Mhysa

[Deleted]

MHYSA

"Risk anything! Care no more for the opinion of others ... Do the hardest thing on earth for you. Act for yourself. Face the truth"

KALDENAVNE: Mhysa kaldes typisk bare for, ja, Mhysa. Det er ikke nemt at udlede kælenavne af det. Derudover er benævnelsen ’tøs’ også flittigt brugt.
ALDER: 19 vintre
RANG: Snaphane
BOPÆL: Valandres Bjergene

"The Devil Wears Prada"

UDSEENDE: Mhysa ligger lige til den høje side i forhold til gennemsnitshøjden for kvinder, men hvis man ser hende uden tøj på, synes hun meget højere. Mhysa er meget tynd med spidse skuldre og kraveben, der står tydeligt frem. Hendes former er næsten ikke-eksisterende på grund af mangelen på ordentlig føde og man kan ane tendensen til hjulben grundet underernæring som barn. Hendes muskler er dog stærke og senede. I vintertiden iklæder Mhysa sig typisk så mange lag klæde, at hun synes meget bredere, end hun egentlig er - mest skind og pels, sommetider med hærdet læder som en slags rustning. Hun iklæder sig aldrig kvindeklæder, tværtimod gør hun sit yderste for at undgå det.
Ingen tvivl om, at hvis Mhysa fik mere at spise, ville hun blive en køn ung pige. Hendes hår er rødt som den opgående sol og krøller alt efter vejret, hun har en spids hage med markante kæbelinjer og altid et hårdt drag om munden. Hendes hud er bleg og spættet med fregner - ikke kun i ansigtet - sandsynligvis på grund af den røde hårfarve. I sommertiden bliver hun lynhurtigt forbrændt. Mhysa har pæne tænder, selvom hendes fortænder er en anelse for store og med et lille mellemrum imellem. Hun passer dog på dem, da hun ikke skal nyde noget af at tabe dem og det er i dén forstand, at tænderne er pæne.
FACECLAIM: Rose Leslie

"You Never See The Opposite Side Of The Moon"

KAN LIDE:
- Uafhængighed
- Sønnen Yeq
- Selvstændighed
- At vandre i bjergene på egen hånd
KAN IKKE LIDE:
- Autoriteter
- Det civiliserede samfund
- At modtage ordrer
- Hvis nogen gør Yeq ondt
- Halvbroderen Larn
- At fryse
PERSONLIGHED: Livet i bjergene har lært Mhysa at være hård. Hendes stemme er hæs og tydeligt vant til at snerre, hvilket hun gør i høj grad. Hun er bestemt ikke sart hvad sproget angår, og det er faktisk yderst sjældent, der kommer noget pænt fra hendes mund. Hvis hun føler sig truet, bliver hun aggressiv og har intet imod at ty til vold.
Den eneste, der får Mhysas blidhed at mærke, at hendes søn, Yeq. Der har Mhysas kærlighed til gengæld ingen grænser og en måde, hvorpå man kan vække hendes vrede, er at gøre ondt mod Yeq. På sådanne tidspunkter går Mhysa ikke tilbage for noget så gement som hævn.
Mhysa bruger meget sarkasme, når hun snakker og på den måde er hun ærlig ud i det pinagtige. Sommetider finder hun dog på at lyve så det render, og det har hun ingen skrupler med. Kort og godt har Mhysa ingen morale. Hun har svært ved at skelne imellem rigtigt og forkert og gør blot, hvad der falder hende ind. Hvis hun står i en uvant situation tager instinkterne over, og det sker ikke så lidt, at hun flygter ud i bjergene.
RYGTE: Rygterne siger, at det er halvbroderen Larn, der er far til Yeq. Mhysa hverken vil afkræfte eller bekræfte det.

"My History Made Me Who I Am Today"

