ADELIGE TITLER
Apr 4, 2015 20:46:54 GMT 1
Post by Wilmot Ó Riain on Apr 4, 2015 20:46:54 GMT 1
ADELIGE TITLER
I følgende kan man læse om de forskellige adelige titler i Det Frie Land, hvad de betyder, og hvordan man opnår rangen.
Vi gør opmærksom på, at måden rangen tildeles på / fungerer / betyder, er hvad vi har bestemt gør sig gældende i Det Frie Land (også i et forsøg på at holde det simpelt), og derfor ikke nødvendigvis hænger sammen, med den måde det fungerer/fungerede på i virkelighedens verden.
Det er værd at notere sig, at regenten kan tildele enhver mand/kvinde titlen hertug(inde), grev(inde) eller baron(esse) efter eget ønske, uden at personen ellers opfylder de krav der normalt stilles. Dette sker selvfølgelig kun sjældent.
Oplistet i hierarkist rækkefølge:
KONGE
Tiltales: Deres Majestæt.
- Kongen er den øverste i hierarkiet, i Det Frie Land.
- En kronprins opnår denne titel, når regenten dør. Titlen kan også opnås ved at vælte den regenten af tronen, og selv overtage, som det var tilfældet med Day og Ó Riain.
DRONNING
Tiltales: Deres Majestæt.
- Dronningen kan være den øverste i hierarkiet hvis ingen konge forefindes, eller næst efter kongen, hvis en sådan eksisterer.
- Titel opnås på samme måde som ved kongen, udover, at det selvfølgelig er af hunkøn i stedet.
PRINSGEMAL
Tiltales: Deres Kongelige Højhed.
- Hvis en regerende dronning gifter sig, bliver hendes mand til prinsgemal. Han er kun under dronningen i rang.
KRONPRINS
Tiltales: Deres Kongelige Højhed.
- En kronprins overtager tronen, når regenten dør. En prins opnår denne titel, ved at blive peget på som arving af regenten.
KRONPRINSESSE
Tiltales: Deres Kongelige Højhed.
- Fungerer på samme måde som en kronprins, med den undtagelse, at hvis en kronprins gifter sig, opnår hans hustru også denne titel, selvom hun ikke bliver den øverste regent.
PRINS
Tiltales: Deres Kongelige Højhed.
- Søn eller bror af krongen/dronningen.
PRINSESSE
Tiltales: Deres Kongelige Højhed.
- Datter eller søster af kongen/dronningen.
HERTUG - KONGELIG BYRD
Tiltales: Deres Højhed.
- Her er der tale om en hertug, der er i direkte slægt med regenten.
- Er man søn af en prins/prinsesse, som ikke indgår i tronfølgen (altså ikke barn af kronprinsen/kronprinsessen) får man denne titel. - Titel arves, og gives altså videre, til den hertugen har peget på som arving, når hertugen dør.
- Øvrige børn af en hertug får titlen Junker/Komtesse som kan læses om længere nede.
HERTUGINDE - KONGELIG BYRD
Tiltales: Deres Højhed.
- Fungerer på samme måde som hos hertug af kongelig byrd, udover at der er tale om kvinder i stedet for mænd.
HERTUG
Tiltales: Deres Nåde.
- Gifter man sig som mand med en prinsesse, får man tildelt titlen hertug, selvom man ikke er af kongelig byrd.
- Titlen er arvelig.
- Sønner/døtre af en hertug bliver kaldt Junker/Komtesse. Den der arver får titlen Hertug/Hertuginde når hertugen dør. De resterende børn får titlen Junker/Komtesse.
HERTUGINDE
Tiltales: Deres Nåde.
- En hertuginde er gift med en hertug.
- Titlen nedarves ikke.
- Ved hertugens død, får hertuginden titlen enkehertuginde.
GREVE
Tiltales: Deres Excellence.
- En adelig titel der tildeles de, som ejer en betydelig mængde land.
- Titlen er arvelig, og gives videre til den greven peger på, efter hans død.
- Øvrige sønner/døtre får titlen Junker/Komtesse.
- Hvis greven udover sin titel som greve også ejer titlen baron, nedarves denne titel til den næste i arvefølgen. Dette sker, hvis faderen fx ejer mere land, og den næste i arvefølgen kommer til at eje dette land, efter grevens død.
GREVINDE
Tiltales: Deres Excellence.
- Fungerer på samme måde, som en greve, udover, at grevinde også kan være en greves hustru (altså har hun ikke titel i egen ret, men efter sin mand).
- Titlen er arvelig, hvis der er tale om en grevinde i egen ret. Er titlen i stedet efter hendes mand, er den ikke arvelig.
- Ved grevens død, får en grevinde uden titel i egen magt, titlen enkegrevinde.
BARON
Tiltales: Blot ved titel.
- En baron ejer land, dog ikke så meget som en greve.
- Titlen er arvelig, og gives videre efter baronens død, til den baronen pegede på som arving.
- Øvrige sønner/døtre får titlen lord/lady.
BARONESSE
Tiltales: Blot ved titel
- Fungerer på samme måde en en baron, udover at baronesse også kan være en barons hustru (altså har hun ikke titel i egen ret, men efter sin mand)
- Titlen er arvelig, hvis der er tale om en baronesse i egen ret. Er titlen i stedet efter hendes mand, er den ikke arvelig.
- Ved baronens død, får en baronesse uden titel i egen magt, titlen enkebaronesse.
JUNKER
Tiltales: Blot ved titel
- Søn af en greve.
- Junkeren beholder titlen, ved ægteskab. Hans hustru får titlen lady.
- Titlen arves ikke.
KOMTESSE
Tiltales: Blot ved titel.
- Ugift datter af en hertug(inde) eller greve(inde).
RIDDER
Tiltales: Blot ved titel (eller evt. den titel ridderen ellers bærer)
- En adelig, der er slået til ridder, efter en vellykket tid som page og dernæst væbner.
LORD
Tiltales: Blot ved titel.
- Adelsmand af lavadlen.
- Titlen 'arves' til alle lordens børn.
LADY
Tiltales: Blot ved titel
- Datter af en baron eller lord, eller gift med en lord.
- Titlen arves ikke.