En dag i Norden

[Deleted]

Tilegnet: @erina

Lilias var vendt hjem til Norden for en tid. Hun havde tilbragt mange måneder i Roy By, kongebyen, og selvom tiden gik ganske hurtigt med at bestyre huset dernede, så savnede hun Norden en stor del af tiden. Det var her, hun havde sin familie og det var her, det var meningen hun skulle vende tilbage til engang og slå sig ned. Godt nok håbede Lilias' fader Tutain stadig på, at en eller anden adelig mand ville falde pladask for hende, så hun kunne blive gift til mere rigdom og mere status. På nuværende tidspunkt var hun jo blot borgerlig - selvom de ikke manglede midler i hverdagen overhovedet. Hus i adelskvarteret i Roy By havde de endda, så Lilias var bestemt ikke noget ringe giftermål at indgå. Lilias havde det dog ganske udmærket med at kunne leve for sig selv indtil videre.
Gaderne i Valandres var ikke just overrendte, bemærkede Lilias, som hun gik igennem byen. Målet for hendes gang var de store folde, der lå bag husene - det var der, at hesten Frøken gik rundt. For at snaphanerne ikke skulle komme nemt til hestene, havde Tutain dengang han opbyggede sin forretning, valgt at lægge foldene bagved beboelserne, så snaphanerne skulle igennem byen uanset, hvis de ville stjæle heste.
I dagens anledning var Lilias klædt i en ridedragt, hvilket hun inkasserede ikke så få misbilligende blikke på. En rigtig dame iklædte sig ikke bukser, men det var nu engang meget nemmere at arbejde med, når man skulle op på en hest. Derfor tog Lilias sig ikke meget af blikkene - hun havde samlet sit lange hår i nakken og havde skubbet det op under en lille hat; man ville aldrig gætte, at hun normalt var en yderst velhavende frøken.

[Deleted]

Sharlene var nede i byen for at lege med de andre børn som hun plejede at gøre, men det var som om de ikke havde tid til at lege med hende, de skulle alle sammen arbejde, det var irreterende synes hun, det var ikke sjovt ikke at have nogen at lege med, hende selv arbejdede ikke, så hun viste ikke helt hvorfor de skulle arbejde, og alligevel en smule, Sharlene og hendes familie havde masser af penge, og derfor behøvede hun selv ikke at arbejde, men det gjorde de andre børn, fordi deres familie ikke havde så mange penge. Men HVORFOR, lige når Sharlene ville lege, hun måtte bede sin fader sige til dem at de skal lege med hende. Men sharlene var ikke mere end 7 vintre, hun forstod ikke alting, og slet ikke dette. Hun valgte derfor i sin forholdvis fine kjole at begive sig ned til foldene, hvor hun ofte var når de andre børn ikke havde tid til at lege med hende. Hun havde en fin lyse blå kjole på, samt et lyse blåt bånd i håret.

Da Sharlene kom ned til foldene var der allerede en ung kvinde der nede, hun havde set et par gange, men aldrig rigtig talt med før, det var ikke fordi Sharlene var en genert pige, men hun kendte hende ikke, og hendes fader havde altid lært hende ikke at tale med fremmede. Hun så hende stå der ved hestene, og der voksen en lille klump i maven om at få lov til at prøve at ride på en af hestene, hendes fader havde sagt at hun var for lille og det kunne gå galt, og derfor havde hun endnu ikke fået sin egen hest. Sharlene valgte at trodse hendes faders råd om ikke at tale med fremmede og valgte derfor og går over til hende og sagde ” Goddag Miss” sagde hun stille og nejede pænt for hende. Hvad var det dog for noget tøj hun havde på ? hun burde da have kjole på? Burde hun ikke ? det havde hun altid set der hjemme, kvinderne i kjole og mændene i bukser. Det var lidt mærkeligt for hende. men hun valgte at lade som ingen ting til at starte med.

[Deleted]

Tilegnet: @erina

Som altid glædede det Lilias enormt meget at spejde ud over folden, hvor mere end én hest gik rundt. Kærligheden for de store dyr havde hun fået ind med modermælken, og allerede før hun kunne gå var hun blevet sat op på sin første hest. Dygtigere rytterske end Lilias fandt man da også sjældent, men hvor man virkelig kunne fornemme hendes viden om dyret var, når hun skulle bedømme en ny hest. Det var ikke alle, der kunne se forskellen i kvaliteten af ridedyrene.
Ikke desto mindre var det heller ikke for at se på en ny hest, hun kom ned til folden denne dag - det var for sin egen hest, Frøkens, skyld. Da Lilias nærmede sig indhegningen, satte hun fingrene for munden og piftede højt og gennemtrængende. Frøken skulle nok vide, at det var hende, der kaldte. Som Lilias skulle til at hoppe over hegnet, blev hun opmærksom på, at nogen hilste på hende. Hendes blik blev vendt mod en lille pige i lyseblå kjole, der havde nærmest.
"Goddag lille Frøken," hilste hun smilende, og trak da hatten af med den ene hånd, så det mørke hår vældede ned ad hendes ryg. Var det ikke en af de Warenna's piger? Hun lignede i hvert fald ikke en af byboerne. Frøken prustede fornærmet over ikke at blive hilst på - hesten havde nærmest sig Lilias, men da hendes opmærksomhed nu var fanget andetsteds, havde hun ikke bemærket det. Nu lo hun let over hestens påfaldende prusten, og kløede den kærligt i panden. Frøken var Lilias' kæreste ejendom. Hesten havde været hendes tro følgesvend i mange år, og finere hest var svær at finde - naturligvis, nu da Lilias' fader handlede med dem.

