You need to do it Right Randel

[Deleted]

Tilegnet Ridder @tilo 

---

Selvom Randel var en af de bedste i hans klasse til de praktiske ting, så som at kæmpe og slås og bruge et sværd. Men alle kan jo ikke være lige gode til alt. Derved havde Randel også  nogen ting,  som han ikke var den bedste til. som for ekslempel så var han ikke den bedste til at læse og skrive. Men han øvede sig på det når der var tid til det. Men der var ikke særlig mange der viste han havde svært ved det, det var egentligt kun Tilo og deres lærere der viste dette. 


Randel var rigtig god til at bruge et sværd og slås i en kamp, men han var altid skide usikker når han havde en bue i hånden, han var ikke helt tryk ved det. og især ikke om aftenen når det var mørkt. Han forstod ikke hvorfor han skulle træne dette, når han kun ville bruge sværd når han blev ridder. Men sådan gik det ikke, han skulle lære det, og derfor havde han trænet i bueskydning tvunget Randel til at være ude på bueskydebanen  mens alle de andre væbner var på vej i seng. Han stod alene og øvede og øvede sig, han havde svært ved at ramme, plet, men det var fordi, han rystede på hænderne, han var som sagt ike tryg ved en bue. Dog viste Randel at han ikke ville få noget søvn denne nat før han kunne ramme og lade være med at ryste på hænderne. 


Han viste ikke om Tilo havde fået afvide at Randel var her ude. Han var normalt en stærk ung fyr Randel, men lige nu irriterede det hele ham og han havde lyst til at give op, dog viste han at vis han gav op nu ville han fortryde det senere. 
Randel havde lige skudt en pil afsted og endnu en gang ramte han ikke. han bandede lavmælt som hans træner kom hen til ham, " når du har skudt 10 pile perfekt kan du gå i seng " sagde han og så alvorligt på Randel. Randel bukkede og sagde " Javel" han trak en pil igen som hans træner valgte at forlade stedet og overlade det til Randel. Dog havde hans træner besluttet at fortælle Tilo, hvor Randel var og hans opgave. 


Randel sukkede " Tag dig nu sammen Randel" sagde han surt til sig selv, han trak en pil op og skyd den afsted, denne pil kom dog ikke særlig langt og lande på jorden. Randel sukkede og lagde buen fra sig og gik ud for at hente pilene han havde skudt afsted

[Deleted]

Tilo huskede sin egen væbnertid, som var det i går. Det var det jo næsten også, det var kun to år siden, han havde bestået ridderprøven. Han mindedes den frygt og spænding, han havde følt. At være væbner var en evig kamp om, at præstere, og at gøre det, der blev forventet af en. At Randel ikke var den bedste til det hele, var kun naturligt. Hvem kunne være det? At Randel måske ikke selv kunne acceptere det, var noget andet.

Bueskydning havde heller ikke været hans favorit, da han første gang blev introduceret til det store våben, men det skulle vise sig, at være et nyttigt redskab at mestre. Selvom de fleste riddere svor til deres sværd, var der visse situationer, hvor sværdet ikke kunne nå. Hvor en velplaceret pil kunne betyde liv eller død.

"Løft din albue Randel" sagde han strengt, men kærligt, da han trådte ind på pladsen, hvor hans væbner øvede sig i bueskydningens kunst. Han slentrede hen til buerne, og tog en op i sit favn. Han stillede sig så ved siden af væbneren, og spændte buen ud "Sådan her, albuen du trækker med skal flugte med pilen" han slap den udspændte snor, som om han affyrede et skud. Derefter vendte han sig mod væbneren med et smil "Og så skal man slappe af. Man rammer absolut ingenting, hvis man ikke er rolig" han foldede armene foran sig.

[Deleted]

Randel havde hentet pillene som han havde skudt af, han stillede sig klar igen, og skulle til at skyde, men tøvede, han sukkede stille og prøvede at få ro på sine hænder der rystede, han prøvede igen at sigte og slap strengen så pilen fløj afsted, dog endnu engang en forbier.
Han skulle til at skyde den næste pil af sted, da han hørte Tilo’s stemme, dette gjorde ham bare endnu mere nervøs, han kunne ikke lide at lave fejl foran Tilo, for Randel var normalt den bedste og det var han ikke til bue skydning, han hadede sig selv lige nu, virkelig meget. Han så på Tilo som han viste hvordan man skulle gøre med armen, Randel prøvede men fik sluppet for tidligt strengen så pilen faldt til jorden. ” AARGH DET LORT” skreg Randel og mærkede hvordan tårerne pressede sig på. Han var vred, over han ikke kunne finde ud af at gøre det rigtigt. Han ville være den bedste, den bedste til det hele, det var jo det han plejede at være, men nu var de begyndt på bueskydning også for et par uger tilbage, og det havde virkelig ikke været i god jord hos Randel. Han ville meget hellere bare have sit sværd og så sine slås kampe.
” jeg dur ikke til det” sagde Randel surt og tørrede hurtigt tårerne væk fra sine øjne med ærmet af sin trøje. Han tog endnu en pil og prøvede igen at gøre som Tilo havde fortalt, det var tydeligt at se på ham at han rystede på hænderne.

[Deleted]

Tilo sukkede diskret, og rakte hånden frem for at placere den på drengens skulder. Han følte med ham. "Slæk på buen og lig den fra dig et øjeblik" opfordrede han ham og forsøgte sig med et smil. Han fyrede ingen god pil afsted, med hænder der rystede. Hverken af nervøsitet eller raseri. "Så skal Tilo lære dig alle hans tricks!" der var mange måder at tackle væbnerens raseri og frustration. Tilo havde altid været optimist og livlig, så humor og venlighed var hans bedste våben. Hans lære i bueskydning gav sikkert drengen al den disciplin og strenghed der var nødvendigt, så ridderen kunne i stedet antage en mere venlig og afslappet facon.

"Hvilket øje er dit dominante øje? Det højre eller det venstre?" spurgte han og så undersøgende på sin væbner. Han fandt en træskammel frem, gemt under et lille halvtag. Han satte sig på den, og placerede hænderne på knæene. Han måtte få ham til at slappe af, før han forsøgte sig med at skyde flere pile afsted. Han kunne kun blive mere frustreret af, at skyde flere dårlige skud afsted lige nu.