Ups det var ikke med vilje

[Deleted]

Tilegnet Jako Smed

---

Elias var smuttede ud for at lege med vennerne før morgenmaden, for han viste at hvis han var blevet så skulle han hjælpe sin fader i smeden, men Elias gad ikke arbejde, han ville meget hellere lege, det var så meget sjovere. Derfor var han også smutte ud inden hans far var kommet ind for at vække ham. Var der noget Elias var god til så var det at snige sig ud. 

Elias var mødtes med sine venner og var løbet hen for at drille bageren der var ikke så langt derfra, bageren var altid tidligt oppe for at bage brød, og drengende håbede inderligt at de kunne nuppe et nybagt brød uden at blive opdaget. Elias havde gjort det før uden at være blevet opdaget, dog havde en af hans venner sidst blevet fanget af bageren. og slæbt hjem til hans forældre, Elias havde ikke set sin ven i et par dage nu. 

Da de 4 knægte kom hen til bageren lå der allerede brød i kanten af vinduet og var til afkøling. MEn hvad drengene ikke viste var at bageren var klar, han var træt af de unge knægte og derfor "sprang" bageren ud af døren som drengene nærmede sig vinduet, og drengede blev veldig forskrækket, Elias væltede over en bjælke der lå på jorden som han  forsøgte at flygte. Bageren var hurtig og greb fat i kraven på Elias trøje og sagde " fik dig, nu får du ballade, " sagde bageren vredt til Elias " nu slæber jeg dig med hjem til din fader" sagde han vredt og Elias kom hurtigt på benene som bageren hev ham op og står. 

Elias var bange, hans var kunne være en hård mand. Han fulgte dog med hele vejen til til deres hjem. " Hr Smed" sagde bageren som han kom ind i smedjen med Elias

[Jako Smed]

Jako var i et pirreligt humør allerede fra morgenstunden, fordi den forbandede knægt til søn, han havde, var væk igen. Det var ikke første gang, men Jako havde ganske enkelt ikke tid til at skulle rende rundt at lede efter ham, eftersom han havde et arbejde, der skulle passes. Han anede ikke, hvad Fanden der foregik inde i hovedet på den dreng, siden det var så svært for ham at forstå, at Jako havde brug for ham i smedjen. Han kunne ikke smede og selv passe blæsebælgene på samme tid - i hvert fald ikke, hvis produktet skulle ende ud med at blive nogenlunde godt. Og siden, Jako var Mester, kunne han ikke acceptere andet end ’godt’. Det endte med, at han blev nødt til at tage en lærling ind, hvis Elias ikke snart lærte det.

Der var allerede tændt op i smedjen og varmen nærmede sig som altid en betragtelig grad på grund af de store ovne, der skulle være så varme som muligt. Jako trak de store blæsebælge op et par gange hver gang, han gik forbi, og var ellers ved at klargøre til dagen. Han havde allerede bandet af de første pager, der var kommet ilende igennem smedjen, for sent til et eller andet. For nogen syntes det måske underligt, at Jako havde valgt at være smedemester på Kongeborgen, eftersom en stor del af arbejdet dér også bestod i at undervise pagerne i smedekunsten og vejlede dem, når de egenhændigt skulle smede deres første sværd. Men Jako havde ikke altid været så bitter. Engang havde han faktisk været glad for børn, og havde nydt deres selskab, men de dage var ligesom ovre. Tålmodigheden var slet ikke til det mere.

Smeden rettede sig op, som der kom nogen ind i smedjen til ham, og skar tænder, da han så, at det var bageren - med Elias ved hånden. ”Bagermester,” brummede han lavmælt som hilsen og tørrede hænderne af i et klæde, før han kom dem i møde. Sveden glinsede allerede i små dråber på hans pande, selvom dagen knap var gået i gang endnu. ”Hvad er problemet?” Han værdigede ikke sønnen mere end et enkelt blik, før han rettede de mørke øjne afventende imod bageren. Desværre havde han jo en fornemmelse af, at det umuligt kunne være en god ting, at han valgte at følge sønnen til døren.

[Deleted]

Elias viste at hans fars tålmodighed var lille, han kunne da også godt forstå det på en måde, men det var bare meget sjovere at lege og lave sjove ting end det var at arbejde, dog viste han godt at hans far havde brug for hans hjælp, og det var dog heller ikke altid at han stak af for at lege og lave sjov.

Der var dage hvor han hjalp sin far, og Elias var også ret god til det han skulle lave for sin far, men Elias synes nogen gange at det var snyd at hans venner kunne få lov at lege og have det sjovt mens han skulle lege. Han havde skam også prøvet at fork lare sin far det. Men det var ikke gået særlig godt.

Efter hans søster havde fået plads på slottet, var der ikke længere end kvinde i huset, Elias savnede en mor, men fortalte det ikek til nogen, Elias’s mor var død kort efter Elias var blevet født. Elias var taknemlig for at han overlevede uden sin mor

Elias så op på bagermesteren der havde et godt tag i ham til de kom ind til Jako , han far. ” deres knægt og 3 andre knægte har flere gange snuppede brød fra min vindue jeg har bagt, jeg finder mig ikke i det mere, ” sagde han og så vredt på Jako. ” vi gjorde ingen ting ” sagde Elias i protest, de havde trodsalt ikke snuppet et brød, for Bageren havde forhindret dem i det. Elias så ned i gulvet og turde ikke sige noget.

