you can use me for something ?

[Deleted]

Tilegnet Deres Majestæt Kong Roy Ó Riain 

---

Det var en dejlig sommerdag, der var mange mennesker på markeds pladsen i Roy by, denne smukke dag. Zeb var taget fra havnebyen, til Roy by, denne dag, han havde tænkt sig at prøve at finde et job, han hadede sit liv lige pt, han havde ikke spist i 3 dage fordi ingen ville give ham noget, og når folk opdagede han var i nærheden, havde de ekstra godt øje med ham, hvilket gjorde at han ikke havde kunne skaffe noget mad. 


Zeb gik rundt langs boderne for at se om han kunne nappe noget, men nej det så ikke sådan ud, der kom et par drenge der var ældre end Zeb, de kendte Zeb og gjorde altid hans liv til et maridt når de fik lov at få fat i Zeb. Som gadedreng var Zeb møg beskidt og ultra tynd. Han prøvede at komme hurtig væk fra drengene, men de var hurtigtere end ham, de fik omringet ham og skubbede ham rundt imellem dem. " Stop" pev Zeb bedende. han røg ned på jorden, og en af drengene sparkede Zeb i hovedet, han ramte Zeb på næsen så den begyndte at bløde. Zeb krymp sig sammen og dækkede hovedet med hænderne, da en  mand kom hen til dem og skubbede drengene væk og hjælp Zeb op fra jorden. " er du okay knægt" spurgte manden og Zeb nikkede selvom blodet lige så stille løb fra næsen og ned, men Zeb tørrede blot blodet af i trøjen og gik videre. 


Det var da han fik øje på kongens vagter at han fik en god ide. Han smilede stort selvom det gjorde ondt at smile. Han løb over til vagterne og kunne se den Fine hestetransport som Kongen ankom i. Zeb gik hen til vagterne og sagde " undskyld" sagde han først og da han fik vagten opmærksomhed så han usikkert på vagten . " jeg vil meget gerne tale med deres Majestæt kongen, " sagde Zeb stille og prøvede at virkelig seriøs, selvom det var svært fordi han var så usikker.

[Roy Ó Riain]

Enhver der kendte Roy vidste at han aldrig selv benyttede vognen. Den var der til dels fordi det var hvad der sømmede sig og til dels fordi kvinder foretrak det end at sprede skørter. Og lige nu sad der ganske rigtigt to damer af stand inde i kassen der var flot dekoreret. Men den vag som drengen fik fat i foran vognen var ingen vagt men Roy. Klædt i jordfarver og gode skinende støvler, sværd ved hans side og håret blafrende i vinden.

"Jamen så har du fået fat i den rigtige, knægt," buldrede Roys rare stemme ned. Han trak hesten lidt ud og hoppede ned. "Hvad har du der skal siges, som er så vigtigt at du ikke kan komme til audiens?"

Han var meget venlig. Der var ikke noget ondt med det, men nogen regler var til for at blive overholdt. Og audiens tiden var en god regel. Den fungerede og folk der havde noget på hjerte til kongen kom og fik svar.
Roy så godt lidt indtørre blod, en begyndende hævelse i ansigtet og klæderne der nærmest kun blev holdt sammen af skidt. Men han kommenterede ikke på det.

[Deleted]

Zeb prøvede at skjule at han var nervøs, han viste ikke helt hvordan han skulle sige tingene, men da det som han troede var en vagt, viste sig at være kongen, trådte Zeb lidt bag ud da Roy hoppede ned af hesten, Zeb bukkede venligt så meget viste han da at han skulle gøre. " jo altså" sagde han stille og så på ham " det var bare om de ikke kunne bruge en staldknægt? jeg har ingen forældre, aldrig haft og jeg lever af at stjæle, men det vil jeg gerne holde op med Deres majastæt, jeg vil gerne være en ung dreng med arbejde, og ikke skal leve dette usle liv" sagde han stille, han var ikke helt sikker på om han havde tiltalt kongen rigtigt, men håbede det var. Han så på ham og smilede usikkert, han var bange for at han bare fik afvide han skulle smutte. Han ville jo bare gerne lave om på sig selv.

[Roy Ó Riain]

Roy vurderede knægten. Han så klejn ud. Han kunne sikkert arbejde, men om han var noget værd i forhold til disciplin og loyalitet var ikke til vide. Roy dømte ikke bare mennesker. Han ville ikke have det siddende på sig at han ikke gav folk en chance, når han selv var født med en guldske i munden. Der var meget andet man kunne sige om Roy, men han var retfærdig.

"Det er ikke min beslutning, knægt, det er staldmesterens. Men du kan da følge med til slottet og snakke med ham."

Roy var i tvivl om de manglede, men han ville da gerne give drengen en fair chance.