Sådan lære man at ride

[Deleted]

Det var en stille dag hos Sharlene, hun havde været ude det meste af formiddagen for at lege med de andre børn, som hun stort set altid gjorde, det var nemlig sjovere at være sammen med dem end bare at side der hjemme og skulle studere, det var sååååå kedeligt, synes hun. Hun var lige ankommet hjemme, da hun blev sendt til "rensning " af sin moder, hun var møg beskidt, og hendes elskede tante Aerin kom snart på besøg. Sharlene lod sin vaske og fik rent og pænt tøj på, med strenge ordre om ikke at blive beskidt med det samme. Sharlene sukkede stille, havde haft ville spørge sine forældre om noget, som hun havde hørt af en af drengene hun legede med forældre siger til hende, men det var som om hendes forældre havde andet at tænke på nu, hvor de fik besøg, og derfor valgte hun ikke at spørge om det hun havde hørt, hun var nemlig også en smule bange for om det ville få konsekvenser for hende eller hendes venner. 


Sharlene var en smule trist da hun sad og spiste sin frokost inden hendes tante ville komme.  Hun sagde ikke ret meget og da hun blev spurgt om der var nogen i vejen svarede hun bare kærligt, " nej ingen ting, jeg tænker skam bare " sagde hun smilende, selvom det var ret tydeligt der var noget der gik hende på, da Sharlene var virkelig dårlig til at skjule ting for sine forældre og generelt for folk.  " må jeg gerne rejse mig ?" spurgte hun lidt efter, da der blev nikket til hende rejste hun sig og nejede pænt og sagde " tak for mad "  inden hun smuttede ud af spise stuen, hun gik ud i stalden, hvor hun så ofte opholdt sig. Hun elskede heste, det var virkelig nogen dejlige dyr, men hun havde aldrig rigtig reddet på en hest før, hun ville så gerne lære dette. hun gik ind i boksen til af en de helt store heste, dog var hun en smule nervøs. Hun viste deres heste ikke gjorde noget, men man kunne alligevel ikke helt regne med dyr, dette mente Sharlene i hverfald. 

[Deleted]

   Aerin elskede at være tilbage i Norden. Det var hendes hjemsted, og det ville det altid være, uanset hvor længe hun blev tvunget til at bo på Platinøerne. Når hun kom til at tænke på, at det måske var for resten af livet, skød hun hurtigt tanken fra sig og gav sig i kast med noget at lave - for at få tankerne på afstand. Som barn havde hun drømt om prinsen på den hvide hest - hvilken pige havde ikke det? - og at hun havde måttet nøjes med Wyot i stedet, havde været hårdt for hende.
   Nu var hun dog midlertidig tilbage, og det var derfor man kunne høre en svag nynnen fra hendes læber, da hun bevægede sig ned ad trapperne udenfor. Som det sig bød at gøre, havde hun hilst på sin storebror, Llewellyn, og hans hustru først - det var trods alt dem, der sad på huset. Men nu var hun på jagt efter sin ældste niece. Aerin havde nok en eller anden fornemmelse for, hvor hun kunne finde Sharlene henne - pigebarnet delte samme glæde ved hestene, som Aerin havde gjort i den alder. Derfor bragte Aerin's fødder hende også til staldene.
   Umiddelbart så der ikke ud til at være nogen derinde. Men ved nærmere eftertanke begav Aerin sig ned langs gangen imellem boksene og ganske rigtigt - niecen var gået ind til et af de store dyr.
   "Synes du ikke, vi skal starte med én, der er lidt mindre?" foreslog hun smilende, ud af det blå og støttede sig let til stolpen i boksens hjørne. Det var egentlig ikke, noget hun havde haft planlagt - men Sharlene var da ved at være stor efterhånden. Hvis ikke hun skulle op på én af dem nu, hvornår så? Aerin's lyse øjne granskede den lille pige og så hurtigt, at hun var lidt mut. Men hvis ikke Aerin kunne muntre hende op - så var hun ganske enkelt ikke en ordentlig faster for den lille pige.

