Lyanna Billedskærer

[Deleted]

LYANNA BILLEDSKÆRER

"I see more than most, even though I'm blind"

KALDENAVNE: Lyanna, Frøken, Lærling
ALDER: 16 vintre
RANG: Borgerlig, Frøken, Billedskærerlærling.
BOPÆL: Roy By
CIVILSTATUS: Alene
FACECLAIM: Kacey Rohl

HISTORIEN

Lyanna er vokset op i Roy By. Hun er eneste datter og barn af Arn Billedskærer, der aldrig fik godkendt sit mesterstykke og til stadighed lever et bittert liv, fordi hans hustru døde i barselsseng, og de kalder ham den evige svend, fordi hans værk ikke lever op til Mester-standarderne i Hovedstaden. Den Billedskærer-Mester, som Arn er svend hos, har alle dage set med milde øjne på den blinde pige, og han har taget hende ind som Billedskærerlærling, på trods af, at Lyanna er en pige og netop er frataget sit syn.

Hun er vokset op til den viden, at hendes far hellere så, at hun havde været en dreng. Nogle søskende har hun aldrig fået, fordi Arn skræmmer ethvert fruentimmer i miles omkreds væk med sin bistre og vrede attitude. Det sker ikke sjældent, at Arn i afmagt lader sin frustration gå ud over datteren, og så må hun møde op hos sin Mester med blå og gule mærker og bortforklare dem med den eneste undskyldning, hun nogensinde bruger: Jeg faldt. Det markante ar på hendes hals, som hun ellers flittigt prøver at skjule, selvom det ej lader sig gøre, stammer fra en af de dage, hvor faderen mistede besindelsen og slog ud efter hende med det fine skærerværktøj.

Indtil sin 4. vinter var Lyanna som ethvert andet barn. Glad, leende og legende. Hun spenderede en stor del af sin tid med de andre håndværkerbørn, der også gik til hånde, var udadvendt og elskede at opleve verden. Men så en nat brød naboens stald i brand. Lyanna, der nærede stor kærlighed til menneskerne og ikke mindst dyrene omkring sig, fløj ind i stalden for at hjælpe med at redde de panikslagne heste, og i kaosset, der opstod, blev hun ramt i hovedet af en af de fægtende hove. I starten kunne hun stadig se skygger, konturer. Men snart blev hendes verden sort.

Lyanna blev taget ind som lærling, da hun rundede sin 13. vinter. Nu er hun så småt begyndt at arbejde på sin svendeprøve, men helt i det skjulte, naturligvis. Hun lider under evig skræk for, at hun ikke er god nok, men sandheden er, at Lyanna er ganske talentfuld. Selvom hun mangler en væsentlig sans, nemlig sit syn, så har hun lært sig at bruge hænderne som øjne, og der er ingen tvivl om, at det er indenfor det finere træskærerarbejde (fx smykkeskrin, billedrammer, små møbler, hårbørster og spejle), at hun har sin force. Hun er en beskeden pige, som let lader sig pille ned, men drømmen om en dag at blive Mester er så småt spirende.

HVEM ER LYANNA?

- Ydmyg - Taknemmelig - Diskret - Forsigtig - Ambivalent -
- Indadvendt - Introvert - Talentfuld - Frustreret - Bitter - Undskyldende -
- Skamfuld - Loyal - Genert - Sky - Blind - Omhyggelig -
- Gavmild - Munter - Retorisk - Nysgerrig - Trist - 

Lyanna har ønsker, nærer håb, drømmer og længes - som enhver anden ung pige. Hendes hverdag er bare besværliggjort af, at hun mangler sit syn. Hun er fuldstændig afhængig af, at alt er, som det plejer at være. Det er i sin hukommelse, hun har et kort over sine omgivelser, så hvis nogen impulsivt beslutter sig for at rykke rundt på møblerne eller i kådhed gemmer hendes værktøj af vejen, så er hun ude på dybt vand. Hun er dybt afhængig af venlighed og hjælp fra menneskerne i hendes omgangskreds, og det gør hende samtidig utrolig sårbar. Lyanna er ikke nem at skræmme med hårde ord og verbale trusler, men hvis man spiller på hendes blindhed, så er vejen kort.

Det, der holder hende oppe i hverdagen, er billedskærerarbejdet. Hun er usvigeligt loyal overfor sin far, selvom han næppe har gjort noget godt for hende, men samtidig ser hun, med forsigtighed, frem til, at hun bliver Svend, og kan ernære sig selv. På det punkt er hendes følelser ganske ambivalente. Splittet imellem pligten overfor sin fader, sin eneste familie, og sin egen fremtid, sine egne drømme. Heldigvis holder Lyanna meget af at være Lærling. Hun har nemlig ikke rigtigt nogle andre valg - på grund af sit manglende syn, kan hun aldrig gå alene i Roy By eller endsige bevæge sig længere væk fra huset, end at hun stadig kan nå det med sine fingerspidser.

Mennesker har alle dage haft den uheldige tilbøjelighed til at glædes og fornøjes over andres elendighed og ulykke. Lyanna er om nogen offer for dette. De fleste ler af den blinde pige, smiler overbærende og gelejder hende i den rigtige retning, hvis hun er kommet for langt væk. Men så er der også de, der ser en let vej til at more sig lidt - og gelejder hende i en forkert retning. Snupper hendes tørklæde fra hende. Gemmer hendes sko. Spiller på venlighed, kun for at forlade hende på det mest hektiske sted. Normalt vender Lyanna den anden kind til, venter på en venlig sjæl og lader kun natten indvi i sine frustrationer.