PAGE, VÆBNER OG RIDDER
Dec 8, 2013 20:17:15 GMT 1
Post by Admin on Dec 8, 2013 20:17:15 GMT 1
PAGE, VÆBNER OG RIDDER
Kun adelige sønner har lov til at blive ridder af Det Frie Land. De starter som page på kongeslottet i en alder af ti somre eller vintre. Fire år senere bliver de væbner, såfremt de skønnes klar til det. Endnu fire år efter gennemgår de Ridderskabsprøvelsen, og kan derefter kalde sig for ridder af Det Frie Land.
Det er forbudt at tale om, hvad der sker under Ridderskabsprøvelsen.
Hele dette forløb foregår på kongeslottet i Roy By. Før i tiden lå det på Platinøerne, men siden tronskiftet valgte Ó Riain at flytte det. Som page bor man i Pagefløjen og som væbner i Væbnerfløjen, medmindre man bliver valgt som personlig væbner for en ridder. Dersom tildeles man gemakker, der støder direkte op til ridderherrens.

"Indtil du er fjorten, vil du være page.
Du skal varte op ved bordet ved aftensmåltidet. Du skal løbe ærinder for enhver herre eller dame der beder dig om det. Halvdelen af din dag går med at lære våbenbrug. Den anden halvdel vil du tilbringe med bøgerne, i håb om at vi kan lære dig at tænke.
Forudsat at dine lærere skønner at du er parat, vil du blive væbner, når du fylder fjorten. Måske vil en ridder vælge dig til sin personlige væbner. I så fald vil du tage dig af din herres ejendele, løbe ærinder for ham og beskytte hans interesser. Din øvrige undervisning vil fortsætte - hårdere, selvfølgelig.
Når du bliver atten vil du undergå Ridderskabsprøvelsen. Hvis du overlever, bliver du ridder. Ikke alle overlever Prøvelsen." - Tamora Pierce, "Alanna", s. 23
Hele dette forløb foregår på kongeslottet i Roy By. Før i tiden lå det på Platinøerne, men siden tronskiftet valgte Ó Riain at flytte det. Som page bor man i Pagefløjen og som væbner i Væbnerfløjen, medmindre man bliver valgt som personlig væbner for en ridder. Dersom tildeles man gemakker, der støder direkte op til ridderherrens.
"Hvis du overlever Ridderskabsprøvelsen bliver du ridder af dette rige. Du sværger at beskytte de svagere, at lyde din lensherre, og at leve til rigets og gudernes ære.
Det er en betydningsfuld ting at bære en ridders skjold. Det betyder, at du ikke må overhøre et råb om hjælp. Det betyder at alle, rig og fattig, ung og gammel, mand og kvinde, kan regne med dig som deres beskytter, og du må ikke afvise dem.
Du er forpligtet til at opretholde loven. Du må ikke lade hånt om uret. Du må ikke hjælpe nogen til at overtræde landets love, og du skal forhindre ethvert lovbrud, koste hvad det vil.
Du er bundet af din ære og dit ord. Handl til enhver tid sådan, at du ikke behøver skamme dig.
Du har lært ridderskabets love. Gem dem i dit hjerte. Brug dem som din rettesnor i de mørkeste stunder. De svigter dig ikke, hvis du tolker dem med menneskelighed og venlighed. En ridder er skånsom. En ridders første pligt er at forstå." - Tamora Pierce, "I Gudindens hånd", s. 159.