Nordlig brise [Åben]

[Feir Jæger]

Til trods for, at Feir var født i Roy by og nu også boede der, så føltes Norden også underligt familiær for ham. Han vidste sådan set godt hvorfor, da en del af hans barn- og tidlige ungdom trods alt havde foregået oppe i det kolde. Godt nok havde det været endnu længere oppe i landet - helt oppe i bjergene, hvor snaphanerne stadig holdt til. Han havde et anderledes forhold til dem end de fleste af landets borgere. De var et eller andet sted en form for familie for ham, selvom det ikke var noget han rigtigt kunne forholde sig til. Han vidste ikke helt hvad det ville sige at have en familie, så han måtte bare lade som om - hvilket han da også gjorde i høj grad. Feir Jæger. Det var en anden mands navn, men den mand levede ikke længere og den stakkels familie havde taget imod løgnen med åbne arme. Naturligvis gjorde det tingene lidt mere besværligt for ham, når han ville rejse nordpå og se til dem deroppe, men han fandt sine undskyldninger. Betød det, at han måtte lægge besøg på nogle af hans 'fars' forbindelser, jamen så måtte han jo gøre det. Og det var præcis hvorfor han befandt sig i Becka.

Han havde netop besøgt en handelsmand, som åbenbart havde mødt den rigtige Feir engang for en del år siden. Det havde krævet en lille smule mere skuespil af ham end han plejede, men det var lykkedes at spille med og besøget havde været veloverstået hurtigt. Han ville blive i byen en enkelt nat, da det allerede så småt var begyndt at blive mørkt og det var trods alt en fordel at rejse i dagslys. Det gik simpelthen bare hurtigere - farerne var han ikke for alvor bekymret omkring. Ganske roligt gik ned langs en gade, der efterhånden ikke var så befolket længere. Med sig havde han en gråskimlet hest, der efterhånden havde fulgt ham et par år. En bue og et pilekogger var bundet til sadlen, men ellers havde han ikke nogle våben med sig. Ikke tydelige i hvertfald. Som sædvanlig havde han et par knive skjult rundt omkring. Over sig havde han en rødlig kappe og havde det ikke været for hesten havde han nok ikke skilt sig synderligt ud. Dog så han ud til at være den eneste, der ikke bare kom gående alene til bens.