"Hvad laver De herude?" forhørte hun sig høfligt interesseret til den lille pige, og så igen ned på hende.

[Deleted]

Sharlene så på hende, og over på hesten der var kommet hen til dem, hun ville så gøre røre den, hun elskede heste, det var de sødeste dyr på jorden, det var bare ikke altid at hun var så glade for dem, når de vrinskede eller opførte sig alt andet end stille og roligt blev hun altid en smule nervøs, og bange for dem. Hun så på den unge kvinde og sagde protesterne ” jeg ikke lille !” sagde hun med et smil på læben. Hun så på på hesten fra at have set på den unge kvinde og sagde ” Jeg elsker heste, men min fader vil ikke give mig en, han mener jeg er for lille ” sagde hun stille og så på hende ” jeg er tit her ude, når de andre børn skal arbejde og ikke kan lege med mig ” sagde hun efterfølgende. ” er det din hest miss?” spurgte hun forsigtigt og så på hesten. ” den er virkelig flot !” sagde hun og stille og så trist ned i jorden, det irreterede hende at hun ikke havde sin egen hest at gå og pusse nusse omkring, en hun kunne tale med og en hun kunne ride på, når hun altså lærte at ridde.

Sharlene kravlede på knæ neden under hegnet, for at komme ind på folden til hesten. Hun var ligeglad med om hendes kjole blev beskidt, det var jo ikke hende der skulle vaske den heldigvis. Hun ae'ede forsigtigt hesten mellem forbenene, og smilede ” gid jeg havde sådan en flot hest !” sagde hun smilende og en smule trist. Sharlene var virkelig dårlig til at skjule sine følelser, hvilket man også viste vis man altså kendte hende.

[Deleted]

Tilegnet: @erina

Lilias så ikke på den lille adelsfrøken særlig lang tid, før hun observerede fascinationen over hestene. Det bragte endnu et smil frem på Lilias' læber.
"Undskyld, Frøken," beklagede Lilias' sig over fejltagelsen og understregede undskyldningen ved at bøje hovedet let - selvfølgelig var hun da ikke lille! Lilias var udmærket klar over, at det var en grevedatter hun stod overfor - og det krævede altså en vis form for respekt, selvom det stadig blot var en lille pige.
"Ja, hun er min." bekræftede Lilias, da pigen spurgte ind til det. Frøken inkasserede et hengivent blik. "Hun lyder navnet Frøken." uddybede hun lidt, da pigen kravlede under hegnet for at komme ind i folden. Frøken var heldigvis ingen uvorn hest - selvom hun lavede sine noder, når Lilias sad på ryggen af hende, så var hun perfekt eksemplarisk overfor alle andre. Det var typisk.
"Jeg er sikker på, De får én en dag." bemærkede Lilias, og kunne ikke undgå at have medfølelse med barnet - det var ikke noget værre, end når man ikke kunne få det, man ville have. Hun stak hænderne i en af sine lommer og fiskede et æble op, der var skåret over i to halvdele. "Vil De give hende et æble? Hun bider ikke." tilbød Lilias og rakte opfordrende godbidderne frem mod pigen. Selvom hun havde lyst til at tilbyde barnet en tur på hesteryg, så afholdt hun sig fra det - faderen mente tydeligvis, at det var for tidligt.

[Deleted]

På ingen måde ville Llewellyn lade sin ældste datter løbe alene rundt i byen. Som regel havde hun en fast tjener med. En soldat som også agerede babysitter for den unge frøken. Men vejret var godt, arbejdsmæssigt var det en stille periode og han skulle alligevel til byens markedet i løbet af de næste par dage. At tage med i dag gav ham noget kvalitetstid med datteren... Hvis han kunne finde hende.
Han var en anelse irriteret, men mest nervøs for hendes sikkerhed. Der kunne ske meget mod en syv årig og han forventede det værste. Samtidig kunne han mærke en svag irritation over at skulle bruge tid på at finde hende. Hun burde være gammel nok til at vide at hun ikke måtte forsvinde på den måde. Når de kom hjem ville han nævne det for hendes mor.

