Saltarello
May 26, 2015 20:46:43 GMT 1
Post by Jenna Falkonér on May 26, 2015 20:46:43 GMT 1
Det føltes som en halv evighed siden, at Jenna havde sat sine ben i Den Galende Hane. Af en eller anden grund, havde hun længe holdt sig væk. Stemningen og folkene var der ikke noget galt med, men på det seneste havde hun altid haft det så underligt, hver gang hun tog derned. Hun havde dog lovet Simond, at hun ville kigge forbi. Hun havde lovet ham det, sidst de mødtes, og alligevel havde hun udskudt det, så længe hun kunne. Men nu var hun her altså. Klar til at danse og have det sjovt.
Hun var iført en fin kjole i mørkerødt stof. Hun så ingen skam i, at vise frem, at familien havde råd til sådanne farver. Hun hørte trods alt til det bedre borgerskab. Mere fin var den dog ikke, end at hun sagtens kunne danse og more sig i den. Hun ville nødigt skille sig for meget ud, ved at troppe op i sit stiveste puds. Nej, den mørkerøde kjole var netop perfekt, og håret var sat så det så skødeløst og tilfældigt ud, selvom hun i virkeligheden havde brugt oceaner af tid, på at få det til at sidde helt perfekt. Hvorfor hun havde brugt så længe på et simpelt krobesøg, vidste hun ikke. Måske fordi man aldrig vidste, hvem man kunne møde?
Den Galende Hale var ligeså fyldt med mennesker, som hun huskede den. Hun forstod dem godt, ingen kunne piske så god en stemning op, som bryggerfamilien. Hun trak lidt op i kjolens stof, og spadserede hen til kroens disk. Hun trængte til noget vådt til halsen, som føltes en smule tør lige nu. Hendes blik havde endnu ikke fundet Simond - ikke at hun ledte efter ham altså. Det gjorde hun bestemt ikke.