Isaac Christoph Luera

[Deleted]

ISAAC CHRISTOPH LUERA

"You only live once, but if you do it right, once is enough"

KALDENAVNE: Isaac bliver faktisk aldrig kaldt ved sit fornavn, Isaac, men derimod sit mellemnavn Christoph - selv når han introducerer sig selv, er det som Christoph Luera og ikke Isaac Luera. Derudover bliver Christoph naturligvis kaldt ’Sir’, ’Ridder’, ’Hertug’ og lignende. Som hertug har han ret til at blive tiltalt som ’Deres Højhed’.
ALDER: 29 somre
RANG: Hertug af rang med prædikat af ’Deres Højhed’ og kongelig kurér som profession. Desuden uddannet ridder.
BOPÆL: Christophs bopæl er i øjeblikket på kongeborgen i Roy By, da han i forbindelse med sit arbejde skal være til rådighed for de kongelige alle døgnets timer. Oprindeligt er Christoph opvokset i Syden i familiens len, som ligger lige vest for kongefamiliens land.

"The Devil Wears Prada"

UDSEENDE: Christophs hår har en meget mørk brun farve, grænsende til det sorte, og krøller forholdsvist meget. Han er ikke typen der bruger timer på at sætte sit hår, det skal bare sidde, så det ikke bliver komplet uanstændigt. Men udover det passer han meget på det, og det er før blevet rost på grund af glans og konsistens.
Christophs øjne har en klar og mørk farve, som man kan fristes til at kalde sort. I virkeligheden er de blot mørkebrune. Hans øjne er mandelformede og meget udtryksfulde, skønt han forsøger at skjule det. Han er ikke typen der går af vejen for at se folk i øjnene når han snakker med dem og han har betaget mangt en kvinde med sine øjne.
Christoph er opdraget som en ægte aristokrat, som så han er, og det kan ses på hans holdning. Skønt han ikke hører til de højeste fører han sig rankt og med en stolthed som kun sjældent er set. Hans krop og sind er i fuldstændig harmoni med hinanden og man finder kun få med lige så velovervejede bevægelser. Som nævnt hører Christoph ikke til de højeste, dog heller ikke de mindste, med sine 176 centimeter, men han er dog meget tilfreds med sig selv, og gør meget ud af at holde sig sund og i form, trods han stadig er i sine bedste år.
Christoph ynder at spadsere i naturen, og det kan skam også ses på ham, ikke kun på grund af hans fysik, men på grund af hans hud, som har en mørk glød, selv om vinteren, dog uden at se unaturlig ud. På grund af de mange timer udenfor, har Christophs hud et mere hærget og råt præg.
Christoph er meget omhyggelig med sit valg af tøj. Da han tilhører en gammel æt af adelige er det yderst sjældent, at man ser ham i andet end tøj der passer dertil med skjorte, halsklud, til tider handsker og høje støvler med sølvspænde, samt ikke at forglemme fadermorderen og kjolefrakken. Da han var yngre anså han det for noget pjat at gå rundt i sådan noget tøj, hvad var der galt i en enkel hvid skjorte og sorte fløjlsbukser? Men næh nej, den gik ikke, og nu har han vænnet sig til det og kan egentlig godt lide det, da han holder af at klæde sig pænt på. I forbindelse med sit arbejde ses Christoph også tit i fuldt harnisk, med fjerprydet hjelm og sort slængkappe.
FACECLAIM: Aaron Tveit

"You Never See The Opposite Side Of The Moon"

