Alycia de Warenna
Mar 5, 2014 23:13:06 GMT 1
Post by Deleted on Mar 5, 2014 23:13:06 GMT 1
ALYCIA DE WARENNA
" There's no point being grown up if you can't be a little childish sometimes"
KALDENAVNE: Ally, Cia, Frøken, Lady.
ALDER: 23 somre
RANG: Adelig
BOPÆL: Normalt er hun bosat i Norden, men bliver til tider fragtet til kongebyen fordi et sceneskift gør hendes hovede godt, og gør hun bedre kan fokusere.
"The Devil Wears Prada"
UDSEENDE: Alycia har mørkebrunt bølget hår, som går hende til ned på midten af ryggen. Hun har en smule busket pandehår som er strøget til siden over hendes pande. Hun elsker at have det løst om sine skuldre og kan finde på at slå det ud ligeså hurtigt som hendes kammerpige har sat det op. Hun er af middel højde, men kommer til tider til at virke lidt højere fordi hun ofte går på tæer. Dette er en af de uransagelige vaner som hun besidder, og som hun ikke selv kan forklare, det er blot noget hun gør. Når hun er ude i byen er hun ofte klædt på som en normal adelskvinde, men så snart hun er hjemme har hun det med kun at rende rundt i sin underkjole, til hendes forældres fortvivlelse. Alycia har mørkebrune øjne som til tider kan forekomme en smule matte og sløve når hun er fanget i sine egne tanker. Hun har runde og bløde former, hvad kommer af hendes usandsynlige store glæde for kager og andre søde sager. På grund af en lille talje og markerede kindben virker hun dog ikke overvægtig eller fed, blot rundt formet.
FACECLAIM: Gemma Arterton.
"You Never See The Opposite Side Of The Moon"
KAN LIDE: Sød mad, heraf især kage og karamelliseret sukker. Hun er også glad for følelsen af græs og gulvtæpper imod sine fødder. Hun er ellers utrolig glad for dyr og egentlig også andre mennesker. Hun er også meget glad for dans og musik, og til tider teater når hun kan sidde stille længe nok til at se på det.
KAN IKKE LIDE: Hun bryder sig ikke om bøger fordi at læse i længere tid af gangen giver hende ondt i hovedet. Hun bryder sig ikke om at være alene, og kan blive decideret bange hvis hun føler sig efterladt. Hun er heller ikke helt tryg ved mørket, og er derfor en smule mørkeræd.
PERSONLIGHED: At kalde Alycia spøjs ville være en underdrivelse i sig selv. Alycia er længe blevet opfattet som ’syg’ i den forstand at der åbenlyst noget helt galt med hende. Selvom der fysisk ikke er noget i vejen med hende lader hun til at være ’syg i sindet’, som lægen formulerede det. Hun vandre ofte rundt i sin egen verden og taler til sin egen skygge, eller til malerierne på væggen, som hun mener er hendes venner. Hun har tildens til at opføre sig som et lille hyperaktivt barn. Når hun er i dette humør fniser hun over næsten hvad som helst og er meget kontaktsøgende, i form af at holde folk i hånden eller kramme dem. Hun har en masse små mærkelige vaner, bl.a. har hun det med at prikke til sit ansigt, genstande, og også andre mennesker. Hun minder meget om et lille barn, i sin ekstreme nysgerrighed og den måde hun anskuer verdenen.
Hun bryder sig ikke om at blive kaldt skør, og hvis dette sker eller hvis hun får fornemmelsen af at det er hvad folk tænker om hende, bliver hun enten trist eller decideret vred og kaster med ting. Til tider har hun dog sine mere ’normale’ perioder, selvom de efterhånden er mere og mere sjældne. Her opfører hun sig ganske normalt, og virker nærmest helt rask, bortset fra at hun stadigvæk har svært ved at sidde stille med sine hænder. Her virker hun normal, om end en smule reserveret og stille. Hun har generelt svært ved at fokusere, og har derfor også haft svært ved at lære at læse og skrive. Hendes håndskrift er meget uregelmæssig og svinger fra at være barnlig og kantet til at være skødesløs og sirlig med store bevægelser. Udover dette er hun ellers en meget elskværdig ung dame, som aldrig er ondskabsfuld overfor andre mennesker. Alycias sindstilstand gør nemlig at hun ikke har den store tendens til at hade og dømme andre mennesker.
