Home again..[Balder]

[Deleted]

Mørket havde lagt sig over byen og tændt byen, natteravnene var vågnet og flere havde fundet deres vej til en af de steder der tilbød drikkelse og mad, men også mere.. uacceptable steder, som bordeller, hvor enhver kunne finde en lystig tid, hvis de havde pengene til at betale med. Ja, det ville ikke undre Brandon, hvis han kunne finde et par af sine med-riddere, dog havde han ej selv nogen intentioner om at bevæge sig til sådan et sted. Han kunne fiske en lady i land hvis det var det han ønskede. Den lidt ældre ridder var fuldt ud klar over, at han lå i den pæne ende af skalaen, når det kom til udseende, samt han kunne være lidt af en charmør, hvis det var hvad der skulle til. Han havde dog ej haft megen kontakt med alverdens kvinder, dog havde der været få i hans rejse omkring i Det Frie Land. Han var dog hjemvendt nu. Hjemvendt til Roy by og sin familie.. Og en begravelse. Hans kære fader var gået bort og han var blevet trukket hjem for at vise sin respekt og sorg over hans bort gang, dog ville han helst undgå at være i huset i unødvendigt langtid, for han vidste hvad der ventede ham. Hans mor, hans bror og den kære Helena. Han kunne ikke overskue at skulle ligge sine øjne på kvinde igen, især ikke sammen med hans broder.. Hans moder så på ham som han var en såret hund, ligesom da han først vendte hjem efter at være blevet ridder, de gik på æggeskaller og han ville ikke være grunden til det. Den høje ridder vandrede ned mod havnen og slog om et hjørne og endte nær kajen og lyden af vandets skvulp mod træet var alt der fyldte hans øre. Hans blege øjne betragtede himmelen for en stund, mens hans rolige skridt og lyden af hans sølve rustning blandede sig med vandets sang. 
Han havde betragtet denne himmel så mange aftner, men alligevel var denne anderledes og han følte sig en anelse nostalgisk, for han havde ej sat fod i Roy by i langtid og han mærkede hvordan han faktisk havde savnet stedet, savnet livet, lydene og lugtene. Savnet at patruljere ned af gaderne, give en hånd med her og der. 

[Balder Castiel d'Ivri]

Balder var ikke en drukkenbolt, men det var alligevel ikke sært at den yngre herre, rødhårede mand var nede her ved havnen, ved det tidspunkt hvor mørket var ved at ligge sig helt. Det var hellere ikke usandsynligt at Balder var ude, i stedet for hjemme hos sin familie - han arbejdede meget, til langt ude på nætterne. Han gik meget op i sit arbejde, arbejdet om at fremstille det pureste guld. Men også for at finde.. En kur som kunne helbrede hans urene tanker. Så han idet mindste kunne se sin søn nogenlunde i øjnene igen.

Det gjorde ham ulidelig nedtrykt, for han vidste også det ikke kun var hans søn som led under hans fraværende far - det var også hans hustru. Hun kunne ikke forstå hans manglende tilstedeværelse, både i hjemmet generelt men også i sengen. Han kunne ikke give hende noget klart svar - for han havde intet svar selv.
Det var ikke fordi han ikke elskede hende, for det gjorde han. Det havde han altid gjort og han elskede sin søn lige så meget. Han kunne bare ikke se sin familie i øjnene når han var så.. Uren. Så uklar. Han hadede sig selv for at give sin hustru så meget smerte og uforståelse, men lige nu, måtte hun være i mørket som ham selv indtil han fandt en kur.

[Deleted]

Det var ikke mange der fandt deres vej her til havnen, men han så da en fordrukken mand længere fremme, der sad med benene dinglende ud over kanten og så ned i vandet. Hvad der så lige gik igennem hans hoved var ikke til at sige i dette mørke. Det var ikke lige så mørkt som i norden, men mørkt var det skam. Brandon lod kort fingerne strejfe sværdet ved hans side, han havde været langt omkring med dette, dog måtte han få lavet et nyt snarest. Han ejede kun dette og det var ved at blive en smule sløv og klingen havde fået sig diverse hakker her og der efter hårdt brug. Dog det havde tjent ham en masse penge til vejen, samt måltider. Alle de år han havde været væk måtte have ført til nogle forandringer i hele byen opsætning, hvis ikke var det blot hans held, da han ikke skulle lede længe efter en smedje og en våbensmed. Hans rejse havde ikke kun været for at vise sin utilfredshed med hans faders valg af at frarøve ham hans ungdoms forelskelse, men han havde fundet ud af en masse om sig selv, fundet at han med lethed kunne overleve uden en kvinde, men de fleste i dette samfund så ej hans interesse i både mænd og kvinder, som normalt, men hvis de havde noget at sige, så måtte de vel troppe op og sige det til hans ansigt... Og hans klinge. 

