There's nothing better than a bath...
Jun 14, 2015 20:22:56 GMT 1
Post by Dicun Day on Jun 14, 2015 20:22:56 GMT 1
Rosetta Aenarión
14. juni - Kong Roys 10. regeringsår
14. juni - Kong Roys 10. regeringsår
Dicun kunne ikke fordrage at sejle. Selvom han havde reddet en dags tid for at komme fra Havnebyen til Estill, så føltes det stadig som om, jorden gyngede under hans fødder. Ikke, om han nogensinde ville kunne forstå de, der valgte et liv til søs! Det kunne han aldrig finde på.
Den gamle Junker var netop hjemvendt fra Roy By, hvor han havde været for at se på en Væbner og drøfte nogle alvorsord med selveste majestæten, Roy Ó Riain, om styrkerne på Platinøerne. Dicun havde stadig sit hyr med pirateriet, der aldrig syntes at have været værre. Nu havde han endelig lukket sig ind i sine gemakker og kunne taknemmeligt se frem til en aften, dedikeret til at slappe af. Det første glas vin var allerede blevet tømt, til Dicuns store nydelse, og et nyt var blevet hældt op. Nu gik han lidt frem og tilbage i sine gemakker, mens han ventede på, at kammerherren blev færdig med at fylde det store kar med dampende hedt vand, så han kunne læne sig tilbage og lade varmen bløde hans ømme muskler op.
Han tændte lidt fraværende for et par tællelys, så lokalerne kunne blive lyst blot en anelse op. Selvom det var sommer og nætterne var korte, så blev skyggerne nu engang lange udenfor, så lyset blev dunkelt indenfor. Det ved med en vis tilfredsstillelse, at han kunne løsne de solide ridestøvler og befri sine fødder fra indelukket. Dernæst løsnede han de øverste knapper i skjorten, han ventede jo ikke besøg, satte sig tilbage i en af de magelige lænestole og nød sit glas vin sammen med den ro, der herskede på Col Borg på dette tidspunkt. Alt, han kunne høre, var lyden af kammerherren, der rumsterede rundt i det tilstødende sovegemak i færd med at fylde det store kar.