Saltarello

[Jenna Falkonér]

Simond Brygger

Det føltes som en halv evighed siden, at Jenna havde sat sine ben i Den Galende Hane. Af en eller anden grund, havde hun længe holdt sig væk. Stemningen og folkene var der ikke noget galt med, men på det seneste havde hun altid haft det så underligt, hver gang hun tog derned. Hun havde dog lovet Simond, at hun ville kigge forbi. Hun havde lovet ham det, sidst de mødtes, og alligevel havde hun udskudt det, så længe hun kunne. Men nu var hun her altså. Klar til at danse og have det sjovt.

Hun var iført en fin kjole i mørkerødt stof. Hun så ingen skam i, at vise frem, at familien havde råd til sådanne farver. Hun hørte trods alt til det bedre borgerskab. Mere fin var den dog ikke, end at hun sagtens kunne danse og more sig i den. Hun ville nødigt skille sig for meget ud, ved at troppe op i sit stiveste puds. Nej, den mørkerøde kjole var netop perfekt, og håret var sat så det så skødeløst og tilfældigt ud, selvom hun i virkeligheden havde brugt oceaner af tid, på at få det til at sidde helt perfekt. Hvorfor hun havde brugt så længe på et simpelt krobesøg, vidste hun ikke. Måske fordi man aldrig vidste, hvem man kunne møde?

Den Galende Hale var ligeså fyldt med mennesker, som hun huskede den. Hun forstod dem godt, ingen kunne piske så god en stemning op, som bryggerfamilien. Hun trak lidt op i kjolens stof, og spadserede hen til kroens disk. Hun trængte til noget vådt til halsen, som føltes en smule tør lige nu. Hendes blik havde endnu ikke fundet Simond - ikke at hun ledte efter ham altså. Det gjorde hun bestemt ikke.

[Simond Brygger]

Dagene på Den Gale Hane adskilte sig i virkeligheden ikke særlig meget fra hinanden. Simond elskede det, heldigvis, selvom andre hurtigt kunne få nok - én aften på den livlige kro kunne give næring til mange begivenhedsløse aftener efterfølgende, men for Simond var det hverdag. Når solen gik ned, løftede stemningen sig gevaldigt. Der var mennesker, der var musik, der var sang, der var dans, der var øl - alt, hvad man skulle bruge for at gøre en god aften.

Simond havde lidt mere under tungsind den seneste tid, end han nogensinde havde gjort før. Ikke at han anede, hvor det kom fra, og han kunne da bestemt heller ikke finde på at kæde det sammen med det lille stik af skuffelse, han mærkede hver aften, når han så rundt og ikke fik øje på en bestemt pige. Det var jo ikke fordi, hun havde lovet at komme. Heldigvis var det heller ikke noget, som den søde alkohol ikke kunne dulme.

Således var Simond allerede i højt humør, selvom natten stadig var ung. Aftenen forinden havde han gjort sig selv fortjent til et sæbeøje - uvist af hvilke specifikke årsager - men det var ingen hindring. Øjnene strålede, kinderne blussede og øllen gled ned. Han havde netop været ude på dasset og fik øje på hende med det samme. Et øjeblik gik han helt i stå. Det undrede ham gevaldigt, hvorfor han pludselig blev så stakåndet, men han gav prompte øllen skylden. Et bredt smil brød hans ansigt, inden han suste imellem menneskerne hen til hende.
”Jenna Falkonér!” hilste han højlydt og tog sig den frihed at skænke hende et smækkys på den ene kind i forbifarten - fordi sådan var han jo - inden han dukkede sig under disken og gled ind foran næsen på sin bror i sin iver efter at servicere hende. ”Hvad kan jeg byde dig, hm?”

[Jenna Falkonér]

Simond var som altid ganske uforbederlig. Hun hørte hans stemme og følte et sug i mellemgulvet, men inden hun nåede at vende sig rundt, følte hun hans læber mod sin kind. De blussede en smule, hendes kinder, men det var nu også meget varmt inde i krostuen, var det ikke? Hun rystede på hovedet, som bryggersønnen smøg sig foran sin bror, men glemte nærmest selvsamme, som Simond afskar ham fra hendes synsfelt. Det var i samme sekund, hun opdagede noget usædvanligt ved bryggerens øje, det fik smilet til at blegne på de røde læber "Du kunne starte med at fortælle mig, hvad du nu har gjort, for at gøre dig fortjent til dét der?" hun rakte en hånd frem og stillede sig på tåspidserne for at stryge ham blidt over den mørke hud omkring øjet. Hun vidste ikke, hvorfor hun følte sig både sur og bekymret på samme tid. Hun trak dog hurtigt sin hånd til sig igen, som om den var blevet brændt og lod den anden hånd klemme om den.

"Og imens kunne du skænke mig en cider" sagde hun bestemt og lod nu hænderne hvile på disken i stedet. Den Hale Hane havde en fortræffelig cider, som Jenna elskede. Hvad de puttede i den - udover æbler selvfølgelig - anede hun ikke. Blot at den søde gærede æbledrik var vanedannende. Det var under alle omstændigheder mindre foruroligende at tænke på cider, end fantasier om, hvordan Simond havde erhvervet sig det mørke øje. Det kunne ligne ham at være kommet i karambolage med en eller anden over en ung pige. Hun tog sig selv i at ville strutte fornærmet med læberne. Hun var tydeligvis mere påvirket af situationen, end hun ønskede. Hun var ivrig efter at høre ham sige, at det ikke var en ung smuk kvinde, der var årsagen i hvert fald. Også selvom det var højst mærkværdigt syntes hun. Hun kunne da være ligeglad.

[Simond Brygger]

”En mindre uoverensstemmelse over en ung dames ære.” brummede han lavmælt og undlod i første omgang at fortælle, at det tilfældigvis var søsteren, det denne gang havde drejet sig om. Fordi det ikke et øjeblik faldt ham ind, at det skulle kunne betyde noget. Den varsomme berøring fra kvindens fingre fik for en tid al larmen fra omgivelserne til at forsvinde, som om der kun var ham og hende. Øllen måtte være ved at stige ham til hovedet. Men så var øjeblikket væk, lige så hurtig, som det var opstået. ”Hvorfor? Er du bekymret for mig?” Han vippede indsmigrende med øjenbrynene, som et bredt smil igen brød Simonds ansigt, da der absolut ingen grund var til ikke at være i godt humør. Han havde faktisk ikke følt sig i så godt humør i lang tid. Bemærkelsesværdigt.

”En cider skal du få!” Simond fjernede sig kortvarigt fra sin plads på den anden side af udskænkningen, men var lige så hurtigt tilbage igen, nu med et fyldt krus i hånden. Han skurede kruset det sidste stykke over bordet, men slap det endnu ikke. ”Den første er på Hanens regning, men kun hvis..!” Han holdt den anden hånd formanende op, før han fortsatte: ”… du vil tage en svingom med mig, når du er færdig med den.” Bryggeren gjorde en indsats for at fremstå seriøs, så hun ville vide, at han mente det alvorligt. I et afsindigt øjeblik havde han overvejet at bede om et kys i stedet for en dans - han kunne finde på det, kunne han - men der var altså noget anderledes ved Jenna. Og en dans var på trods af alt et ganske uskyldigt foretagende.