RYGTE: Hun er almen kendt som en meget sød og elskværdig pige, og bliver omtalt med en sympatisk tone, selv når hun bliver kaldt splittertosset. Derfor går det fleste rygter ikke på hvad der er galt med hende, men mere hvordan det er sket for den stakkels pige. Der går en del sladder om at hun er blevet misrøgtet som barn fordi hendes forældre hellere ville have haft en dreng. Der går også et andet rygte om at familien er plaget af sindslidelser.
"My History Made Me Who I Am Today"
BAGGRUND: At der var noget galt med Alycia kom til udtryk allerede i en meget tidlig alder. Hun havde problemer med at lære at tale ordentligt, og begyndte først at tale i fulde sætninger næsten et år efter hendes jævnaldrende. Sådan fortsatte det da hun blev ældre og skulle lære at læse og skrive, og det lod simpelthen til at hun ikke kunne forstå det eller fokusere. Hun ville beklage sig over at bogstaverne ville flyde sammen og at de gav hende ondt i hovedet, men med tiden har hun lært at læse og stave de fleste ord – skønt hun nødigt gør det. Hun beklager sig nemlig stadig over at det giver hende hovedpine. Det var også kun et af de mindre problemer, da hendes forældre var langt mere bekymrede over hendes opførsel og personlighed. For med tiden udviklede Alycia sig fra at være en stille, fjern lille pige til en mærkværdig blanding mellem barn og voksen.
Og hun er aldrig kommet videre. De mange rygter og Alycia’s til tider skandaløse opførsel gjorde hurtigt at udsigterne til at få hende gift i en passende alder forsvandt. Håbet blegnede endnu mere da det viste sig at Alycia var gravid – hun nægtede at fortælle hvem det var lige meget hvor meget det pressede hende for at fortælle dem det. Hendes situation blev holdt hemmelig, og den nærmeste familie åndede lettet op da barnet aborterede på grund af stress. Siden hen er Alycia blevet holdt i kort snor og har stort set altid selvskab af en form for barnepige. Det lykkedes dog hende engang imellem at stikke af fra sin anstandsdame og vandre lidt rundt for sig selv – og det er sket at hun til tider er kommet en del på afveje inden hun er blevet fundet og fragtet hjem i god behold. For det meste sidder hun bare et sted og ser på gademusikanter, eller leger med nogle af landsbyens børn.
Det er først inden for de sidste to år at hendes forældre har haft mulighed for at lære hende en smule takt og tone, og efterhånden kan man frygte at det er for sent. De har efterhånden fået instrueret i hvordan hun skal opgøre sig over for andre adelige, og hun har gradvist fået fod på det, selvom facaden til tider krakelerer hvis hun glemmer sig selv. Dette sker ofte hvis hun bliver meget glad eller trist over noget, og viser derfor for mange følelser end hun burde.
FREMTIDSPLANER: Alycia har ikke det store fokus til at lave fremtidsplaner for sig selv, og hendes forældre er også ved at opgive dem som de nu engang havde for hende. Selv har hun for tiden fået i hovedet at hun gerne vil have en kattekilling.
"No Returns. No Exchanges."
MODER: Lady Lysa de Warenna(née Limesia), 56 somre, Adelig – Forholdet mellem Alycia og Lysa er en smule påvirket. Alycia er langt fra den datter som forældrende ønskede hun skulle være, men det har påvirket Lysa mere end Priam. Det er også Lysa som bliver nød til at rette på hende, simpelthen fordi Priam efterhånden ikke har hjertet til at gøre det længere. Alycia kan dog godt lide sin mor når de har deres gode dage.FADER: Sir Priam de Warenna, 61 somre, Adelig – Alycia er lige så glad som sin far som hun er for kage. Hun elsker at sidde ved hans fødder og se på ilden i pejsen mens han selv læser en bog. Hun holder også af at danse med ham selvom han med alderen gør det mindre og mindre. De holder dog meget af hinanden, måske også især fordi Alycia på en eller anden måde altid vil forblive hans lille pige.
SØSKENDE:
● ♀ Lady Margaret Day(née de Warenna), 33 vintre – Alyssa har et nogenlunde normalt forhold til sin søster, når man tænker over hvor mange år der er imellem dem. Hun savner hende, og ville ønske at hun var mere hjemme, hvad sjældent sker efter hun blev gift ind i Day familien. Hun er en af de få Alycia rent faktisk tager sig sammen og skriver til.
● ---------, 29 vintre
BØRN:
● Aborteret drengebarn
CIVILSTATUS: Alene.