den vildfarende

[Victoria Terra]

Victoria kom kørende hen af den mørke grus vej mod Roy by hun skulle hjem til sit palæ i adels kvarteret, hvor hun skulle mødes med sin mand.
mens hende og kusken kørte der af de mørke veje så tænkte hun på om de nu kørte rigtigt eller om de var kommet på afveje for hun kunne ikke se de normale træer der var på vejen mod Roy by.. de kørte stærkere og stærkere syntes hun og vejen blev mere og mere ujævn. hun følte til sidst at hun hoppede op og ned inde i vognen.. hun bankede på vinduet og sagde '' kan vi ikke sætte farten ned '' men det var som om kusken ikke hørte hende. 
Victoria var begyndt at blive bange og kunne ikke forstå hvorfor kusken ikke ville svare hende. 

pludselig væltede vognen og man kunne høre hestene vrinske Victoria ramte siden af vognen med hovedet først og gik ud som et lys. 

da hun kom til sig selv kravlede hun ud af vognen og ud på den mørke grusvej der var ingen at se i miles omkreds selv kusken der havde kørt hende og hestende var væk. hun tog sig til panden. og mærkede noget vådt. hun kikkede på hånden igen og så at hun blødte men der var ikke meget at gøre ved det nu så hun begyndte at gå. hun vidste ikke hvorhen hun håbede på der snart ville komme et hus på en af siderne af vejen. hun gik og gik men tilsyneladende  så det ikke ud som om der kom noget. 

Victoria kom til at tænke på hvorfor kusken havde forladt hende her ude og hvorfor ville de dog gøre dette mod hende var der nogle der ønskede hende død * stop nu* tænkte hun og kikkede ned af hendes itu revende kjole *der er ikke nogle der ønsker dig død*. 

[Deleted]

Jeane var på patrulje og var derfor klædt i sin fulde udrustning, sit skjold slynget om på ryggen, sit sværd ved sin side og et spyd over skuldrene, hun skulle patruljere med en gruppe soldater, men resten af gruppen så ud til at værre forsvundet, nok til en eller anden kro eller lignende, hun undrede sig over hvordan disse soldater kunne værre stolte af dem selv...det var ike første gang det skete at hendes gruppe bare forsvandt.

Efter et stykke tid syntes hun at høre et brag og et skrig og hun skyndte sig over imod lyden, og da hørte hun lyden a hove og en hest kom farende forbi hende og hun gav et overrasket skrig og hoppede til siden "hvad i helvede skete der der" mumlede hun da hun rejste sig op og bandede sagte men fortsatte imod lyden hun hørte før-

[Victoria Terra]

Victoria gik stadig ned af den tætte skovs grusvej efter at have gået i mere ind en time da hun endelig så en gå længere nede af vejen hun vidste ikke om hun skulle råbe op eller om hun skulle vende om. Det var ikke ligefrem alle der var lige søde på disse kanter. Skoven var for det meste tilholdssted for tyve, og hun havde ikke noget at give dem vis de prøvede og bestjæle hende.
Victoria stoppede op. Hun vidste det ikke ville være en hjælp at løbe for hun havde en kjole og et par sko på der ikke ligefrem var løbe venlig.

[Deleted]

Jeane så personen før personen højst sandsynligt så hende, da hun havde haft øjnene på stilke lige siden den der hest kom løbende, dog da hun kom tættere på personen slappede hun mere af da det var åbenlyst at personen var i en kjole, så det var en kvinde, eller en mand med en mærkelig tøjsmag, hun havde set et par af disse i sin tid, nej det var en kvinde, det blev åbenlyst des tættere Jeane kom på hende.

Jeane fik dog et mere bistert ansigtsudtryk, da hun så at det kun kunne værre en adelig kvinde, hvor heldig, eller uheldig i følge Jeane selv, havde man lov til at være, adels kvinder var på visse punkter værre end mændene...når men på tide at gøre sit arbejde som soldat, og hjælpe personen i nød, og da hun kom tæt nok på til at se damens ansigt stoppede hun op og sagde med soldater røst, "holdt hvem går der!?".

Jeane vidste godt at det var en adelig men der var jo en smule mørkt, og hun kunne ikke dy sig for at regere som en vagt ville, så hun stirrede bare på den unge dame, hun var nok ikke mere end i starten af tyverne Jeane tænkte for sig selv.

[Victoria Terra]

Victorias hjerte hoppede brat da  kvinde stemmen råbte. hun blev lettet det var en soldat '' mit navn. mit navn er Victoria Terra '' stammede hun. hun var træt i benene af de upassende sko. det var ikke lige frem sko man gik med, i sær ikke langt.
hun vidste ikke om hun skulle gå nærmere soldaten hun ventede blot på svar fra hende mens hun stod og rystede af kulde og smerte mens hun ventede tog hun sig til panden for at se om det stadig blødte. men det var heldigvis holdt op dog kunne man se indtørret blod på hendes pande 

[Deleted]

Jeane bandede sagte da hun hørte navnet, i hvert fald efter navnet, en forbandet adelig tøs, ikke meget over de tyve som Jeane havde gættet sig til, men hun gav et suk og gik så over til kvinden og sagde, måske en smule brysk "og hvad bringer fruen til disse kanter, og endda på gå ben? det tøj de bære ligner ikke ligefrem vandre tøj" hun gættede at det nok havde noget at gøre med den hest der næsten løb hende ned.

hun kikkede på kvinden, stadig lidt stram i ansigtet, men hvem kunne unde hende dette, ingen bønder eller soldater var helt tryg med at værre alene med de adelige, da disse som sagt havde magten over dem, og selv Jeane som soldat var underlagt deres luner.

