Wiliame Gabryell Dux
Dec 17, 2013 21:33:59 GMT 1
Post by Deleted on Dec 17, 2013 21:33:59 GMT 1
WILIAME GABRYELL DUX
"The true soldier fights not because he hates what is in front of him, but because he loves what is behind”
KALDENAVNE: Sir Dux, Sir Wiliame, Deres Excellence, Lord/Den Unge Lord, Brigadér.
ALDER: 35 somre.
RANG: Greve af rang med prædikat af Deres Excellence og ridder som profession, brigadér for 3. brigade.
BOPÆL: Wiliame er meget på farten, da han følger 3. brigade rundt i Det Frie Land. Kun sjældent har Wiliame fri til at tage hjem til Norden, ellers opholder han sig på kongeborgen i Roy By.
"The Devil Wears Prada"
UDSEENDE: Wiliame har en tendens til at fylde meget, når han går ind i et rum. De mange år som medlem af Kongens Hær har gjort ham stærk og robust, og han ser næsten hel malplaceret ud i de fine saloner. Med sine 178centimeter rager Wiliame et godt stykke op over gennemsnitsmanden. Hans hud er naturpræget, typisk mørk, da han opholder sig ude det meste af tiden og præget af vind og vejr. Wiliame er vant til at være på farten, og derfor klæder han sig typisk praktisk på i mørke læderbukser, der kan holde til de mange timer i sadlen og med mere eller mindre polstring udenpå. Det er faktisk ret sjældent, at han er i rustning, selvom han er ridder - men det er de færreste, der har mod til at forsøge at angribe en hel brigade.Wiliames ansigtstræk er ganske ordinære, men han er bestemt ingen uattraktiv mand. Skægget er typisk pænt og veltrimmet - selvom det nogen gange vokser vildt, når brigaden er væk i længere tid - og følger tidens mode. Han har oftest halvlangt mørkt hår, der krøller, og ligesom skægget følger det moden, hvad enten det er kort eller langt. Kun når han befinder sig i finere selskab tager han sig tid til at få det sat. Alderen er begyndt at sætte sine præg her og der.
FACECLAIM: Luke Evans
"You Never See The Opposite Side Of The Moon"
KAN LIDE:
+At være på farten
+At være strategisk
+Sine heste
+Familien
+Berusende drikke
+Spil
+Litteratur
KAN IKKE LIDE:
-At være fanget samme sted for længe
-At dræbe
-At tabe
-Sulten
-Dovenskab
PERSONLIGHED: Wiliame har været i Kongens Hær i mange år, og det kan man godt mærke på ham. Hans stemme er hæs og mere vant til at give ordrer end komplimenter, derfor kommer han tit til at lyde hårdere og mere kynisk, end han egentlig er. Wiliame bryder sig ikke om dovenskab og har det selv bedst, hvis han hele tiden har jern i ilden.
Wiliame er meget ansvarsfuld og ved, hvad det vil sige at have kommandoen over flere menneskers liv. Meget koldblodig bliver han ofte beskrevet som, fordi han har iskolde øjne, når han tager et liv - ingen ved, hvad der farer gennem hans hoved i øjeblikket. Han tager sig gerne meget god tid til at vurdere en situation, så der ikke sker unødige fejltrin. Aner han oprør et sted i brigaden, så forhører han sig selv, lige så meget, som han forhører de andre.
Wiliame er en streng brigadér, men han er retfærdig og ikke ond. Mange af hans underordnede vil gå i døden for ham. Selvom Wiliame lever i sit arbejde, så kan han godt finde ud af at tage afstand fra det, når nødvendigheden byder det. Ordet ’fortroligt’ er et, som han forstår.
Familien betyder meget for Wiliame, og selvom han endnu ikke selv har stiftet nogen, så sørger han at se dem, han har, så ofte han kan. Uanset hvor langt ude i familien, det er, så er det stadig familie for Wiliame.
RYGTE: Han spiller hele familiens formue op på lokale kroer.
"My History Made Me Who I Am Today"
BAGGRUND: Wiliame er vokset op som en grevesøn bør. Han er den ældste søn af Lord Crewe Dux og Lady Catrain Dux og de har opdraget deres børn så godt, som de kunne. Allerede tidligt blev det besluttet, at Wiliames storesøster, Melisende, skulle ægte Roy Ó Riain og derved være Dronning af Det Frie Land. Wiliame har altid været stolt af sin søster, og sin svoger ligeså.
Som 10-årig startede Wiliame som page på kongeslottet i Roy By. Han ville egentlig ikke være ridder, men blev tvunget af familiære traditioner. Senere lærte hans ridderherre ham, at det at være ridder ikke kun er at slå ihjel - man skal også kæmpe for at opretholde loven og lyde ethvert råb om hjælp uanset hvem, det kommer fra. På trods af Wiliames modstand mod at blive ridder, så udviste han allerede tidligt et godt hoved for militære strategier og manøvrer, og det var derfor heller ingen overraskelse, så det var brigadéren for 1.brigade, der valgte ham som sin væbner.
Ret skal være ret - det var nogen hårde år for Wiliame, men da han endelig kunne stå med sit ridderskjold på armen som ridder af Det Frie Land, så var det hele besværet værd. Inden længe blev Wiliame optaget i Kongens Hær - han havde altid været rastløs af sind, og derfor tiltalte det ham meget. Han steg hurtigt i graderne på trods af sin unge alder. Egentlig havde han aldrig nogen plan om at blive brigadér - det havde han slet ikke stilet efter. Derfor overraskede han også sig selv, den dag han accepterede tilbuddet og blev brigadér for 3. brigade.
Med et liv på farten har der aldrig været tid til kvinder i Wiliames liv, og han har endnu ikke stiftet familier. Jovist, kvinder har der da været, men han har aldrig været en, som bare har taget den første og den bedste kvinde med sig i seng.
FREMTIDSPLANER: Wiliame ser fortsat sig selv som brigadér i Kongens Hær. Mange år endnu i hvert fald. Måske en hustru og et par børn med tiden, og den dag, han bliver for gammel til at være i fronten tænker han, at han vil undervise på ridderskolen i våbenbrug eller lignende.
"No Returns. No Exchanges."
MODER: Lady Catrain Dux(née Estlega), 62 somre, grevinde. Wiliame er sin moder meget hengiven og gruer for den dag, hun forlader dette liv.
FADER: Lord Crewe Dux, 71 vintre, greve. Wiliames forhold til sin fader er en anelse anstrengt, men ikke mindre fyldt med kærlighed og hengivenhed af den grund.
SØSKENDE: Lady Melisende Ó Riain(née Dux), 39 somre, Dronning af Det Frie Land. Wiliame står meget tæt på sin søster og benytter enhver lejlighed, han har, til at aflægge hende visit i Roy By. Også Melisendes husbond, Kongen, er genstand for stor hengivenhed fra Wiliames side.
Yderligere to yngre søskende.
BØRN: -
CIVILSTATUS: Alene.