KAN LIDE:
+At rejse
+Duften af kvinde, både den naturlige og den parfumerede
+En god ridetur
+Familie
+Skønhed i al almindelighed
KAN IKKE LIDE:
-Pomp og pragt, herunder gallamiddage, baller, o.l.
-At kede sig
PERSONLIGHED: Christoph er en herre, typisk for samfundet. Han er meget målrettet og skyr ingen midler, for at nå sit mål. Samtidig er han ovenud intelligent og er sig meget bevidst, hvordan han fremstår for andre folk.
Man behøver ikke se længe på Christoph, for at regne ud, hvad ’han er for en’. Det ses tydeligt, at han hører til overklassen.
Christoph bliver ofte betragtet som værende arrogant og stolt – for god til at nedlade sig til at snakke med andre – men det passer nu ikke altid. At han ikke taler så meget, at han ikke plaprer ud med alting og at han ikke indlader sig med fremmede har anfægtet den reaktion hos folk. Han er for stolt og kold, siger folk, der ikke kender ham. Bevares, hans manerer er pletfri, og han gør sine pligter uden at kny, men heller ikke mere end det.
Der findes ikke en person i Christophs vennekreds, som han uden tvivl ville lægge sit liv i hænderne på. Så reserveret er han – en ener, siger man. Det er de færreste, som han føler sig fuldstændig tilpas i selskab med, og det er sjældent, han er sig selv. Han har en rolle – han er jo hertug. Han skal være et godt eksempel, og denne rolle spiller han til fulde, der er ikke noget at sætte sin finger på. Derfor er det også få – måske slet ingen – der kender Christophs rigtige jeg.
Som nævnt indlader Christoph sig sjældent med fremmede. Han hader forandringer, nok mest fordi han ikke ved, hvordan han skal takle dem. Han er ikke typen, der hidser sig op og råber og skriger ad folk – tværtimod. Han er meget kontrolleret og foretrækker at bevare det kølige overblik. Dermed ikke sagt, at han ikke bliver vred. For det gør han. Meget endda, og der skal ikke meget til. Stoltheden fornægter sig nemlig ikke og Christoph siger sjældent nej til en mental duel, for at vise sin overlegenhed, men det er sjældent, han selv foreslår dem. Han vil hellere med værdighed ignorere genstanden for sin vrede eller til tider pille de snobbede tøser eller arrogante drenge ned med en lige højre. På det punkt foretrækker han at slås på gademanér. Dog er dette aldrig sket i offentlighed, så begivenheden er altid blevet dysset ned.
Christoph er ikke bange af sig. Han går mod sine instinkter ved ofte at konfrontere sig selv med sin frygt – for på sigt at kunne bekæmpe den. Modsat mange andre mennesker, er han en person, der ser folk i øjnene, når han taler med dem. Og det ene af få, der kan få ham til at frembringe et lille smil er, hvis denne øjenkontakt bliver gengældt. Dette tyder på en sikkerhed på sig selv, som kun sjældent bliver set.
Christoph har aldrig været den fyr, der bare har snuppet den første, den bedste pige, snarere tværtimod. Det er utrolig sjældent, at han gør kvinder sin opvartning, og det på trods af, at der ikke er mangel på beundrere. For det meste bakker de ud – han behøver blot at se på dem, sådan koldt, nedladende og en smule medlidende, så er det løb kørt. Dette fænomen har forårsaget rygter om, at Christoph skulle være homoseksuel – altså til mænd. Dette er en løgn. Christoph har aldrig tænkt i disse baner, han er bare anderledes end så mange andre arrogante herrer. En bestemt kvinde, der virkelig kan bjergtage ham, fascinere ham og vise omsorg, kan være i hans interesse, og det er ikke så let, at gøre indtryk på ham. Inderst inde tænder han på dyb, gensidig og hengiven kærlighed, og også derfor siger de fnisende hofdamer ham intet. Han kan ikke udholde sladderen ved hoffet.
Christoph elsker at være ude om natten og se på stjernerne – det åbner en hel ny verden for ham, føler han, og fanger man ham en sådan nat, vil man ofte få et helt andet indblik i hans person.
Tjenestefolk siger ikke Christoph det store - han er ikke ond og kunne aldrig finde på at lægge hånd på dem, men han forventer ganske enkelt, at de gør deres arbejde og at de gør det godt. Han ser på dem med mild overbærenhed på samme måde, som han ser på mange kvinder.
RYGTE: Rygterne siger: Christoph er homoseksuel. Han er impotent. Han fik et barn med en staldpige, da han var 16 år. Han har en hemmelig elsker nede i byen. Han kommer på bordellet i al diskretion.

