You say it best

[Jako Smed]

Mary Bager
6. juni - Kong Roys 10. regeringsår

---

Jako stod med god afstand mellem fødderne og armene stramt lagt over kors. Der var rigelig med aktivitet i smedjen foran ham, og det var netop dette, han holdt opsyn med. En af de mange ting, man skulle igennem i løbet af sin uddannelse til Ridder, det var at lære at smede. At blive i stand til at smede sit eget sværd.

De mørke øjne var let sammenknebne og sveden glinsede overfladisk på hans pande, på grund af varmen fra de mange ildsteder, der var i gang. De halvlange lokker var trukket bort fra hans ansigt og samlet med en lædersnøre for at forhindre, at det blev svedet af, når han arbejdede i smedjen. Lige nu var et halvt dusin yngre og ældre pager dog i gang, og derfor overlod han belejligt arbejdet til dem. Af og til bjæffede han en ordre til en af dem, hvis det gik den gale vej, men størstedelen af tiden var han tavs. En effektiv tavshed, dog. Pagerne kendte udmærket Jako, og han var en mand af få ord. Ligeledes var han nem at tirre, hvilket sønnen Elias havde en del erfaringer med, så der blev ikke stillet unødige spørgsmål.

Jako tørrede panden af i ærmet, før han foldede armene igen. Og blev stående på stedet. Lige nu bestod hans arbejde i at belære de unge knægte, så det var det, han gjorde. - Ikke alt muligt andet. Imens han gjorde det, dog, gik hans tanker til kamrene oven på. Siden Misha var blevet taget ind som tjenestepige for prinsesse Cateline, havde det været lidt af en kamp for Jako og Elias at holde det ryddeligt. En kamp, der havde sat sine præg.

[Mary Bager]

Mary havde for et stykke tid siden forladt Aeon, hun var taget afsted mod RoyBy. Hun havde prøvet at forskellige steder prøvet på at kunne få et arbejde. Bagere havde sagt nej, da hun ikke så ud af særlig meget. Hvilket også havde været ret så sandt, hun var en smuk men alligevel spinkel pige. Som igennem årene havde lært at rydde op, bagebrød og lave lidt mad. Eftersom hun kun havde haft yngre søskende, så hun havde lært en del af det huslige.

den unge pige på omkring 20 somre havde været ret så opgivene, da hun havde været på vej op mod kongeborgen. Hun havde ikke nået helt ind på kongeborgen, da hendes blik var nået smedjen. Hvor hun tydeligt kunne høre lydene af hamre mod metal. Hun var hurtigt kommet på den ide at hun hellere måtte spørge den voksne mand som stod og kigget på de unge drenge. Det havde været med nogle langsomme skridt hun gik hen mod manden, med et stort og venligt smil på læben. Det var med et bankende hjerte hun valgte at sige noget til manden. "Undskyld mig herre Smed må jeg spørge dem om noget?"

Nervøs havde virkelig været en ting som virkelig var. Hun vidste dog allerede hvor hun ville gå hen hvis hun blev afvist der. Hun ville ikke være tvunget til at tage hjem til Aeon igen, hvilket var en ting som hun var helt sikker på. Hun ville dog heller ikke være nødsaget til at blive tyv for at overleve i Royby. Lidt værdighed havde hun trods alt.

[Jako Smed]

Tanken om at ansætte en pige i huset, havde ofte strejfet Jako på det sidste. I starten havde han blankt afvist det hver gang, dog, formentlig i høj grad på grund af sin egen stædighed, som han ikke rigtigt ville indse. Elias og ham kunne sagtens klare sig! Hvis bare den dreng gad at tage sig lidt sammen ind imellem og så rent faktisk hjælpe Jako i smedjen og i hjemmet.

Det var ikke fordi, de boede specielt stort eller prangende - de ejede ganske enkelt kamrene, der var at finde oven på smedjen. Der var et ganske fint køkken med et dertilhørende aflukke, som lige for tiden blev brugt som opbevaringskammer til madvarer, så var der det kammer, som Elias og Misha havde delt alle årene og det kammer, hvor Jako sov. Og et lille das, selvfølgelig, de var trods alt inden for borgmurene. Det var ikke stort, hvilket smedemesteren var fuldt ud tilfreds med, selvom han på sin Mester-løn sagtens kunne afforde noget langt større.

En lys stemme forstyrrede larmen fra smedjen, og Jako vendte sig en kende undrende rundt. Tiltalen ’herre Smed’, fandt han ganske vel. De mørke øjne faldt på den unge kvinde, der havde talt. Hun var sandelig køn, men Jako erindrede ikke at have set hende før. Det dårende smil blev ikke besvaret, eftersom Jako ikke havde let til den slags, men han var dog langt fra uvenlig, da han svarede.
”Naturligvis. Hold Dem ikke tilbage.” brummede han dybt og hvilede blikket afventende på hende.

