Maskebal | ÅBEN FOR ALLE

[Cateline Ó Riain]

Luften i Riddersalen var tyk af de mange tunge dufte fra forskellige parfumer, der på bedste slørede den pikante lugt af underliggende sved, og støjniveauet nåede på det nærmeste uanede højder. Selvom det var midt i den mørkeste og koldeste vintertid var de tunge døre til balkonen åbnet på vid gab i et forsøg på at tilføre frisk luft, og mange af de deltagende gæster søgte den kolde brise, når de da ikke var optaget på dansegulvet. Orkestret i den ene ende spillede som altid op til dans – gaillarde, hvad ellers? – og tjenestefolk mingelerede konstant ud og ind imellem folket for at forsyne så mange som muligt med den udsøgte vin fra Terra. Ved dørene stod medarbejdere af tjenestestaben – også maskeret, naturligvis – og dobbelttjekkede, at hver eneste gæst medbragte en gyldig invitation. Det årlige Maskebal var godt i gang!

Cateline var iført en af de finere kreationer – kreeret specielt til denne lejlighed, selvfølgelig. Hendes petite figur passede perfekt til den dybblå kjole med indvævede sølvtråde, en fordel ved at have midlerne til at betale en syerske for intet mindre end det bedste. Den unge prinsesses maske var af den type, der skulle holdes oppe af et spinkelt spyd i den ene side, og selvom hun adskillige gange i løbet af aftenen havde forbandet masken langt væk, så hold hun den troligt oppe med den ene hånd.

Hun havde taget sig den frihed at nyde et par enkelte glas vin i løbet af aftenen, men valgte nu at holde en pause, siden den berusende følelse ej bekom hende vel. Det sædvanlige varme smil hvilede på Catelines læber, mens hun lod blikket udforske Riddersalen. De mange spejle på væggene gjorde, så man næsten blev rundtosset af at se rundt. Heldigvis så de fleste ud til at nyde aftenen, hvilket Cateline ellers så som en af sine forpligtelser at sikre sig.

[Emily Dux]

Emily havde brugt næsten hele dagen på at blive klar til det årlige maskebal. Det havde været første gang den unge komtesse var til dette bal. Hun havde lige som sin kære kusine fået skrædder syet sin kjole. Hendes havde hun valgt at holde en en let creamfarvet kjole, da hun med sin blege hud for Norden helst ikke i førte sig sort, da hun efter sin egen mening ville blive for bleg at se på. Hendes broder havde ikke været til at finde da hun havde været klar til at gå og med sin maske klar. Hun havde allerede da hun havde fået masken lavet sådan at den passet til kjoler. Fået den fikset sådan at det var en snor der holde den creamfarvet maske op. Der havde været nogle gyldne mønstre på masken der passer til designet på kjolen. Alt imens hendes lange rødelige hår var sat op. Blot efter at ha ordnet alt det som hun skulle ha ordnet for hun kunne gå, manglet hun blot Alexander, der havde været venner af hendes broder hvilket også havde fået hende til at sige ja da han havde spurt hende om hun ville følges til ballet med ham. 

Da hun kom til slottet havde hun været målrettet mod riddersalen hvor hendes invitation blev taget, da hun var kommet ind lod hun hendes blik glide hen over menneske mængden blot for at finde hendes fætter eller kusine. Den første hun havde fundet havde været prinsesse cateline. Hvilket også havde været personen hun havde været gået hen for at stå med. "God aften deres kongelige højhed . Hvor ser De godt ud." Havde været hendes hilsen da hun nået frem til prinsessen. Hun mente selv at prinsessen så meget bedre ud end Emily selv gjorde. Hun havde hevet Alexander med sig hen mod prinsessen.

[Alexander Valeio]

Alex var iført en frakke med skøder og i stedet for creamfarve var hans mere sand, men med samme salgs guldmønstre. Han var trods alt en romantiker og når man sådan inviterede på date måtte man også komme som et par.

Han havde spurgt Emily fordi han havde hørt at hun gerne ville med, og selv om hun som niece til kongen selvfølgelig måtte komme med, så var der noget særligt ved at være der med en date. Det var i hvert fald hans forestilling om det.

Da han havde set Emily kunne han ikke lade være med at at lyse op i et smil. "Du er fortryllende!" havde han sagt og ment det.

Hans maske var også med snore, men havde gyldne fjer på i begge sider. Kun hans mund var synlig. Hans hår var i dagens andledning rent faktisk kæmmet. Det sad som det skulle. Bukserne var endnu uden pletter og netop fordi han var romantiker var han en elegant danser. Han glædede sig til at danse. Selv i det alt for fine, alt for stive tøj.

Han troede han havde fat i Emily men i virkeligheden var det omvendt og hun hev ham med over til prinsessen. Her måtte han dog give slip på Emily og bukke for majestæten. "Deres højhed," smilede han. Men det var Emily han nu vendte sig om. Han var hendes kavaler og han havde ambitioner om at være en god en. "Kan jeg hente noget at drikke til Dem, Komtesse Dux," han sendte hende et skævt smil fordi han jo normalt bare kalde hende Emily eller Em. Men i dag var han hendes date. Og foran prinsessen ville han ikke gøre Emily flov. Ellers var han i virkeligheden bare klar til at danse.