Han søgte mod foldene med heste. Han gik i et anstændigt tempo. Han ville ikke være til skue i hele byen, som greven der ikke kunne finde sin datter. Efter at have søgt efter hende andre steder, var det hans bedste bud. Nervøsiteten for Sharlenes helbred og sikkerhed forsvandt da han spottede hende ved foldene, som forventet. Irritationen blev tilbage og voksende kun yderligere da han kunne se at hun snakkede med en. Endda en kvinde i mandeklæder. Det var skamløst! Intet mindre end det.
Med den medfødte adelige stolthed gik han over til hegnet. Allerhelst ville han gå under og trække hende væk fra kvinden.
"Sharlene. Vil du komme herud" Hans stemme var omsorgsfuld og han løftede blikket til kvinden. "Jeg formoder hun ikke har været til besvær." Det omsorgsfulde var væk. Tilbage var den toneløse stemme der skjulte hans billigelse af hendes udseende og irritationen over Sharlenes opførelse.

[Deleted]

Sharlene så på kvinden og smilede ” lad gå for denne gang miss” sagde hun med et smil på læberne, hun begyndte at nusse hesten lidt op af halsen, så meget hun nu kunne nå op af den, selvom hun kun var 7 vintre gammel, viste hun en del om hvor heste kunne lide at blive nusset, eller hun mente hun viste dette, dog var hun ikke helt sikker, hun så på kvinden da hun rakte hende æblet, hun smilede og så på hende ” hellere end gerne Miss” sagde hun smilende og gik hen til hestens hoved for at give den æblet i samme øjeblik som hun hørte hendes faders stemme, hun stivnede et kort øjeblik, ikke godt, nu var der sikkert ballade, ikke fordi hun nok ville få så meget ballade, men det virkede til at hendes fader var godt irriteret på hende, men hvad skulle hun gøre ved det nu ?, ” men fader?” sagde hun stille og så på ham inden hun gav hesten det halve æble som den havde stået og kigget på, hun kyssede hesten kort på mulen og kravlede ned under hegnet igen. ” Fader, de andre børn ville ikke lege, fordi de skulle arbejde med deres fædre, kan du ikke indføre en lov om at de skal lege med mig ?” spurgte hun sukker sødt og så bedende på sin fader, inden hun kiggede over på kvinden. ” må jeg gerne få en ridetur på din hest, mens min fader er her ?” spurgte hun forsigtigt og så op på sin fader bagefter. Hun så ”forelsket” på hesten, hun var helt vild med den. Den var virkelig en skøn hest.

[Deleted]

Lilias havde både et øje rettet mod hesten Frøken, og den lille pige der stod ved siden af. Noget kunne jo træffe, at Frøken blev forskrækket, og Lilias ville allernødigst være skyld i at den lille grevedatter kom til skade. Det ville nok ikke falde i god jord, funderede hun, mens hendes hånd stadig lå let på hesten. Pigen havde sans for, hvad hesten ville nyde, bemærkede Lilias, da Frøken lukkede øjnene halvt i over at blive kløet. Et smil spillede på hendes læber, selv da hun vendte blikket imod lyden af skridt, der kom imod dem. Lilias genkendte ham som greven selv - godt nok havde hun aldrig rigtigt haft noget med ham at gøre, men hans broder Destrian havde hun et ganske venskabeligt forhold til.
"Grev de Warenna," hilste hun ham lavmælt, og til trods for mandeklæderne nejede hun ganske pænt for ham. Hvorfor skulle klæderne da hindre korrekte manerer? "Overhovedet ikke, Deres Excellence, tværtimod. Det glæder mig kun at se Deres datters interesse for heste." Smilet havde ikke forladt Lilias' læber - måske særligt på grund af Sharlene's bøn til sin far om at lave en ny lov - som hun så på Llewellyn. Hun huskede ham ikke som én, der var faldet i hendes smag dengang, hvor hendes fader havde handlet med Fortun de Warenna, og hun tvivlede stærkt på, at han havde ændret sig siden. Hans tonløse stemme sagde sit.
"Mon ikke, De skulle spørge Deres fader om det i stedet for jeg?" forhørte Lilias sig, da pigen bad om en ridetur på Frøken. "Med hans tilladelse er jeg sikker på, at Frøken gerne vil give Dem en tur." Det var næsten synd, hvis ikke hun fik lov. Men nå ja, de adelige kunne jo være lidt snerpede ind imellem.

[Deleted]

Llewellyn lagde faderligt en blid hånd på Sharlenes skulder, da hun kom ud til ham. Hun var hans kød og blod, født af hans kone og en del af ham. Han havde set hende vokse fra første dag og det gjorde det nemmere for ham at relatere til hende fysisk. Han så på mande-kvinden og nikkede kort, både som bekræftigelse på hans person og som anerkendelse af hendes tilstedeværelse. Mere høflighed fik hun ikke fra ham. Han brød sig ikke om hende. Med sit tøjvalg så han hende som en dårlig indflydelse på sin unge datter.
"Det glæder mig."