BAGGRUND: Mhysa blev født på en kold kold dag midt i vinteren, netop på det tidspunkt, hvor Snaphanerne kæmpede for at få forrådene til at holde indtil forårets kommen. Hendes mor, Aeri, græd da hun så, at barnet var en datter. Mange pigebørn fik ikke lov at leve, fordi den generelle holdning var, at kvinder er svagere end mænd og dermed blot er en byrde. Aeri bad for sin datters liv. Hun gik til Snaphanernes leder, Eorl, der var far til pigebarnet og bønfaldt ham om at skåne spædbarnet.
”Ikke så langt ud i fremtiden, kommer vi til at mangle fødedygtige kvinder,” brugte hun som argumentation, for en gang imellem, med mange års mellemrum, da skulle der nye kvinder til. For at forhindre indavl og dermed sygdom og svaghed.
Så Mhysa fik lov at leve. Noget nemt liv blev det dog ikke. Selvom Snaphanerne sad ret godt i deres bjerge, så var der vintre, hvor der intet bytte var at skyde og hvor fadeburene i landsbyerne var tomme. På sådanne tidspunkter blev folket hidsige og opfarende og vrede stemmer gjaldede i bjergene.
Allerede inden Mhysa kunne gå, fik hun stukket en bue i hænderne. Alfa og omega var, at et individ, der ikke kunne jage og skaffe føde, hørte ikke til blandt Snaphanerne. Mhysa sov med buen ved sin side, indtil hun var gammel nok til at kunne stå selv og spænde buen. Hun var pavestolt, da hun nedlagde sin første kanin.
Som nævnt var det dog langt fra en nem opvækst. Mhysa var en pige, og også derfor blev der stillet ekstra høje krav til hende, såvel som til de andre pigebørn. Kun de stærkeste overlevede. Livsstilen var grov og simpel, sproget indskrænket og med vid kom man ikke langt. Mhysa lærte at jage, sætte fælder op og slå ild, hun lærte at flå en kanin på et øjeblik og frem for alt blev det hende indskærpet, at Snaphanerne ikke hører til nede i landsbyerne.
Mhysa kæmpede for at opnå sin faders respekt, det var alt, hvad hun levede efter. Han anerkendte hende kun sjældent som den datter, hun var, og i stedet så Mhysa på, når han forfordelte sin egen søn, Larn, og pigen, Irileth, som han havde taget til sig som en datter. Frustration og vrede blev en del af Mhysas hverdag.
Et sted på vejen lykkes det dog Mhysa at danne et fint men skrøbeligt venskab til pigen Irileth. De var ikke helt jævnaldrende, men det var småt med piger i bjergene, så de søgte helt naturligt imod hinanden. Noget familiært bånd med halvbroderen, Larn, har Mhysa aldrig haft. Han har altid set ned på hende med mild overbærenhed og hakket på hende, når han havde muligheden. Med tiden lærte Mhysa den kunst at undgå ham og brugte lang tid på at regne ud, hvornår hun skulle forlade bostedet for at undgå at støde ind i ham.
I Mhysas 15. vinter skete der noget, som forandrede hendes liv mærkbart. Mhysa blev nemlig svanger. Hvem, der var faderen til barnet svirrer der stadig rygter om, og Mhysa har aldrig delt oplevelsen med nogen, ikke engang sine nærmeste. Da det blev tid for fødslen, luskede hun bort fra de andre Snaphaner som en anden løvinde og fødte i stilhed. Lettet, blev hun, da hun så, at barnet var en dreng - ham kunne de ikke tage fra hende.
Fra at hige efter sin faders opmærksomhed, ændrede Mhysas hverdag sig til kun at handle om sønnen Yeq, og at holde liv i ham. Hendes moder, Aeri, er en stor hjælp, for hun passer Yeq, når Mhysa har brug for det.
Nu er Yeq nået at blive fire somre, og han er så småt ved at udvikle sig til en rigtig dreng, der øver sig med sine våben og efteraber de ældre drenge i alt, hvad de laver. Mhysa ser på ham med stolthed og ømhed - han er den eneste, der kan få det gode frem i hende.
FREMTIDSPLANER: Ind imellem ønsker Mhysa bjergene og dets mennesker langt langt væk, og længes efter et almindeligt liv nede i landsbyen, hvor hende og Yeq kan være i sikkerhed og ikke behøver kæmpe sådan i hverdagen. Der er naturligvis ingen, der kender til denne vage drøm.

"No Returns. No Exchanges."

MODER: Aeri, 35 vintre, Snaphane. Forholdet til Aeri lader meget tilbage at ønske. Selvom Aeri kæmpede med næb og kløer for at få lov til at beholde sin datter, har Mhysa aldrig forstået at sætte pris på dette. Aeri er dog den, som Mhysa går til, når hun er i vildrede eller har brug for hjælp til Yeq.
FADER: Eorl, afdød, Snaphane. Mhysa har aldrig haft et rigtigt forhold til sin fader, andet end at han så på hende med hårde øjne og forlangte ofte mere, end hun kunne klare. De har aldrig ført andet end overfladiske samtaler om dagens fangst og kongens mænd. Ikke desto mindre begræd hun hans død.
SØSKENDE: Larn, 24 somre, Snaphanernes leder. Mhysa og Larn er halvsøskende, men deres forhold er ikke just kærligt. Der er en del år imellem dem, hvorfor Larn aldrig har set på Mhysa som andet end en irriterende skarnsunge og på det seneste er begyndt at hakke meget på hende.
BØRN: Sønnen Yeq på 4 somre. Mhysa elsker sin søn enormt højt og hele hendes hverdag drejer sig om at holde Yeq i live.
CIVILSTATUS: Alene.