Aldreda Valeio

[Deleted]

ALDREDA VALEIO

"Being a bastard shouldn’t ruin one’s life"

KALDENAVNE: Aldreda, Lady Aldreda, Lady Valeio, Deres Højhed, Hendes Højhed,
ALDER: 17 somre
RANG: Hertugdatter af rang, prædikat af Højhed.
BOPÆL: Aldreda bor lige dele på Kongeborgen i Roy By, samt i Valeio’s len og deres byhus i Adelskvarteret.

"The Devil Wears Prada"

UDSEENDE: Ifølge den almene adeliges overbevisning, så ligner Aldreda bestemt ikke en adelskvinde. Snarere tværtimod, ville hun gøre sig bedre til Lysthuset nede på havnen eller beskeden servicering på ’Dragen’ - det er de hårde ord, som Aldreda alt for ofte har hørt. Hun har lyserøde, bløde læber og en betuttet mund, hendes hud er porcelænsagtig hvid og plettet med fregner overalt, og hendes øjne er store, klare og grønne - lige så spillende og levende som en smaragd i solens lys. Håret er langt og kruset, og typisk strøget tilbage fra ansigtet, så Aldredas ansigt bliver mere åbent, ungt og sårbart at se til. Det er knaldrødt, næsten helt orange, og sammen med de grønne, suggesterende øjne er dét grunden til, at Aldreda hurtigt har fået ry af at være en lidenskabelig, varmblodet kvinde. Hun er ganske spinkelt bygget med spæde former, som endnu ligger lige på grænsen imellem barnlighed og kvindelighed. Aldreda har svage knogler, og således skal der ikke meget til, før hun kommer til skade og brækker noget, ligesom hun lynhurtigt får blå mærker.
Aldredas påklædning er naturligvis passende for en ung hertugdatter. Hun kan bedst lide at have sit hår hængende mere eller mindre løst, men til fornemme fester og arrangementer bliver det sat sirligt op efter eget ønske. Der er altid dømt skørter og tætsiddende korsetter, men Aldreda er yderst påpasselig med ikke at iføre sig noget, der på nogen måde kan forstærke hendes ry som lidenskabelig og varmblodet. Ærbart tildækket, plejer hun at være.
FACECLAIM: Rachel Hurd-Wood

"You Never See The Opposite Side Of The Moon"

KAN LIDE: Blomster! Skønt det er en simpel ting, holder Aldreda meget af dem. Hun elsker at gå igennem haverne på en hed sommerdag, se de smukke farver og dufte de tunge aromaer. Derudover elsker Aldreda, når hun kan få lov til at bruge sin krop, for eksempel ved at fægte, selvom det ikke er anerkendt, og hun mangler modstandere. Under den fysiske udfoldelse hører også dansen, skulle hun endelig blive budt op til et bal.
KAN IKKE LIDE: Siden Aldreda brækkede hoften, da hun faldt af hasten, har hun holdt sig borte fra de store dyr. Det er ikke fordi, hun er bange for dem, men mere for, hvad der kan ske næste gang, hun falder af. Derudover har hun gennem årene opbygget en indgroet had til sladder, og gør derfor selv sit bedste for helt at undgå det. Hun bryder sig ikke om det, når hun bliver pinligt berørt og er i særdeleshed træt af sin lyse hud, hvor rødmen ses alt alt for tydeligt.
PERSONLIGHED: Hvis ikke man kender Aldreda på forhånd, da vil hun ved første øjekast synes som enhver anden ung og lykkelig adelspige. Det er, hvad man ser udefra. Hun er altid i godt humør, smiler og ler, træder til, hvor der er brug for en hjælpende hånd, og er ikke for storsnudet til at tage en sludder for en sladder med tjenestepigen eller soldaten, der står vagt ved hendes dør.
I virkeligheden er hun en meget usikker pige, der forsøger at finde fodfæste i en verden fyldt med fordomme og had, og hun har svært ved det. Når man kommer bare lidt tættere på hende, så vil man finde ud af, at hun ikke har det spor nemt med sig selv. Aldreda går i evig frygt for at blive gjort til grin, og for at vanære sin familie - det er i hendes optik det værste, hun kan gøre imod dem, foruden det at hun eksisterer. Hvad, hendes forældre ikke har haft af problemer, bekymringer og diskussioner på grund af hende - det må snart være nok.
RYGTE: Der går stærke rygter om, at Aldreda ikke er sin faders datter, at hun faktisk er sin moders bastard. Rygterne udspringer af, at Aldreda er så uendelig forskellig af udseende både fra sin fader og moder. Man siger, hun er både lidenskabelig og varmblodet, og også ganske løsagtig af person.