Han bøjede hovedet og sænkede blikket til sin datter. "Du burde være gammel nok til at forstå at deres arbejde er vigtigere end at underholde dig." Hans stemme var tålmodig, men hendes barnlige bøn havde ikke så meget som lokket en lille krusning i mundvigen frem hos ham.
Han så på hesten igen. Den var for stor efter hans smag og hendes venlighed havde allerede ødelagt hans første svar som ville være 'nej, hun har sikkert al for travlt.' Hans pande rynkede.
"Hvem tilhører hesten?" Der var ingen chance for at han ville lade sin datter ride en ukendt hest. Faktisk mente han at hun ikke burde ride mere end en pony de næste par år. Men hun havde sat ham i en situation, hvor han heller ikke ville skuffe hende ved at sige nej uden grund.

[Deleted]

Sharlene så på dem begge skiftevis, inden hun så tilbage op på sin fader, og sagde ” det ved jeg godt ” sagde hun stille til det med at deres arbejde var vigtigere end at underholde hende, hun synes bare ikke det var retfærdigt, at når hun ville lege, kunne de ikke. Sharlene, så over på hesten, og sagde ” det en sød hest fader, den gør ikke noget ” sagde hun stille og smilede til kvinden, hun ikke kendte navnet på. Hun så ned af sig selv, hendes kjole var beskidt af mudder fra jorden, men hun var ligeglad, hun kunne godt lide at blive beskidt, når det altså ikke bare var for overdrevet beskidt, selvom hun også sagents kunne være fin og ren, det var bare ikke altid lige nemt for hende at være dette, hun var jo trodsalt et barn.

Hun viste på en måde godt at hun sikkert ikke ville få lov til at ride på denne store hest, da hun viste hun ikke engang var gammel nok til at have sin egen hest, men man havde vel lov at håbe at hendes fader ville give hende lov denne ene gang. ” åhh fader jeg beder dem ” sagde hun og så bedende op på sin fader. ” Den hedder Frøken,” sagde hun og ville gå over mod hesten igen. ” jeg har givet den et halvt æble, den bed mig selv ikke ” sagde hun stolt og smilende til sin fader.

[Deleted]

"Hesten er min." afslørede Lilias overfor Llewellyn, da han spurgte ind til det. Hendes hage løftede sig en ganske lille anelse, som et forsvar mod, hvis han vovede at anklage hendes kvalitet som hesteejer. "Min fader, Tutain, har solgt heste til Jeres fader igennem mange år." uddybede hun lidt, som en ekstra forsikring. "Frøken løber ingen steder med Deres datter." Det skulle da undre hende, om de ikke havde været tilfredse med de dyr, de havde anskaffet sig igennem årene. Tutain havde øjne for heste, nogen gik så vidt som til at sige, at han talte med dem.
Lilias så kærligt på hesten. Hun havde planlagt tillidsøvelser i dag - derfor havde hun valgt at tage bukser på - men at give en lille pige glæden ved at få lov at sidde på en hest, måtte da mindst være lige så godt. Desuden blev båndet til Frøken snart ikke bedre - Lilias havde gennemført øvelserne før, og egentlig havde hun kun glædeligt gjort det med skørter på, men det havde før vist sig at være besværligt og i vejen, når man skulle op at stå på hesten. Så ville Lilias hellere iklæde sig herretøj frem for at være komplet uanstændig, når skørterne blæste op. Heller ikke mange forstod øvelserne - det var kun noget, som gøglere gjorde!

[Deleted]

Llewellyn stod tavs. Det eneste der afslørede hans irritation over situationen var de tynde læber der var spændte. Han studerede hesten og kvinden. Hvem han vurderede mest var svært at sige. Han så kort ned på sin datter. Det eneste svar han gav hendes bønner var et klem på skulderen. At hun havde fodret den gjorde det ikke bedre. Tværtimod brød han sig ikke om at høre at hun havde været tæt på den i længere tid end han havde set.
Der var et løft i hans blik af genkendelse ved hendes faders navn. De Warennas foretrak ham frem for alle andres, når det kom til køb af heste.
"Familien har altid sat pris på deres faders evner når det kommer til at skue hestes sind og potentiale Frøken Eques" Hendes familienavn mildnede omstændighederne. En hest fra den familie kunne ikke udgøre en fare. Han sænkede igen blikket til Sharlene, denne gang var der varme i blikket og glæde over at han kunne efterkomme hendes ønske.
"En kort tur kunne måske komme på tale... ...Så længe hesten bliver ført." Det sidste blev sagt til Lilias.