[Deleted]

Sharlene som havde stået i sine egne tanker ,og talt lavmælt for sig selv, så ingen andre kunne høre hende, stod og nussede hesten, den så ud til at nyde det, og alligevel virkede hun en anelse nervøs, altså Sharlene. Hun var helt væk i sine egne tanker at hun ikke havde hørt nogen kommer ind i stalden, hvor hun stod bagerst i stalden med en af de største heste familien ejede, hun havde altid drømt om at have sin egen hest, og kunne ride som det passede hende, men det var sikkert endnu ikke stor nok til, hun måtte da prøve at spørge sin far.

Da der blev talt til hende blev hun så forskrækket at hun var lige ved at vælte og en lille skrig kom fra hendes mund, dette gjorde hesten utryk og den reagerede, og begyndte at bevæge sig ikke voldsomt men lidt vildt rundt i boksen, Sharlene nåede lige at komme ud af boksen så der ikke skete hende noget. ” puhaa ” sagde hun og så for første gang op, det var hendes elskede tante Aerin, hun lyst næsten helt op, og krammede hende og sagde ” åhh hvor har de været savnet min tante Aerin ” sagde hun stille og så op på hende. ” undskyld Tante Aerin, jeg blev så forskrækket at jeg ikke hørte hvad de sagde til mig ” sagde hun stille og slap krammet langsomt, inden hun viftede lidt med hovedet for at får de små krøller der havde banet sig vej ned i øjnene på hende væk.

[Deleted]

   Aerins øjne blev opmærksomt rettet mod hesten, da denne så ud til at blive forskrækket over Sharlene's høje skrig, men hun var stadig ganske rolig. Hesten ville ikke gøre pigen noget, den flyttede bare rundt på sig selv - og når den var så stor, så kom det hurtigt til at virke meget voldsomt. Især, når man er en lille purk, bemærkede Aerin i tankerne og smilede.
   En lille latter undslap fra Aerins mund over niecens kærlige og overstrømmende hilsen, men hun betænkte sig ikke et øjeblik, da hun gengældte pigens omfavnelse.
"Jeg har også savnet dig!" forsikrede hun Sharlene om og kunne ikke dy sig fra at purre op i det krøllede hår. Man kunne ikke blive andet end glad, når der var én, der lyste sådan op over at mødes.
   "Jeg sagde - synes du ikke, vi skal starte med en hest, der er lidt mindre?" Aerin gentog sine ord endnu engang og rakte hånden ud for at hilse på hesten, der havde genvundet fatningen og nu nysgerrigt trængte sig på for at se, hvem fredsforstyrreren var. "Goliath er en god hest, men han er lidt stor, synes du ikke?" Det lyse blik blev igen rettet mod Sharlene for at se hendes reaktion. Der var ikke tvivl i Aerins sind om, hvad hun selv havde valgt i den alder - intet havde været for stort eller for voldsomt til hende! Aerin var jo ikke mor til Sharlene, og derfor ejede hun heller ikke den samme nervøsitet, hver gang pigen gjorde noget vildt. Klatrede i træer, eksempelvis, eller blev sat op på en hest.

[Deleted]

Sharlene så op på hende og smilede stort over at Aerin også havde savnet hende, men det var stadigvæk ret tydeligt at der var noget der trykkede hende. hun så på hendes og så på Aerin igen. ” altså fader siger jeg er for lille til at få min egen hest, Og vil så gerne lære at ride tante Aerin ” sagde hun stille og klappede blidt hesten. Hun så på hende da hun fortalte hestens navn, det var det den hed, hun havde ikke kunne huske dette, der var ikke vildt mange heste, men der var nok til at det var svært at huske alle navnene på dem alle sammen. ” Men hvis de synes, den er for stor såååååååå.” sagde hun og blev atter tavs. Hun tog Aerin’s hånd og gik ned til en af de andre heste, der var mindre end Goliath. Hun gik hen til der hvor sadlerne var og tænkte ikke lige over at hver hest havde sin egen sadel, derfor prøvede hun at løfte en tilfældig sadel ned, men den var alt for tung til hende. ” Tante Aerin, vil de ikke hjælpe mig ?” spurgte hun forsigtigt. Da en stald knægt kom over til dem og bukkede pænt for dem og sagde ” Har de brug for hjælp ?” spurgte han forsigtigt og så på Aerin og derefter på Sharlene. ” ja, vil de ikke hjælpe mig med at få sadlet den hest op ” spurgte Sharlene og pegede på hesten hun havde hevet Aerin hen til.

