Ah Yeah So What
May 8, 2015 19:43:07 GMT 1
Post by Charles Stratona on May 8, 2015 19:43:07 GMT 1
Sommer - Kong Roys 10. regeringsår
Charles rettede lidt på den mørkeblå, lille vest, han havde udover sin hvide skjorte. I den påklædning følte han sig allerbedst tilpas, og han så også ualmindelig godt ud, hvilket næsten var det vigtigste for ham! Han var trods alt søn af en Baron, så man måtte vise sin bedst side frem, og sørge for, at folk, der ikke hørte til i den fine bydel - Adelskvarteret - stak halen mellem benene og stak af helt til Norden. Beskidte, klamme, fattige mennesker, var bare noget af det, Charles hadede mest. Han havde ingen gang medlidenhedmed dem over deres mangler på penge. Det var jo ikke ligefrem, fordi, han manglede noget.
Han tog den sidste slurk af en flaske cognac, han havde delt med en, fremmed, men aldeles sjov mand, over på Den Dansende Barde. En anelse klodset fik han smidt flasken i noget lysegrønt græs, der voksede op af en en smuk, gul bygning, han aldrig havde været inde i før. Flasken smadrede ikke, kun lige halsen af den, og det gik jo. Der var hurtigt én, der kedede sig, der ville samle det op!
Han plejede ikke at drikke om formiddagen. Som regel var han klog nok til indtil mørkets frembrud, så der ikke var nogen, der skulle se Baron Stratonas søn beruset, men idag havde han haft et skænderi med sin mor, og så havde han desværre nippet lidt til alkoholen. Det var ikke, fordi han svang fra side til side i beruselse, nej, han havde bare fået lidt for meget indebords. Det var sagtens, noget, han kunne skjule undtagen, hvis man generede ham, og det gjorde man meget nemt. Han var ikke ligefrem en, der var kendt for, at kunne lide andre mennesker, eller - festlige, glade mænd og kønne kvinder, havde han intet imod, men resten kunne godt tage at forsvinde ud af hans liv. Hans forældre var også meget fine - nogen gange. Det var trods alt hans far, der sørgede for de mange penge, familien ejede, og på den front havde Charles absolut intet at klage over!
Det var ikke, fordi, han var alkoholiker, han drak bare lidt for meget i tide og utide. Han havde trods alt et ry, at passe på. Han var jo også stolt af at være en Stratona, men hans familie skulle ikke holde ham fra at leve livet, bare fordi de aldrig selv nåede det. Nogen vælger at have det sjovt, andre vælger at knokle, sådan må det være..