[Mary Bager]

Mary havde virkelig været nervøs. da hun så hvordan smeden vendte sig rundt mod hende. Hun havde virkelig været nervøs, da hun fik svaret tog hun kort en dyb hvertrækning. Inden hun åbnede munden for at spørge smeden om noget. "Jeg ville høre om de kunne bruge en ansat." Hendes blik røg hen mod de unge drenge som stod og lavet et eller andet, som hun nok ville ha gættet på var et sværd. Hun havde hørt om at de unge drenge skulle lære og smede deres eget svær, selv om hun ikke rigtigt havde hørt særlig meget om det med at være ridder.

Hun havde alligevel hørt noget om siden som ridder. Hun havde mest hørt det fra folk som havde besøgt Aeon, siden hun ikke rigtigt havde været uden for Aeon før hun selv var taget til RoyBy for at finde et arbejde. hun havde været ret så træt for at skulle være i den samme by, så hun havde taget til RoyBy. Smilet var der dog stadig på hendes ansigt selv om den anden ikke gengældte det. Elsket hun at smile, lige meget hvad.

[Jako Smed]

Jako rynkede tankefuldt panden, da kvindens nervøsitet ramte ham. Det fik ham et øjeblik til at spekulere over, om det var fordi, hun syntes, han var skræmmende eller hvad. Absolut ikke noget, Jako stræbte efter at være. Engang havde han været smilende og leende og havde bekymret sig milevidt om menneskerne i sin omgangskreds. Så havde han mistet sin hustru til barselssengen, og havde derfor ændret sig markant. Hun havde været hans livs kærlighed. Aerina. Nu var han bare selv. Ham og Elias.

Smeden hævede overrasket øjenbrynene op i panden, da han hørte hendes spørgsmål. Han fulgte hendes blik hen imod drengene, der var i fuld gang, før han så tilbage på dem igen.
”I smedjen?” spurgte han, lettere tvivlende, eftersom han misforstod hendes blik den vej, som om det var dér, hun havde tænkt sig at komme til at arbejde. Han lod overvejende blikket glide ned ad hendes statur, hvilket kun bekræftede ham i, at hun nok ikke engang var stærk nok til at løfte blæsebælge. Viftende hår og flagrende skørter, hvor fint det end så ud, hørte nu engang heller ikke til i et værksted. Hans svende ville da blive voldsomt distraheret, hvis der skulle til at vimse en kvinde rundt.

[Mary Bager]

Mary lagde først mærke til forsent at hendes nysgerrighed havde fået ham til at tro det var det. "Nej nej. det var hvis De havde brug for en til at hjælpe til med det huslige." Hun havde ikke særlig mange muskler, ud over dem hun havde fra de år i bageriet. Hun ville helt sikker ikke kunne løfte en af de ret så store hamre eller blæsebæljen. Hun kunne dog nok lidt mere end hun så ud, eftersom at hun var en ret spinkel pige, havde hun en god hjerne og kunne godt finde ud af at tænke selv.

Hendes blik røg alligevel ret så hurtigt hen på manden igen, inden hun sendte forkerte hentydninger lige som før, hvor hun havde kvaret sig hvilket hun også godt vidste. Hun så dog hvordan nogle af de unge drenge var begyndt at kigge på hende, som hun stod der og snakket med smeden. hun var dog hurtig til at kigge hen mod manden igen, da hun helst ikke ville kigge for meget på de unge drenge og få dem til at kigge på hende.

[Jako Smed]

Tingene faldt straks i hak for Jako, da kvinden hurtigt fik forklaret, at det var det huslige, hun havde haft i tankerne, og altså ikke noget i smedjen. Det trak let i hans mundvig, som om han ville til at smile, før han nikkede fast.
”Se, det var noget andet.” bemærkede han roligt og lod blikket glide over hende igen, denne gang mere vurderende. Hun var jo ganske præsentabel. Mere end præsentabel. Hendes kunne han godt være bekendt at have gående i huset, skulle han mene.

”Marek!” bjæffede Jako højlydt og vendte sig imod svenden, der straks dukkede op. ”Tag over her, vil du?” Det var ikke så meget et spørgsmål, som det var en befaling, før han rettede blikket imod kvinden igen. ”Følg med.” Han vinkede hende med en lettere utålmodig bevægelse med, og ledte hende derpå igennem smedjen, op ad den smalle trappe og ind i køkkenet, hvor de kunne tale sammen uden at være bekymret for, at noget gik tabt i larmen fra smedjen. Døren, han lukkede i efter hende, isolerede for langt det meste af lyden, selvom de monotone bankelyde stadig gik lidt igennem. ”Hvad er Deres navn?” Jako gjorde en lille indsats for at lyde høflig, men han var ikke i stand til at skjule, at han i langt højere grad var vant til at give ordrer, end til at konversere.

