Irileth

[Deleted]

IRILETH

"She was as free as the wolves howling at the moon;
She belonged to no city and no man"

KALDENAVNE: Irileth fik fra barnsben tildelt kaldenavnet Irri, men det bliver der efterhånden sjældent gjort brug af. Derimod har hun fået en række tilnavne hos snaphanerne såvel som folket i Det Frie Land. Deriblandt strejfer og hunulv.
ALDER: 24 vintre
RANG: Snaphane
BOPÆL: Valandres Bjergkæde

"The Devil Wears Prada"

UDSEENDE: Irileth er en middelhøj til let høj kvinde, hvis silhuet er præget af det adrætte liv, som hun lever. Hun er slank, men forholdsvis veltrænet efter at have brugt utallige timer i sadlen, svinge med tunge våben, jage og hvad ellers der måtte kræves af hende. Irileth er indehaveren af et par forholdsvis store, dybblå øjne, en rund næse og et par læber, der som regel er vendt i en seriøs mine. Håret er mørkt og kraftigt af tekstur med krøller, som fremstår stride af natur. Hendes krop er dekoreret med en række af ar; Nogle mere tydelige end andre. Irileth er altid praktisk klædt på fremfor prangende. Hun bærer aldrig kjole, men derimod slidstærke bukser, som en nødvendighed når man sidder i sadlen. Som regel er tøjet kun farvet af naturen, men det betyder også, at hun har lettere ved at falde i et med sine omgivelser. Hun bærer som regel en kappe og pels for at skærme hende mod den tynde, kolde luft som er finde langs de stejle bjergsider. Irileth ses desuden sjældent uden mindst et våben på sig.
FACECLAIM: Olga Kurylenko

"You Never See The Opposite Side Of The Moon"

KAN LIDE: Irileth sætter særlig stor lid til to væsner; Den ene er hendes hest, Atair, som hun er dybt afhængig af sin færd omkring bjergene og når de endelig bevæger sig ned i de flade land for at røve de nærliggende byer. Den anden er hendes enøjede følgesvend, ulven Wrath, som kun aldrig synes at forlade hendes side. Irileth både hader og elsker bjergene sammen med alt deres liv.
KAN IKKE LIDE: Irileth bryder sig bestemt ikke om Kongens mænd og de nordlige byers forsvarsværker, som aldrig er særligt imødekommende. Generelt bryder hun sig ikke rigtig om deres ”civiliserede” samfund med alle de mærkelige regler, som de lever efter. Derudover så gør man klogt i ikke at nævne rygterne om hendes moder.
PERSONLIGHED: På mange punkter virker Irileth muligvis ganske simpel. Hun står op, overlever og lægger sig mere eller mindre til ro igen. Hun lader umiddelbart ikke til at være en sjæl med de store fremtidsdrømme eller mest filosofiske tanker. Hvis man formår at komme hende lidt nærmere end hendes rækkevidde med et sværd, så vil man dog kunne se, at hun nok ikke er så simpel som først antaget.

Irileth gør sig bekymringer og tanker, men når man lever i et samfund hvor sådanne evner nedprioriteres i forhold til ens evner med et våben, så er det ligefrem ikke noget, som man bruger tid på at ytre sig om. I stedet så er Irileth blevet formidabel til at lade sine hænder tale for sig. Hun er dygtig med buen, men også med forskellige våben i nærkamp for ikke at glemme hendes bare næver. Hun var ganske vidst ingen riddertræning og har ikke lært nogen fine teknikker som involverer benstilling eller rank ryg, men hun har lært at barske oplevelser og hun drives af intet mindre end viljen til at leve. Hun er en brutal kæmper, som ikke væmmes ved synet af blod, knogler eller hjerne. Irileth har hjem i bjergene, som hun kender bedre end noget menneske. Hun kan læse deres mindste tegn og er en dygtig til at opspore stort hvad som helst der, selvom hun bestemt ikke er uden evner, når hun når ned i lavlandet.

Irileth gør sig ikke meget i facader eller skuespil. Det betyder dog ikke, at hun er en åben bog. Det ene øjeblik kan være hudløst ærlig, som regel når de gælder hendes ikke høje mening om folk, men det næste kan hun fortrække sig fuldstændig. Irileth har stadig hende hemmeligheder, som hun ikke vil dele med noget andet menneske. Hvis der er noget hun ikke vil tale om, hemmelighed eller ej, så findes der ikke noget i riget som kan tvinge hende. Stædighed er nemlig endnu et af Irileth’s træk.

RYGTE: Nogle blandt Snaphanerne snakker om, at Irileth’s moder slet ikke er død, men derimod er stukket af for at forsøge, at få sit gamle liv tilbage. Det skal man nok ikke sige til Irileth, for så skal hun nok fortælle dig noget andet! Derudover lyder der også rygter om, at Irileth's rigtig fader skulle være en ulv.