[Deleted]

   "Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, Shar," smilede Aerin og lagde blidt en hånd på pigens skulder, da denne førte hende til en hest, der ikke var helt så stor. Aerin fik fat i navnet, der stod på træværket uden på boksen. "Din far har ikke forstand på sådan noget, overhovedet!" Ja, hvad vidste Aerin - det kunne da godt være, at Llewellyn havde ret. Men pigen var jo 7 omløb gammel, for pokker da. Hvis det var noget, så var det da for sent at lære hende at ride. Børn lærte som bekendt meget hurtigere end voksne. Hvis de ventede for længe ville hun blot få sværere ved det - og derved ville det også blive farligere.
   Da staldknægten henvendte sig til dem, og Shar ellers havde bedt ham om at hjælpe, holdt Aerin afværgende en hånd op. "Det er pænt af Dem, men vi klarer det selv." forsikrede hun drengen, og sendte ham derved væk. Et øjeblik efter bukkede Aerin sig ned mod niecen, så de kom mere i øjenhøjde. "Hvis du skal lære at ride," startede hun med et skævt smil. "Så skal du også lære, hvordan man sadler en hest op." Det var ganske enkelt Aerin's politik - hvis man skulle ride på et dyr, så skulle man også vide, hvordan man tog sig af det. Dernæst rettede hun sig op igen og hev den rigtig sadel ned fra knagen. Aerin var heller ikke sart, når det kom til at blive beskidt. "Hvis du tager skammelen dér med, så kan du stå på den." foreslog hun - Sharlene ville unægtelig få problemer med at nå op på hestens ryg, hvis ikke hun havde en skammel.

[Deleted]

Sharlene så på sin tante Aerin da hun fortalte at hun ville fortælle en hemmelighed, hun lyste helt op, hun elskede at få hemmeligheder afvide, men hun var virkelig dårlig til at holde på dem, men sådan var det vel bare at være barn?? Hvis man fortalte hende noget der ikke kunne tåle at komme videre, så skulle man ikke fortælle hende det. ” min fader er klog, men ikke altid lige så klog som dem tante Aerin ” sagde hun smilende og krammede hende en enkelt gang. Sharlene så lidt irreteret på Aerin, da hun sendte staldknægten væk, det var vel hans job at gøre hesten klar til hende, og ikke hende selv? Hvad havde man ellers staldknægte til??? ” jamen Tante Aerin, jeg kan ikke finde ud af dette ” sagde hun stille og så på hende, dog tog hun skamlen og gik over mod hesten, hun gik ind i boksen satte skamlen ved siden af hesten og stillede sig op på den.

Da de havde sadlet hesten op og Sharlene havde spurgt om en masse. Hvorfor gør man det? og hvordan gør man det? osv osv. Hun så på sin tante og gik over til hoved af hesten, for at tage i hovedtøjret. Hun ville have hesten med ud, men den var ikke særlig glad for at det var hende. Sharlene var meget nervøs da hun var så tæt på hestens hoved, ikke at hun var bange for det var hun ikke ,hun var blot nervøs. Det lykkes dem at få hesten ud på ridebanen. Sharlene havde holdt hesten hele vejen der ud. ” Tante Aerin, jeg er lidt nervøs ” sagde hun stille og så på hende med et usikkert blik, nu skete det endelig , hun skulle lære at ride og hun havde allermest lyst til at springe fra. Hun var bange for at falde af hesten eller at komme til skade, og så ville hendes fader eller moder alddrig give hende lov til at ride igen det var hun helt sikker på.