[Jako Smed]

Elias var ikke den eneste, der manglede en kvinde i huset, men Jako fastholdt forsat, at de sagtens kunne klare det selv. Det kunne ikke passe, at Misha skulle opgive sin stilling, bare fordi husholdning lige var noget helt nyt for smedemesteren. Endnu en grund til, at Elias ikke skulle fjolle rundt på den måde, i øvrigt. Efter Misha var flyttet ind på selve kongeborgen, havde de nu engang fået mere at se til.

Som bageren forklarede sig, kunne man se, hvordan Jakos kæbe spændtes, da han bed tænderne sammen. Han slap et uhørligt suk ud og strøg frustreret en hånd igennem det halvlange hår.
”Selvfølgelig ikke. Jeg skal nok sørge for, det ikke sker igen.” forsikrede han bistert bagermesteren, i første omgang uden at reagere det mindste på sønnens protest. Han stolede ikke en tøddel på de unge drenge, og derfor tvivlede han heller ikke et øjeblik på, at bageren talte sandhed. ”Tak fordi, De bragte ham tilbage hertil. Jeg overtager herfra.” fortsatte han øjeblikket efter og trådte frem for at gribe Elias i overarmen og trække ham med sig.

[Deleted]

Elias viste dette betyd ballade, han kunne ikke komme uden om det nu, eller på nogen anden måde prøve at løbe om hjørner med sin far, det var svært at gøre men nogen gange lykkes det, men Elias var helt sikker på at han ikke kunne nu, hans far var vred det var ret tydeligt.

Elias så nervøst på sin far, han var på ingen måde i tvivl om at han far var vred, han kendte sin fars ansigt når han var vred " men far" sagde Elias i et lille forsøg på at gøre ham mindre vred "det håber jeg de sørger for! ellers skal jeg personligt nok selv gøre noget ved det" sagde bageren vred og nikkede til det næste han puffede Elias over mod sin far inden han vendte sig for at gå, Elias Mærkede taget i sin overarm, det gjorde ondt, han far var ikke lige frem en slap mand. " undskyld far" sagde han bange, han viste ikke hvad der ville ske nu, men han var helt sikker på han ville få en kæmpe skideballe

[Jako Smed]

Det var i reglen sjældent at se Jako med et smil på læben. I hvert fald siden hans hustru døde, før da havde han været ganske lattermild, men det var han bestemt ikke mere. Nogle anså ham endda for at være uhøflig.

Han vendte ligeledes ryggen til bageren og greb sønnen i armen for at trække ham med sig længere ind i smedjen, inden han standsede op og løsnede det faste tag. Jako regnede ikke med, han løb nogle steder lige med det samme - i så fald ville han være godt dum. Det var først her, at han tog sig tid til at se ordentligt på sin søn - selvfølgelig var han vred, men han var også skuffet. Smeden gned sig frustreret på næseryggen, hver en bevægelse vældig velovervejet, inden han slog ud med hånden for at give drengen én på siden af hovedet. Naturligvis slog han ikke til, han nærede jo ikke noget ønske om at lemlæste sin søn fuldstændig, men det var ikke udelukket, at slaget ville sende drengen i jorden, alt efter, hvor han ramte, og om Elias havde set den komme.

”Du burde meldes til Vægterne.” påpegede han med en let følelsesløs stemme. Hvad, der forhindrede ham i at gøre netop dette, var, at han umuligt kunne undvære knægten i 3 somre, fordi han skulle aftjene sin straf som træl. ”Du gør det ikke igen. Jeg kan ikke have en søn, der stjæler.” Jako vendte sig bort fra drengen for at fortsætte med sin klargøring til dagens projekter. ”Og hvis du så, vil være så venlig at passe de blæsebælge.”

[Deleted]

Elias så på sin far som han greb ham i armen og trak ham længere ind i smedjen, Elias kiggede hele tiden ned i jorden, han var flov, virkelig flov. Han mærkde hvordan hans far hånd ramte ham på siden af hovedet. Han væltede ned på jorden og tog sig til kinden, tårerne trillede ned af kinderne på ham. Han rejste sig hurtigt ” undskyld far” sagde han stille og så på ham med en meget rød kind. ” det var ikke min ide, det aldrig min ide, far det de andres” sagde han stille og så på ham. Han så kort på sin far og sagde ” jeg gør det ikke igen far”sagde han stille og så på ham.

Elias gik over til Blæsebælgerne og sørgede for der var godt gang i det. Han sukkede stille som han kiggede ind i ilden. ” Far?” spurgte han stille og så på ham, han viste ikke om hans far ville tale med ham, men han var nødtil at spørge ham om noget. ” elsker du mig ikke ?” spurgte han stille og det var tydeligt at han var bange for at spørge, for han trådte uden for sin fars rækkevide sådan at han ikke kunne få flere tæsk