Konsekvensen af at stjæle
Dec 19, 2013 17:39:17 GMT 1
Post by Deleted on Dec 19, 2013 17:39:17 GMT 1
Llewellyns hjem var mere en gammel borg, der var blevet bygget om til et adeligt hus, for derefter at blive styrket mod angreb og derfor igen havde meget til fælles med en borg. En mindre kælder der var bygget om til at kunne tilbageholde kriminelle var nødvendigt i det høje nord. Den var sjældent i brug og derved misvedligeholdt. Fugt drev ned mellem stenene og lænker var rustne. Stedet var koldt og fugtigt året rundt med et dårligt indeklima og tung iltfattig luft. På de dage hvor der lugtede bedst, lugtede der af mug fra vægge og gammelt halm. der var ingen grund til at vedligeholde stedet, når det kun blev brugt til de snaphaner og enkelte tyve der blev taget og kun skulle tilbageholde dem til de kunne blive overdraget til deres dom.
Llewellyn var kun meget sjældent dernede og kun når der var forbrydere. Det gav ham lidt fred at vide at de stadig var der, selvom endnu ingen var flygtet, og tilfredsstillelse, hvis de fortrød deres forbrydelse. Mod lugten havde han en silkeklud der var sprøjtet med parfume, som han holdt op for underansigtet med den ene hånd og en lysestage i den anden. Han var iført hvide handsker og lange spadserstøvler i skinnende læder.
Der var fire celler i kælderen og flere muligheder for at lænke folk fast til væggene. De blev dog kun brugt i specielle tilfælde og ikke som nu, hvor den eneste dernede var en dreng. Det spredte halv knasede under hans såler mens han bevægede sig ned mod den celle hvor drengen var i.
Cellerne var nogle meter brede på begge sider og indeholde ikke mere end en gammel bunke halm. Der var kun to vinduer og lyset fra dem var det eneste der var, med undtagelse af den åbne dør og Llewellyns lys. Han nåede hen til cellen.
"Hvordan kom du ind? spørgmålet havde naget ham de sidste par timer. Hvis en sølle dreng kunne komme ind og endda true ham med en dagger, hvem kunne så komme ind næste gang? Og hvem ville så blive truet eller måske såret?
Llewellyn var kun meget sjældent dernede og kun når der var forbrydere. Det gav ham lidt fred at vide at de stadig var der, selvom endnu ingen var flygtet, og tilfredsstillelse, hvis de fortrød deres forbrydelse. Mod lugten havde han en silkeklud der var sprøjtet med parfume, som han holdt op for underansigtet med den ene hånd og en lysestage i den anden. Han var iført hvide handsker og lange spadserstøvler i skinnende læder.
Der var fire celler i kælderen og flere muligheder for at lænke folk fast til væggene. De blev dog kun brugt i specielle tilfælde og ikke som nu, hvor den eneste dernede var en dreng. Det spredte halv knasede under hans såler mens han bevægede sig ned mod den celle hvor drengen var i.
Cellerne var nogle meter brede på begge sider og indeholde ikke mere end en gammel bunke halm. Der var kun to vinduer og lyset fra dem var det eneste der var, med undtagelse af den åbne dør og Llewellyns lys. Han nåede hen til cellen.
"Hvordan kom du ind? spørgmålet havde naget ham de sidste par timer. Hvis en sølle dreng kunne komme ind og endda true ham med en dagger, hvem kunne så komme ind næste gang? Og hvem ville så blive truet eller måske såret?