[Mary Bager]

Mary nikket til manden da han sagde det straks var noget andet. Hun kunne ikke ha forstået hun havde givet hentydning til at det var i smedjen, eftersom at hun slet ikke kunne finde ud af det med at smede. Hun kigget lidt underligt på manden da der blev sagt Marek, hun vidste ikke om det var en person han mente eller hvad det var. hun så dog svenden som dukkede op og lagde ikke rigtigt mere i det.

Hun fulgte efter manden da han bedte hunde om at følge med, hun gik efter ham ind i smedjen og op af en smal trappe. hun lagde dog mærke til de meget yngre drenge som kiggede på hende. Hun trådte inde i det ret så normale køkken, som hun efterhånden havde set nogle andre steder. hvor hun i sin tid som bager datter havde leveret brød.
"Mary" Hun sagde det ikke særlig højt eftersom hun altid sagde det lidt syngende, noget hun havde lært af sin barndoms ven.

[Jako Smed]

Pagernes nysgerrige blikke, da Jako førte kvinden igennem smedjen, undgik ikke hans opmærksomhed. Altså blot en bekræftelse i, at det var en dum idé med kvinder i et værksted - godt nok var det langt fra hver dag, at pagerne fik undervisning i smedjen, men Jako havde et par svende gående, som også gerne skulle kunne passe deres arbejde.

Jako hævede skeptisk det ene øjenbryn, da hun nærmest sang sit navn. ”Mary.. Er det Deres fulde navn?” forhørte han sig med et let sigende blik. Det var normalvist folk uden efternavn, der var bastarder, og det ville hvorom alting var, betyde, at han skulle overveje mere omhyggeligt, om han kunne have hende gående i sit hus.
”Sid ned.” Han slog ud med hånden imod slagbænken, der stod langs den ene væg og gjorde det ud for halvdelen af de siddepladser, der var tilgængelige i køkkenet. Der var ikke direkte rodet i køkkenet, men det krævede ikke et trænet øje for at se, at der ikke var blevet gjort rent i dybden i lang tid. Han greb et krus fra en af hylderne og skænkede et krus øl til sig selv. Før han kunne nå at tage en slurk, faldt hans blik på kvinden, og han hævede kruset mod hende. “Øl?“

[Mary Bager]

mary stod lidt og kigget på manden ind til hun så blev spurt om mary var hendes fulde navn. hun synkte sig at svare "Nej smed, det er Mary Bager." Hun havde ikke rigtigt et efternavn, hun havde jo kun det fordi hendes forældre havde et bageri i Aeon. Hun havde nok kommet til at lyde som om hun var kriminel eller noget i den retning, hvilket hun langt fra var. Hun satte sig ned på smagbænken med en ret ryg, det havde altid været en vane for hende.

Hun kiget rundt i det lidt snavset køkken, som de stod i eller hun sad mens manden sad. "Nej tak." Hun havde aldrig rigtigt smagt øl, og det havde også været grunden til hun pænt takket nej til det. Hun ville helst ikke prøve det også vise hun ikke kunne lide det hvis, det var sådan at hun ikke kunne lide det. Hun ville helst ikke lave flere fejl end dem hun allerede havde lavet på det korte tid.
Som hun havde snakket med smedmesteren.

[Jako Smed]

Et lille stik af lettelse gik gennem Jako, da hun oplyste sit fulde navn. Så havde hun altså et navn. Det var en god ting. ”Bager, hm?” Han nikkede interesseret, men blev dog stående i stedet for at sætte sig. Han lænede sig afslappet tilbage imod bordkanten. ”Jeg er Jako Smed. Smedemester her på Domum Summa.” introducerede han kortfattet sig selv og undlod de mange formaliteter, som han ellers havde tillagt sig, efter han var begyndt at omgås med nogle af de adelige, der kom i hans smedje. De mørke øjne hvilede let på hende, mens han spekulerede lidt på, hvordan han kunne undgå, at det kom til at minde om et mindre forhør - før han ville hyre en pige til at komme i hans hus hver dag, ville han sandelig da vide noget om hende.

Han accepterede uden videre, at hun takkede nej til øl. Det var dog det eneste, han havde at tilbyde hende. Elias og Misha var begge blevet introduceret til den gærede drik i en meget tidlig alder, eftersom det var sundere end det vand, de havde til rådighed. Der blev sagt, at man blev syg af det. Så var i høj grad øl, Jako drak. Han løftede kruset til sine egne læber og tog en slurk, før han satte kruset fra sig med en nydende lyd.
”Er De ny i byen?” spurgte han roligt og placerede sine hænderne på bordkanten bag sig, så han kunne støtte sig der. Kvinden så ikke ud til at være meget ældre end hans datter, Misha, men der måtte dog være nogle år imellem dem, heldigvis. Jako kunne aldrig finde på at ansætte et barn - til det havde han for meget temperament og for lidt tålmodighed.

