Rhaenelys Valeio

[Deleted]

Rhaenelys Valeio 

"A wolf in sheepsclothing.."

KALDENAVNE: Rhae, Lys, Lady Rhaenelys, Lady Valeio.
ALDER: 18 vintre
RANG:  Lady
BOPÆL: Hendes familie har små huse spredt over hele landet, men den umiddelbare faste bopæl for Rhaenelys er lidt udenfor Landsbyen Valandres og i Melar. Dog befinder hun sig mest i Norden.
CIVILSTATUS:Ugift. Hendes fader er på udkig efter en passende mand til hende.
FACECLAIM: Adelaide Kane

"Throw me to the wolves .."

UDSEENDE: Rhaenelys har et bløde ansigtstræk og hendes hus står i let kontrast til hendes mørke, chokoladebrune-sorte hår, der ofte er løs med små fletninger der holder håret mere eller mindre fra hendes ansigt. Hun har mandelformede øjne i en mørk, ravgylden farve, der kan virke utroligt mørke af og til, fyldige læber og mørke øjenbryn. Rhaenelys er af en spinkel, lav bygning, omkring 1,57, dog med nogle gode proportioner og bliver ofte taget for at være yngre end hun er på grund af hendes højde. Hun klæder sig i kjoler der passer til det hun skal i løbet af dagen, når hun er hjemme i Norden bære hun oftest pels i form af en kappe eller et sjal for at holde på varmen, mens hun udenfor Norden bære lettere mere åbne kjoler.

".. and I will come back,"

KAN LIDE: 
+ Den friske, kolde nordenvind.
+ Friheden ved at kunne rejse mellem Norden og Syden.
+ At mærke livet.
+ Syning.
+ Sang.
+ Familie
+ Eventyr

KAN IKKE LIDE: 
- At blive ignoreret.
- Fisk.
- Unødvendig vold.
- Forrædere.
- Middags solen ved højsommer.
- At blive udnyttet.
- Høns.


PERSONLIGHED: Rhaenelys har altid haft et stærkt sind og en snu hjerne, men til gengæld har hun ladet Nordens kulde finde dens vej ind i kernen af hendes sind og det har gjort hende til en kold og afvisende kvinde, så snart stor følelser bliver involveret og hendes første indskydelse er at flygte og skubbe det væk fra sig. Dog har hun udviklet sig sådan, at hun følger reglerne og de sociale normer til punkt og prikke, så ikke et eneste spor af hendes koldere og uskyldige indre ses. Grunden til at hun er så kold og sky over for de større følelser, er at hun ej ved om det er acceptabelt eller gensidigt. Dette gør at glasset engang imellem flyder over og hun opføre sig urimeligt. På mange måder er hun villig til at bøje sig meget for de hun stoler på og elsker, om de ved det eller ej, men hun har grænser og overskrides disse vil man stå med en kvinde, der er vant til at holde alverdens vrede og frustration inde og hun vil lade det hele faré ud over hendes offer på den ene eller den anden måde.
En ting er sikkert med den unge dame, det er at hun er et blidt væsen, når hun får lov til at bryde fri af hendes koldere, distancerede skal. Derudover ejer hun en blød og ganske nydelig sangstemme, hun nyder at bruge på at bringe alverdens ballader til live og havde hun ej været adelig var hun blevet en omvandrende sanger. Rhaenelys har dog ej noget imod at mærke livet og rider ganske ofte for fornøjelsens skyld. Hun har altid holdt af de sange og fortællinger om alverdens riddere og eventyrviser.  Selvom hun er ret så uskyldig af natur stadig, betyder det ikke at hun ikke ved hvordan man overlever og hun har altid vidst hvornår hun kunne presse lidt på for at få hendes vilje og hvornår hun måtte bøje sig, dog med undtagelse når hendes indre flyder over. 

".. leading the pack."

BAGGRUND: Rhaenelys sad i sneen omgivet af sin faders alt for store kappe. Foran hende var hendes små hænder ved at forme et sne landskab, man kunne se hvordan tanken om en by og diverse floder havde fundet deres vej fra hendes tanker ud på sneen, langsomt, men stødt, tog et slot form i midten af det hele. Lyden af skridt brød hendes koncentration og hun vendte hovedet mod lyden. En af hendes moders tjenestepiger kom og satte sig på hug ved siden af hende og så lidt på det hun havde skabt. ”Is it your Lord fathers house you are building, Lady Rhaenelys?” Den mørkhårede Rhaenelys nikkede. ”mmm...Yes” Det lød lidt mere som om hun først lige var kommet frem til at det var hendes faders hus, men hun klappede entusiastisk i hænderne for at få sneen af, inden hun skrabede det nyfaldne sne ind og skubbede det hen til en af husets mure for at lave fundamentet til endnu en del af bygningen. ”Lady Rhaenelys, your Lady Mother do not wish for you to become sick, so please lets head inside and get you ready for the dinner?” Hun nikkede og støttede sig på hænderne, som hun kom op at stå. Tjenestepigen samlede hendes faders kappe op og svøbte den om unge Rhaenelys skuldre, som de sammen gik indenfor igen. Indenfor mødte hun hendes lady moder og løb ind i hendes arme. ”Mother! Mother! I build our home out of snow!” Lady Valeio aede hendes datter over håret og smilede. ”Oh really, Rhaenelys, that explains why you are covered in snow, dear” Hun lod en hånd skubbe hendes datter mod den afventende tjenestepige.

Det chokoladebrune hår flagrede lystigt bag hende, som den hvide ganger bragte hende frem i en kort, galop. Et stort smil var placeret på Rhaenelys lyselæber og et livligt glimt spillede i hendes mørke ravgyldne øjne. Hun nød solen og vinden i håret, men hun vidste at hun ville blive ulidelig træt af Syden, så snart det blev for varmt og da ville hun tage tilbage til Norden, medmindre hun var ønsket her i sammenhæng med nogle begivenheder. ”Rhaenelys! Not so fast!” Lyden af hendes vens stemme fik hende til at læne sig en anelse frem over hestens hals og kigge tilbage. ”It is you who is slow, Father!” grinede hun, men tog alligevel noget af farten af, så hun endte på siden af hendes faders skimle ganger. ”I really ought to find you a husband soon, so i can be free of these rides” Rhaenelys synes nu godt om disse ture de tog på, desuden var hendes fader ej under tvang, men insisterede på at hun ikke måtte ride alene, så han tog af og til tid til at tage på en tur med hende. Hun var utrolig nervøs over for at skulle giftes, og var i sit stille sind lykkelig for at der endnu ej var fundet en til hende.

Rhaenalys går med vrede skridt op af sten gulvet til hendes fader. ”Father, why have you confided me to the South, when you know I loath the hard summer here?” Hendes øjne var mørke og hun stod afventende foran ham. Hun var for en gangs skyld ligeglad med hvem der så hende, selvom hendes stemme stadig var lys og ganske blød havde den fået en isnende kant. Dette var en af de ting der kunne skubbe til glasset, så det skvulpede over. ”You have been spending to much time in the North and you could need to meet new people, you have yet to attend one of the summer gatherings here. I let you flee to the North in the past, but is is time you grew up.” Rhaenelys så trodsigt på hendes fader, inden hun vendte om på hælen og vandrede op til sit værelse. Hun vidste ikke hvordan hun skule håndtere dette, hvad hun skulle gøre af sig selv og al den harme der brændte i hende.