Elena Fisker
Dec 21, 2013 23:27:12 GMT 1
Post by Deleted on Dec 21, 2013 23:27:12 GMT 1
ELENA FISKER
"Betrayal is beautiful"
KALDENAVNE: Hun foretrækker at blive kaldt Elena, men dette kaldes hun selvfølgelig kun af venner. Efternavnet er fra hendes farfar.
Af folk af højere rang kaldes hun ting som tøs og andre mere eller mindre nedladende kaldenavne.
ALDER: 17 somre, født i det tidlige forår
RANG: Fattig, kriminel
BOPÆL: Hun har ikke fast bopæl, men flytter blot lidt rundt. Oprindeligt kommer hun fra Syden.
"The Devil Wears Prada"
UDSEENDE: Elena er 155 centimeter høj og skiller sig derfor ikke meget ud i forhold til andre. Hun er spinkel, da der ikke altid er mad nok, hvilket der heller ikke var gennem barndommen. Former har hun ikke mange af, og hun kunne til nød og næppe godt forveksles med en yngre dreng, hvis altså ikke hun gik i kjole. Det tøj, hun går med, skiftes sjældent ud, og på det kan ses, at hun ikke har mange penge. Der er ikke sans for detaljerne, og for hende handler det bare om at holde sig varm.Hendes hør er langt og krøllet, og hårfarven er en dyb brun, der om vinteren kan se næsten sort ud.
FACECLAIM: Lily Collins
"You Never See The Opposite Side Of The Moon"
KAN LIDE:
Mad og drikke: hun er på ingen måde kræsen og bliver blot glad, når der er mad - ligegyldigt hvad det er
Et godt bytte: når hun får stjålet nok til at kunne overleve i lidt tid, bliver hun glad
Andres værdsættelse: når andre holder af hende, er stolte af hende eller værdsætter hende - det kan hun lide
Frihed: hun er så glad for selv at kunne bestemme det meste i sit liv
KAN IKKE LIDE:
Autoriteter: Elena vil helst bestemme selv, og dette har givet hende problemer gennem tiden
Kulde: når vinteren kommer, er det svært at holde varmen, og kulde fører ofte til sygdom, når man ikke har tøj nok til at holde sig varm
Sult: gennem hendes liv har der ikke altid været mad nok, og hun frygter en dag at dø af det
Vold: selvom nogle slag bare preller af på hende, bryder hun sig ikke om, at det gør ondt. Dog er hun så vant til det, at der med tiden skal mere til, før budskabet kommer igennem
PERSONLIGHED: Elena kan umiddelbart virke meget selvsikker, men dette forsvinder så snart, hun er i en uvant situation. Sommetider kan hun blive en smule kæphøj, hvis hun føler sig undermineret eller provokeret, og dette fører hende ofte ud i problemer. Dog bruger hun ofte sit udseende til at lægge en dæmper på problemerne, da hun nemt kan se uskyldig og hjælpeløs ud, siden hun er så tynd og har så store øjne.
Gennem tiden har hun lært at klare sig selv, men hun har det alligevel bedst med andres støtte.
RYGTE: Rygterne siger, at Elena spreder benene for enhver, der behandler hende godt. Det forlyder også, at hun i virkeligheden er en gift kvinde, der har forladt både ægtemand og børn. Sandheden af disse rygter kan betvivles.
"My History Made Me Who I Am Today"
BAGGRUND: Elena er den næstældste overlevende i søskendeflokken. Hun blev født i det tidlige forår, hvor planterne var ved at spire. Oprindeligt havde hun en tvilling, men denne var dødfødt. Hendes storesøster var tre, da Elena kom til verden. Hun havde også en storebror, som dog døde af sygdom i løbet af barndommen. I løbet af få år blev mange børn født. En del af dem døde også, men det endte med, at Elena havde tre yngre søskende.
Som barn lærte hun at hjælpe forældrene, der arbejdede hårdt for at tjene nok til at brødføde familien. Da hun var lille, skulle hun bare hjælpe med mindre opgaver, men langsomt blev opgaverne vigtigere. Hendes forældre arbejdede for forskellige mennesker, så hun hjalp mest til derhjemme. De arbejdede både for bagere og bonder, men aldrig for sig selv.
Hun havde dog svært ved at opføre sig ordentligt, og hun adlød ikke altid, hvad hendes far og brødre sagde, som en pige jo burde. Prygl blev almindeligt for hende, og efterhånden påvirkede det hende ikke længere.
Hun blev ældre, og da hun nåede 12 somre, fik hun arbejde hos en mand på en gård. Der fik hun mad og tag over hovedet som løn, og familien fik sommetider sendt en smule penge. Han var alene, da hans kone for nyligt var død. Pengene hendes forældre fik blev til flere, da han gjorde hende til mere end blot en arbejder, ligesom de andre unge mennesker, der var ansat hos ham. Hvis hun lå med ham, blev hendes arbejde anderledes. Hun blev til en form for hustru for ham. Han ønskede videreførsel af sin slægt, og hun var ung og måtte kunne give ham børn. Det stod på i to år, hvor hun skulle respektere og behandle ham, som var de gift. Da hun aldrig blev gravid, begyndte han at blive vred på hende. Han troede først, hun var forhekset, senere at hun havde forhekset ham. Hun blev langt fra behandlet godt af ham, men det skilte sig nu ikke meget ud fra, hvordan andre blev behandlet. Dog blev det for meget for hende, og hun endte med at flygte fra ham. De havde jo ingen religiøs eller juridisk knytning, og hun havde snart fundet sig i, hvordan han havde behandlet hende i fire år. Pengene til familien blev ikke længere betalt, da hun flygtede, og derfor kunne hun bestemt ikke tage tilbage til dem.
Hun levede på gaden og tjente på, hvor hun kunne. Til at starte med var der sommetider nogen, der godt kunne bruge lidt hjælp, men det endte med, at hun måtte sælge sig selv eller stjæle rundt omkring. Det var et hårdt liv, og hun var meget ensom.
En dag stødte hun på en ung mand ved navn Ace, som ville hjælpe hende. Han overlevede ved at stjæle og lærte hende at blive en bedre tyv. Hun havde svært ved at finde ud af, hvordan hun skulle vise sin taknemmelighed for ham, og en gammel vane var nu engang at smide tøjet og lægge sig parat. Selvom han kun ville, hvis hun selv havde lyst, var det jo svært at sige nej, og Elena lærte selv, at hun ikke nødvendigvis skulle gøre det hver gang, hun var taknemmelig for et eller andet.
FREMTIDSPLANER: Elena drømmer først og fremmest om at overleve. Dernæst ønsker hun at kunne leve at godt liv gennem sine kriminelle handlinger uden at blive straffet for hårdt for det.
"No Returns. No Exchanges."
MODER: Rohese Fisker (née Bonde), 36, fattig, arbejder som kogekone.
Forholdet til moderen var en smule bedre end til faderen, men det blev ødelagt af, at hun gav hende væk for penge.
FADER: Elric Fisker, 49, fattig, arbejder i landbrug (for en anden).
Hun har aldrig haft et godt forhold til sin far, der var meget hård mod hende, hvilket nok skyldtes, at hendes storesøster var så lydig, og hun var det stik modsatte.
SØSKENDE: Eleonora, 20 somre, gift med en smed
Dicun, 16 vintre, fattig
Randel, 14 somre, fattig
Wyot, 12 somre, fattig
Ingen fra familien snakker hun med længere
BØRN: Ingen børn. Hun kan ikke få børn.
CIVILSTATUS: Alene. Dog er hun ikke tilbageholden, når det kommer til mænd.