Længere fremme vandrede endnu en mand ned af havnens gader, lidt efter var en gruppe af glade, højrøstede, unge mænd så det ud til. Måske endda en kvinde, der havde smigret sig ind på den med de flest penge i lommen. Brandon havde et køligt skær i de blege øjne, fulde mennesker var nok nogle af de letteste mål for tyveri og banditter, de unge mente bestemt at de ikke kunne slået ihjel af jordiske våben og de havde alverdens kræfter i deres muskler. Han kunne let selv være endt sådan, hvis han ikke var gennem gået hvad han havde i sin oplæring til ridder.. Et let smil trak op i hans ene mundvige, han kunne lige se sit yngre selv, der slængrede ned af gaderne med en kvinde på hver arm og en kop vin i hånden, arrogant og udfordrende. 

[Balder Castiel d'Ivri]

Balder sad på en bænk, lod hænderne glide igennem hans røde hår som var i skarp kontrast til de lyse, blå øjne. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv og det her problem med hans urene tanker. Hvor skulle han flygte hen? Nej, spørgsmålet var, hvad lavede han egentlig herude? Herude, på den mørke havn, med passerende, fulde folk. Hvad I alverden gjorde han sig her. Han burde være hjemme hos sin familie men nej. I stedet sad han her og var til grin. I det mindste var han ikke fuld.

Der gik noget tid. Og lidt mere. Først en del tid efter den første, rejste den rødhårede sig op, dog temmelig brat. Han havde lige glemt at se sig til siden, for før han kunne stoppe op, bumpede han ind i en kriger. Balder trådte væk, med overraskede øjne, som var spærret op i forskrækkelse. Han gav personen et hurtigt blik. En kriger.
En meget pæn kriger.
Nej, stop!

,,Undskyld," rømmede Balder sig forlegent, mens han sænkede de kønne, grønne øjne. Det her var pinligt. Hvor var han dog dum.

[Deleted]

Den høje mand gik i sine egne tanker en stund, men altid havde han et øre på omgivelserne for at være klar til at følge op på sine ord, han havde sagt for så mange år siden. Hvis en skulle råbe om hjælp, ville han træde til og gøre hvad han kunne for at opfylde dette ønske. Selvom han ej længere var tyve, så var han lige så stærk og skarp som han var den gang. Hvis ikke stærkere. Han havde stadig været ved at finde ud af hvordan han udnyttede hans evner bedst. Fordi han ej havde opmærksomheden på sin vej frem overraskede den pludselige forhindring ham ganske meget. Dog var han ikke lige til at slå fødderne væk under, nok mere som en mur, hvis man spurgte de der var rendt ind i ham eller formået at lande et slag på ham. Hans brynje og blandt andet brystpladen hjalp til at fuldende muren. 
Instinktivt rakte han ud for at gribe om underarmen på den fremmede, for at sikre sig at denne var okay og ikke faldt til jorden eller snublede bagud. Hans blege øjne studerede den fremmede for at sikre sig at denne var okay, dog så snart de var færdige tillod de sig selv at hænge ved og tage lidt mere af den fremmedes udseende ind. Her i mørket var det stadig tydeligt, at den fremmede var rødhåret, det måtte se ganske smukt ud i solens lys, fregner strøget som stjerner over næsen og grønblå øjne.. Fantastiske, dybe øjne, hvor det blå syntes at fade til grøn.. En ganske pæn, ung mand så det ud til. Brandon rettede sig let op, da den anden var en del lavere en han selv, et hoved måske, hans øjne fik hurtigt strøget over den fremmedes beklædning, hvorefter han konstaterede, at dette ej var en der tilhørte slummet.En anstændig ung mand, der nok burde være hjemme i stedet for på gaden her.. "Er De okay?" Hans stemme var dyb og en anelse ru, men med en venlig og høflig tone.