"My History Made Me Who I Am Today"

BAGGRUND: Aldreda er vokset op som enebarn i en yderst velhavende familie, og således er hun blevet forkælet udover alle grænser og har altid fået alt, hvad hun har bedt om. Ó Riain-familien får meget få børn, så skønt Sunnifa og Jehan ønskede sig flere, så kom de bare aldrig. På trods af, at Aldreda aldrig har manglet materielle goder, så har det ikke altid været lutter lykke - hun er nemlig vokset op til visheden om, at hun formentlig ikke er sin faders datter. Der er altid blevet hvisket om det i hjørnerne, men ingen har nogensinde turdet sige det højt. Som barn var Aldreda forvirret og uforstående overfor, at andre adelige ikke ønskede, hun legede med deres børn. Senere blev hun gammel nok til at forstå.
Aldreda har kongeligt blod løbende i sine årer, men hun er også førstearving til hele Valeio’s imperium. Hendes fader, Jehan, er det ældste barn, og Aldreda er det ældste - og eneste - barn af ham. Selvom hun har fætre og kusiner, der også skal arve, så overgår hun dem. Det skandaløse i denne situation er, at der er almen overbevisning om, at Aldreda ikke er Jehans barn - og så kan hun ikke arve ham. Skulle det vise sig sandt, da vil hele hendes arv overgå til en af hendes fætre eller kusiner, som hendes fader også har peget på. Alle disse faktorer er noget, der er med til at gøre Aldreda utrolig usikker på sig selv. Hun higer efter sin faders agtelse og prøver at gøre det bedste for alle omkring sig. På trods af alle disse spekulationer fra omverdenen, så har Jehan altid været en elskelig fader over for sin lille pige. Han havde håbet på sønner, som han kunne træne op til riddere og store militærmænd, som han i sin tid selv blev trænet op - i stedet fik han Aldreda, hvis knogler knækker, hvis hun blot tænker på at falde. Jehan kunne dog ikke helt dy sig, da Aldreda allerede tidligt udviste barnlig interesse overfor hans sværd og hans træning. Inden Sunnifa kunne nå at blinke med øjnene, havde Jehan stukket et træsværd i hånden på datteren og startet en uforanderlig dille. Både interessen og talentet har holdt ved, og derfor er Aldreda så god en fægter som nogen mand, selvom hun svinger et lettere sværd. Det er ikke alment kendt. Sunnifa kunne kun til nød acceptere, at hendes datter fægtede i fritiden, men det var ikke noget, der skulle udbredes til alle - fordi det blot ville være endnu en plet på Aldredas ry. En ægte lady fører jo ikke et våben.
FREMTIDSPLANER: Aldreda kæmper fortsat for sin faders agtelse, og forestiller sig, at hun bliver ved med det, indtil hun har opnået agtelse. Hvad hun ikke ved er, at hun allerede har opnået den. Ellers ved Aldreda, at fremtiden formentlig byder på en ægtemand og børn, hvis der da engang er nogen, der vil have hende.

"No Returns. No Exchanges."

MODER: Lady Sunnifa Valeio(née Ó Riain), 37 vintre, hertuginde. Aldreda er til stadighed usikker på det forhold, hun har til sin moder. Hun kan ikke rigtigt fornemme et bånd, hvilket udspringer af, at hun i virkeligheden ikke helt stoler på sin moders ord.
FADER: Sir Jehan Valeio, 42 vintre, hertug og ridder, tidligere brigadér for 2. brigade. Aldreda er meget glad for sin fader, skønt han er en streng fader. Men også her er Aldreda usikker, og tænker hele tiden på at gøre det bedste, så hun kan gøre sin fader stolt.
SØSKENDE: Aldreda er eneste barn af Sunnifa og Jehan, da Ó Riain som bekendt får meget få børn.
BØRN: Aldreda har endnu ingen børn.
CIVILSTATUS: Alene.