"My History Made Me Who I Am Today"

BAGGRUND: Dilvene kendte udmærket godt til rygterne, som blandede sig med den tåge der oftest omgav Valandres bjergene. Ulve, snaphaner og det som var værre. Alligevel var det mere skræmmende at se sig tilbage, så hun havde sporet hesten i siderne og fortsat ind i den labyrint som udgjorde stisystemet op i bjergene.
Irileth kom til verden et halvt årstid senere og det var ikke nemt, at vokse op blandt snaphanerne, hvor kun den stærkeste overlever. Irileth var ikke særlig gammel før end hun blev placeret i sadlen og måtte gøre sit for at følge med de ældre ryttere. Hun fik også sit første våben, inden hun havde styrke nok i sine arme til at løfte det højere end til knæet. Heldigvis tog Eorl, snaphanernes leder, hende under sine vinger og lærte hende alt. Han blev det nærmeste, som Irileth kom på en faderfigur og det faldt hende også naturligt, at kalde ham fader. Han havde en søn, Larn, på omtrent Irileth’s alder. Der var ikke mange børn blandt snaphaner og slet ingen på Irileth og Larn’s alderstrin. Det betød, at de to ofte måtte sammenlignes. Irileth var ikke uden evner og Larn havde en tildens til at blive misundelig, et træk som kun lod til at blive værre med årene.

Kort efter Irileth’s trettende vinter, på en af de allertidligste forårsmorgner, red Dilvene afsted og vendte aldrig tilbage. Irileth, som ellers kun havde spildt tåre en gang gennem hele sit liv, græd for anden og sidste gang den dag. Eorl fortalte hende, at det var soldaterne, som havde ramt hende med en pil. Han havde rakt hende moderens rytterbue og lagt en stor, tung hånd på hendes skulder. Da han slap hende red Irileth ud og kom ikke tilbage før næste morgen. Hun havde øvet sig med moderens bue og grædt hvor ingen skulle få lov til at se hendes tåre.

To år senere var Irileth ude at jage med Larn. Indtil videre havde de kun to hare, skudt med Irileth’s bue, men nu var det på sporet af et større bytte. Da jagten mislykkedes blev Larn sur. Han havde vendt sig mod Irileth, som allerede var ved at sætte afsted efter bjergbukken, selvom det nok var meningsløst. Han havde sagt til hende, at hun bare skulle tage tilbage til lavlandet, hvor hun kom fra. Når hun var sådan en forfærdelig jæger, så hørte hun ikke til i bjergene. Irileth var først blevet fornærmet over hans påstand om hendes evner som jæger eller mangel deraf, men bed så mærke i hans ord. Hun var ligeså meget snaphane som han. Han havde fortalt hende, at Eorl slet ikke var hendes far. Irileth havde skubbet til ham og kaldt ham en løgner. Snart var de to over hinanden med knyttede næver og deres blod landede på jorden og blandede sig med harernes.

Irileth jagede aldrig med Larn igen og selvom hun ikke ville indrømme det, så var hun såret over, at folket omkring hende havde løjet for hende hele hendes liv. Hun tilbragte efterfølgende meget af sin tid alene, men aldrig uproduktivt. Hun brugte mange timer på at træne sine færdigheder som stifinder, jæger eller kriger. Altid har hun fået fred til dette, men i sommers blev Eorl syg og døde inden bladene mistede deres farve. Irileth var en kandidat til at overtage posten som leder, men grundet hendes noget asociale opførsel og ikke umiddelbare store lyst til at overtage posten, så formåede Larn at kæmpe sig retten til pladsen ved at kæmpe mod alle eventuelle rivaler. Siden er Irileth dog kommet i tvivl om hvorvidt han er den rigtige til posten og om muligt, så bruger hun endnu mere tid for sig selv nu end før. Hun gør stadig mere end sit for gruppen, men hun drikker ikke med mændene efter et veloverstået rov. I allerbedste tilfælde, så sidder hun stille i sit hjørne med Wrath ved sine ben og lytter bare opmærksomt med på de andres samtaler.
FREMTIDSPLANER: Udover at overleve den næste vinter? Irileth bryder sig ikke om den nye leder og hans planer for Snaphanerne. Hun ved ikke om hun kan stille noget op og i så fald hvad det skulle være, men at flygte til lavlandet er næppe nogen mulighed.

"No Returns. No Exchanges."

MODER: Dilvene, afdød, lovløs.
FADER: Marcus Jæger, 59 år, borgerlig jæger.
SØSKENDE: Irileth har mulighed nogle halvsøskende, men ingen hun har noget kendskab til. 
BØRN: Ingen.
CIVILSTATUS: Ugift.