[Emily Dux]

Emily havde været ret så glad for at Alexander havde spurt hende til ballet. Hvilket også havde været grunden til at hun havde fået lavet en ny kjole, faktisk havde det aldrig været hendes ide at komme som et par, nærmere Alexanders, hvilket hun faktisk aldrig havde haft noget imod. Da Alex havde kommenteret hendes udseende, kunne hun heller ikke lade vær med også at kommentere hans. "De ser skam også selv meget godt ud." Hun vidste da godt hun havde fået hevet ham hen til hendes kusine. Da han havde spurt om han kunne hende noget at drikke til hende. Kunne hun simpel hen ikke lade vær med at smile sødt i det hun svarede ham. "Det ville være skønt hvis De ville." Hun havde valgt at tale så formelt til Alex denne aften, selv om de normalt var på fornavne og var dus. Havde hun valgt at gå hen og være Formel når det kom til baller og alt sådan noget.

Hun havde selv været klar til at danse, dog havde hun selv maner nok til ikke selv at spørge en op til danse. Hun havde altid lært at det var mænd der spørge kvinder op og at det aldrig ville være omvendt. Ligesom hun havde lært at kvinder aldrig spurte en mand med til bal. Hun havde skam sine maner og dem havde hun lært at holde ved lige og særligt når hun opholdte sig i RoyBy. 

[Alexander Valeio]

Alex bukkede, men denne gang et let buk og tog kort Emilys hånd og kyssede ryggen af den. Som en ægte gentleman. Så skyndte han sig gennem menneskemængden for at skaffe to glas. Han ville helst selv have noget frugtagtig hvidvin, så det var også det han ville tage med til Emily. Han blev usikker på om hun rent faktisk havde tænkt sig at drikke, men så rystede han på hovedet. Han var sikker på Emily så selv ville sige til.


Han var ikke væk mere end fem minutter før han stod ved Emily igen. Han bukkede let igen, og rakte glasset frem.

"Skal vi gætte hvem der er hvem?" spurgte han og kunne ikke lade være med at grine. Alle de her masker gjorde det var svært at genkende folk, men alligevel var der ting der afslørede dem. "Eller vi kan gå blandt dem og lade som om vi er nogen andre!" Hans ansigt lyste op, men det var kun hans øjne Emily kunne se. De lyste lidt. Det ville være sjovt. Men det var ikke sikkert Em havde lyst til at være useriøs lige nu.

[Emily Dux]

Emily smilede sødt til Alex da han igen stod ved hendes side. Hun havde altid vidste han var en gentleman, dog havde hun aldrig set ham som værende romantisk anlagt også. Det havde nok været fordi at hun aldrig helt havde set ham på den måde. Udover som værende en af hendes gode venner. Da Alex kom med vinen kunne hun ikke lade vær med at smile sødt og tage imod den.  Hun kunne selv ikke lade vær med at grine imens hun langsomt tog noget af den vin han havde helt op i hendes glas. Siden hun helst ikke ville spilde på hendes kjole. Siden der havde været noget frugt i glasset som havde givet vinen lidt farve. "Hvad vil De helst?" Hun vidste dog godt hvad hun allerhelst ville. Hvis det skulle ske hvad hun ville ville det være at de tømte deres glas og gik ud på danse gulvet. Dog vidste hun dog ikke om Alex overhovedet ville byde hende op til dans. Ellers var der sikkert en anden der ville håbet hun. Dog var hun endnu uridset om det ville ske. Hvilket også betød at hun ville se hvad der sker. Aften den skulle nydes og det vidste hun godt.

[Alexander Valeio]

Helst! Ordet fik ham til at smile skælmsk. Først ville han være en gentleman, og så kunne han være sit drillesyge jeg. Han blev lidt flov over han ikke bare havde budt hende op, men i stedet havde valgt at ville fjolle rundt. Så han bukkede, denne gang et dyb buk og rakte sin hånd frem mod Em.

"Det ville ære mig, hvis De ville danse med mig," sagde han. Ingen ironi i stemmen.

Han havde faktisk aldrig danset med Emily. Der havde aldrig været grund. De havde sikkert været til en festlig komsammen, men Emily var hans bedste vens søster og han havde aldrig tænkt over om hun havde lyst til at danse med ham. Måske tvivlede hun på hvorvidt han kunne danse. Men han elskede det. Og han var god til det. Det var han parat til at vise hende.

[Emily Dux]

Emily havde prøvet at holde som den voksne unge dame. Hvilket også havde været grunden til at hun havde givet et meget deltydet svar. Siden det ikke rigtigt passet ende at fjolle rundt til et bal, som det de befandt sig til. Godt nok havde hun maske på og de færreste kunne vide det var hende. Dog havde hun stadig nogle kendetegn som det lettere orange hår og den meget lyse hud. Hun smilede da Alex havde budt hende op til dans. "Det vil være mig en ære" for der efter at tage hans hånd og lade ham føre and på dansegulvet. Hun havde lært at danse siden hun havde været helt lille, hvilket også var grunden til at det var en af de ting hun ikke var dårlig til.