"My History Made Me Who I Am Today"

BAGGRUND: Christoph er vokset op på familiens store gods, hvor han tilbragte det meste af sin barndom med at gå rundt i parken og ride ture på sin hest. Han var det ældste barn, og derfor blev han selvfølgelig forkælet, men samtidig havde hans forældre store planer for ham, hvilket han i sandhed fik at mærke. Som den ældste søn af den ældste søn står han til at arve hele Lueras formue og land og bliver familiens overhoved en dag. Da Christoph var 10 år, blev han sendt til slottet i Roy By, hvor han skulle starte på sin uddannelse til Ridder. Pagetiden var den hårdeste for ham. Fordi han aldrig selv havde valgt at blive ridder, interesserede det ham slet ikke, og han længtes meget efter de store og åbne arealer hjemme, hvor han bare kunne sadle en hest og ride ud i ingenting. Han var page indtil han blev 14 år – så valgte en ridder ham som sin væbner, og derfra gik det kun hurtigere fremad. Ridderens navn var John McAllan, og han viste Christoph, at det at være ridder, ikke kun var at slå mennesker ihjel. At være ridder indebar også mange andre ting. Man skulle være tro mod sit land, og søge at opretholde loven. Man måtte ikke hjælpe nogen til at begå en lovovertrædelse, ikke lade hånt om uret. Man måtte ikke overhøre et råb om hjælp, hvad enten det kom fra mand eller kvinde, rig eller fattig, ung eller gammel. De skulle kunne regne med, at hjælpen kom, at de havde en beskytter. Man blev bundet af sin ære og af sit ord.
Som nævnt havde Christoph aldrig selv valgt at blive ridder. Men det var en profession, han blev tvunget ud i grundet familiære traditioner, og det var ikke sådan at sige fra overfor. Christoph havde altid fundet krig forkasteligt: jo flere mennesker, man dræber, jo større hæder opnår man. Men hvis man forsøger at snige sig væk, bliver man straffet som desertør. Christoph kan ikke se logikken i det.
Christoph færdiggjorde som 18-årig sin ridderuddannelse. I stedet for at bruge det til noget fornuftigt, som hans forældre sagde, så valgte han at blive kongelig kurér. Christoph havde nemlig altid holdt af at rejse, og som kongens kurér fik han rejst land og rige tyndt på sin hest. Amelia havde helst set sin søn som en højtstående embedsmand, og hun har aldrig tilgivet ham det valg, han tog med hensyn til det. Christoph bærer dog ikke nag til nogle af sine forældre, og han besøger dem jævnligt på godset i Syden, selvom han selv er bosat på slottet grundet hans profession. Det er dog ikke altid, han er at finde, da han skal være til rådighed for kongen og hans familie hele tiden, hvis disse har brug for at mægle. Tit har han også overnattet på godser flere steder i Det Frie Land, hvis det ikke har været en udpræget hastesag.
Gennem Christophs ungdom, har hans moder gjort flere ihærdige forsøg på at få ham gift. Dette er dog indtil videre ikke lykkes for hende, selvom mange unge piger er blevet introduceret for ham. Christoph lever fortsat som ungkarl, til moderens store fortrydelse: hun er overbevist om, at Christoph nu aldrig bliver gift, og dermed ikke kan føre slægten videre. Christoph føler dog ikke selv, at han har travlt. Selvom han ikke er helt ung længere, med sine 29 somre, har han da tid nok endnu. Christoph er bare ikke en af dem, der tager den første og den bedste. Han drømmer om en dybfølt og gensidig hengivenhed, ja, kærlighed, og den føler han ikke, han kan finde hos hoffet. De små, kvidrende adelsdamer med malede ansigter og store kjoler tiltaler ham slet ikke, da han ikke kan se andet end forfængeligheden.
FREMTIDSPLANER: Christoph nyder sit arbejde som kongelig kurér, og derfor ser han sig gerne i denne stilling mange år endnu. En dag ved han, at han er nødt til at indgå giftermål med en kvinde, men indtil da lever han med visheden om, at han aldrig kan få den pige, han elsker.

"No Returns. No Exchanges."

MODER: Lady Amelia Luera(née Dux), 48 vintre, hertuginde. Christoph elsker sin moder, det skal der ikke være tvivl om, og følelsen er bestemt gengældt, selvom Amelia ikke altid har været lige god til at vise det.
FADER: Sir Ulric Luera, 60 vintre, hertug. I Christophs yngre dage var han ikke begejstret for sin fader, ej heller den anden vej rundt, men med årene er forholdet blevet forbedret.
SØSKENDE:
-------------, 25 somre
-------------, 21 somre
BØRN: -
CIVILSTATUS: Alene