[Mary Bager]

"JA bager, i Aeon" Hun sendte den anden et lille smil da hun havde sagt det med Aeon. "Hyggeligt at møde dem smed," hun havde altid været ret så formel og høffelig, når hun solgte brød til de få folk i Aeon som havde haft råd til friskbagt bagerbrød.
Hendes blik røg rundt i det lidt snavset køkken, eftersom hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre, siden hun bare sad på slagbænken med samlet ben og en ret ryg.Det havde været en af de få ting som hendes barndoms ven havde lært hende, hun havde aldrig lært det hvis ikke det havde været for ham. "Ja ankom fra Aeon for nogle dage siden, jeg havde valgt at lade mine mindre søskende blive hjemme og hjælpe med bageriet, mens jeg ville prøve at tage til RoyBy for at finde et arbejde."

Hun havde ikke rigtigt haft så meget at lave hjemme efter som at hendes bror og lille søster klaret det godt, sammen med deres forældre som havde ment hun burde tage afsted for at se noget andet end den lille havneby som hun, jo var født og opvokset i.

[Jako Smed]

Et næppe synligt smil løb over Jakos læber ved kvindens høflighed. ”I lige måde, frøken Bager, i lige måde.” forsikrede han hende varmt og afslappet. Det var ikke tit, han var så afslappet, endsige så høflig. Det havde noget med børnene at gøre, som han uheldigvis havde omkring sig en stor del af tiden. Hans temperament og tålmodighed var bare ikke til det.

Han lyttede interesseret til hendes lille beretning om, hvorfor hun havde valgt at rejse til Roy By. ”De er modig af så ung en kvinde at være. Sådan at rejse til Hovedstaden helt alene.” kommenterede han roligt, velvidende at det både kunne lyde som et kompliment og en anklage. Var det ham, der skulle sende sin datter væk, ville han nok tænkte sig en ekstra gang om - det var ikke lutter venligtsindede mennesker, der gemte sig derude. Heldigvis havde hun været heldig at få en plads på Kongeborgen, hvilket han var ovenud lykkelig for. ”Har De erfaring indenfor… husarbejde?” Det var et uvant ord i Jakos mund, men han var nødt til at spørge. Hvad skulle han da med en kvinde, ansat til husarbejde, hvis hun ikke kunne gøre arbejdet bedre, end han selv kunne? Det drejede sig om al den slags, der var nødvendigt i hverdagen. Rengøring. Madlavning. Tøjvask. Indkøb.

[Mary Bager]

Mary kigget til hvad manden sagde, hun vidste ikke rigtigt hvad hun ellers skulle gøre. ud over alt det andet høflighed hun gjorde, hun havde en del høfelige maner men nogle gange havde hun også nogle ikke så høflige maner. "Aeon var en for lille by" Hun havde lidt sagt det for at begynde sig valgt. eftersom hun ikke helt var klar over hun skulle tage det som et kombleman eller en anklage. hun valgte dog at lade vær med at tage det særlig meget til sig.

"Ja det vil jeg mene, har ofte rydet op, lavet mad, vasket tøj og gjord nogle indkøb til maden. Eftersom mine forældre og søskende havde haft meget travlt med at lave brød til forretningen. hvor vi så selv spiste noget af det som var til overs, om aften. Siden hun jo havde været den ældste i flokken af hendes søskende, havde hun lært alle de ting som hørte til huslige opgaver, hvilket også betød at hun ikke sløset særlig meget med opgaverne.

[Jako Smed]

”Nuvel. Min datter har altid stået for det huslige herhjemme, men efter hun fik en plads inde på Kongeborgen, har vi været alene her.” Jako lod vurderende blikket glide rundt i køkkenet. Han duede slet ikke til den slags. Han kunne godt se, hvis noget lå forkert eller rodede, men han fik aldrig den der impuls, at noget eksempelvis skulle tørres af. Eller at gulvet trængte til at blive vasket. Det så han aldrig. Han løftede endnu engang kruset med øl til læberne og drak. Som altid lod han væsken hvile på tungen et øjeblik, før han sank.

”Hvordan har De det med børn?” ville han vide, som hans brune øjne igen fandt hvile på hendes skikkelse. Det var et ret relevant spørgsmål. Måske et, han skulle have stillet tidligere. Bare fordi, han ikke selv havde det specielt godt med børn omkring sig, så var det bestemt noget, han ville vægte højt hos Mary - Elias var trods alt ikke mere end 11 somre gammel. En uvorn skarnsunge, kort sagt.