det så noget mere sort ud for hendes søn, hvis unge krop ikke havde fået mad længe. Amélie bad til guderne om, at hendes søn ville klare sig. I betaling ville hun til gengæld vie sit liv til religionen og arbejde i kirken, ligesom de andre nonner.

Dalén overlevede på nød og næppe. Han fik lov at bo i kirken sammen med sin mor, i hvert fald for en stund; da nonnerne opdagede, at han var en dreng (efter omkring en måned, hvor hans mor havde formået at holde det skjult), tog hele den lille tomandsfamilies liv en brat drejning; Amélie fik lov at blive boende i kirken, men kun, hvis hun enten ville overlade sin søn til nogle mandlige munke eller lade ham blive skjult, hvor intet menneske nogensinde ville se ham, før han var klar til at møde omverdenen på egen hånd. Hun gik med til den sidste mulighed, desperat som hun var efter at have et sted at bo og samtidig have kontakt til sin søn, og lod kirken spærre Dalén inde i et lille rum, lukket af for omverdenen.

Han havde ikke nogen til at underholde sig, så han måtte underholde sig selv. Det skete først og fremmest med et lærred og en pensel. Han havde en fantasi, som aldrig før var set, hvilket kirken selvfølgelig begyndte at bemærke. De tilbød ham penge for at male religiøse malerier, hvilket han takkede ja til, selvom han ikke havde noget at bruge pengene til, men til gengæld fik han noget at koncentrere sig om. Livet som fange blev dog kedeligt i længden, for når man aldrig havde set andet af omverdenen end udsigten fra et vindue og billeder fra bøger, løb man hurtigt tør for motiver at male. En dag fik han bare nok. Han var elleve år, lille og underernæret og tilmed stille som en kat på listepoter, da han bevægede sig igennem kirken, så han slap uset ud af kirken.

I starten havde han svært ved at vænne sig til friheden. Han vandrede rundt på må og få i en slags trance. Først da han kom til en ganske særlig krydsvej, blev han hevet ud af sin trance. Han mødte en kunstner, som hurtigt så, at den lille dreng ikke var helt ved sig selv. Han tilbød ham mad og en seng at sove i. Noget overrasket blev kunstneren dog, da han opdagede Daléns kreative talent. Han besluttede sig for at tage den unge dreng i lære. Dalén nød sin tid i lære, men kunstneren var en gammel mand, så snart måtte drengen stå på egne ben. Siden da har hun videreført kunstnerens arbejde, selvom det til tider er svært, men så må han ty til andre midler – heriblandt tyveri.

FREMTIDSPLANER: Han drømmer om at kunne tjene nok penge på sin kunst til at kunne rejse hele landet rundt og opleve alt, hvad der er at se.

"No Returns. No Exchanges."

MODER: Amélie Marjan, 35 år, borgerlig. Hun arbejder i en kirke, og Dalén har ikke haft kontakt til hende i flere år.

FADER: Dalén har aldrig kendt sin far. Han ved ikke andet end at fyren var en fattig købmand, der skred fra Amélie, da hun blev gravid.

SØSKENDE: Hans fødsel var et uheld, og hans mor har ikke fundet sig en ægtemand siden, så han har ingen søskende.

BØRN: Ingen.

CIVILSTATUS: Alene.