HISTORIEN

[Cateline Ó Riain]

HISTORIEN

Engang for mange år siden åndede alt i fred og fordragelighed i Det Frie Land. Kongen sad på Platinøerne, men rejste så meget frem og tilbage til fastlandet som muligt for at holde opsyn med sit folk. På dette tidspunkt var det Lord Terryn Day, der var konge over Det Frie Land og folket beundrede og elskede ham. Hans fader valgte at abdicere, og derfor blev Terryn Day konge i en alder af kun 27 vintre. I hans tredje år som regent fik hans hustru deres første barn, en søn, som fik navnet Drago. Et yndigt barn, man anså som værende meget lovende. Der var intet, der kunne bringe en nation sammen, som en kongefødsel. 4 år senere kom Dragos lillesøster, Sancha, til verden og idyllen var fuldendt, selvom dronningen led af en fødselsfeber og sidenhen ikke kunne få flere børn.

De kongelige børn voksede op med visheden om, at de en dag skulle overtage forældrenes plads. Drago udviste egoistiske og arrogante tendenser, men alle var enige om, at det nok skulle gå over. Det var blot ungdommen, der skulle løbes af. Desværre skulle Drago krones før end ventet. I Terryns 23. regeringsår omkom han nemlig i en ulykke til hest, og dér startede Dragos regime.

På det tidspunkt var Drago nået at blive 20 somre. 20 somre gammel, og der hvilede nu en hel befolkning på hans skuldre. Ungdrengelunerne var ej forsvundet, og magten gjorde blot Dragos svagheder større og mere synlige for folket - han gjorde, hvad han lystede, hvilket typisk var at sidde på sit slot og spise og drikke til langt ud på natten, nyde alle kvinderne og demonstrere sin magt overfor de, der var dumme nok til at modsige ham.

Folkene på fastlandet begyndte at blive utilfredse. De mærkede, at deres konge var bosat på en ø, for til fastlandet kom han ej, selvom der var opråb nok - de svage i samfundet blev svigtede og derfor støttede de langsomt mere og mere op omkring slægten Ó Riain, der gjorde sit bedste for at tage hånd om folkene.

I Dragos 15. år som regent udmundede det hele i en borgerkrig, man næsten ingen ende så på. Kongen sad fortsat sikkert på sit slot på Platinøerne, mens hans tropper kæmpede for ham. Der var flere små og større sammenstød imellem soldater, men først i Dragos 18. år som regent, kom fastlandets styrke til Platinøerne. Selvom Col Borg sagdes at være uindtagelig, så veg Platinøernes soldater langsomt til side, som de indså, at kampen var tabt. Til sidst var der fri passage til Col Borg - daværende Drago Borg - hvor Drago sad og gemte sig. Han døde en uværdig død, da Sir Hamon Ó Riain tog livet af ham.

Få dage senere blev Lord Windsor Ó Riain kronet på Domum Summa, som den første konge derfra. Han sad på tronen i næsten 30 vintre, før han døde af alderdom og overlod tronen til sin søn, Roy Ó Riain og hans kone, Elisif. Inden Windsor døde begik han den fejl at erklære, at platin var kongernes guld - dérfor er fastlandet afhængig af Platinøernes eksport af platin, og Platinøerne er afhængig af fastlandet for at have en indtægt. Den nuværende lord af Platinøerne, Col Day, er stadig harm over tabet af tronen og han rasler jævnligt med våbnene uden helt at gøre alvor af det.

Truslen fra Monstrene i Norden er nu mere virkelig end nogensinde før, idet Grev Alexander Dux for nylig har mistet livet på en ekskursion til Valandres Bjergene. Det var i virkeligheden Monstrenes værk, men sandheden er blevet sløret for den resterende befolkning for at undgå panik. Kronprins Wilmot Ó Riain befinder sig netop nu i Norden, hvor han er ordret til at tage kontakt til Snaphanerne og finde ud af mere om disse Monstre.