Jeane stod og ventede ellers bare på svar, men hun stod med rank ryg i ret stilling, hvilket hun havde gjort uden overhovedet at tænke over det, men af ren vane.

[Victoria Terra]

Victoria stod lidt og svajede på grund af hendes ben føltes som bly og hun var svimmel. Victoria folklarede kvinden hvad der var sket og at hun var på vej for at besøge hendes mand inde i Roy by.
Victoria kunne godt mærke der var noget der trykkede denne kvinde som om bare Victorias nærvær var en forfærdelig ting. hun vidste nogle menesker ikke var så glade for adelige og dette var nok en af dem.

Victoria var ikke som andre adelige. vis hun var der hjemme og ingen så det kunne hun sagtens løbe rundt i sin nat kjole hele dagen eller smide fødderne op på bordende. faktisk forelskede hende og Grev Terra sig også fordi Greven var træt af alle de pligter og kedelige etiketter man skulle følge. men selvfølgelig også fordi de elskede hinanden af hele deres hjerte.

[Deleted]

Jeane kunne se at Victoria ikke rigtigt havde det helt godt, og hun bandede sagte inden i, da hun kom til den konklusion at hun var nød til at hjælpe hende. Jeane lyttede til hendes forklaring og nikkede lidt og der efter uden at spørge først gik hun hen og støttede Victoria så hun ikke bare drattede om.
"Jeg undskylder dette deres excellence, men de ser ud som om de kunne dratte om hvert øjeblik, vis de forstår hvad jeg mener" Jeane så på hende og startede med at gå, langsomt så Victoria kunne følge med, imens undrede hun sig over hvofor hun hjalp denne adels frøken, hun kunne havde ladet hende gå på hendes egne ben, jo hun hadede adelen men hun var ikke ond og når alt kom til alt var det jo en adels frue, hun ville nok ikke brokke sig over at få hjælp.
"Det var Roy by de skulle til deres excellence ikke sandt?" mens hun stillede dette spørgsmål fortsatte hun med at gå ned af vejen og på vejen til Roy By, heldigvis var der ikke så langt, eller de kunne i hvert fald nå til byen inden natten faldt på.

[Victoria Terra]

''det helt okay og tak '' svarede Victoria da Jeane kom over for at støtte hende. det lå normalt ikke til adelige og sige tak til almindelige mennesker, men Victoria var ligeglad med om man så syntes det var uadeligt, for Victoria mente det mest høflige var at man sagde tak. 
'' jo det er Roy by jeg skal til'' svarede Victoria med rystende stemme. Victoria havde mest lyst til at smide de forbandede sko men vidste at dette gjorde en dame ikke. Da de havde gået lidt spurte Victoria '' hvor langt er der endnu '' mens hun ventede på svar stoppede hun op '' jeg ved godt man normalt ikke gør sådan noget '' sagde hun og smed skoene hun vidste at det ikke lige frem var passende men hun gjorde det alligevel. 

dette hjalp Victoria meget hun var kommet ned på jorden igen og kunne mærke de skarpe sten på grus vejen under fødderne. Men selv om stenene var skarpe var det alligevel bedre end at have et par sko på der gnavede, stramede og gjorde ondt.
Nu kunne Victoria selv gå og hun tog skoende i hånden så hun kunne tage dem på når de nåede til Roy by. 

[Deleted]

Jeane støttede Victoria da de gik ned af vejen mod byen og lyttede lidt forundret da Victoria sagde tak, det havde hun ikke forventet, men hun nikkede bare til svar på takken, hun fortsatte med at gå og gav et meget lavt suk da Victoria stillede spørgsmålet "jo vis vi er heldige så kommer vi til byen før der bliver for mørkt, så vi har stadig et pænt stykke at gå" dette var alt hun sagde for at svare.

Dog hævede hun et øjenbryn da Victoria tog skoene af, da hun ikke havde regnet med dette, ikke at hun fandt det særligt klogt, da vejen ikke var den bedste at gå barfodet på, Victorias fodsåler ville være blodige inden de nåede til byen, men det var ikke Jeanes plads at fortælle de adelige hvad de skulle og ikke skulle, men da hun så hvilken slags sko Victoria havde haft på rystede hun bare hovedet og var godt tilfreds med sine slidte men behagelige læder støvler.

"er de klar til at fortsætte deres excellence?" Jean så på hende på en ret afventende måde og hæftede sit spyd så det igen hvilede mod hendes skulder så hun var klar til at gå.

[Victoria Terra]

Victoria mærkede godt kvindens  øjne da hun tog skoende af men kom med den kommentar til hendes  at hun ikke ville gå med de sko bare et sekund mere. 
* jeg ville ønske hun blødte lidt op * tænkte Victoria mens de gik af den lange vej gennem skoven. selv om det gjorde ondt i Victorias fødder at gå på de skarpe sten var det  intet i forhold til de stramme sko selv om hun kun havde gået i dem i mindre end 10 minutter havde hun allerede fået vabler på hælen. 

Victoria tænkte lidt over hvad de skulle snakke om.

'' jeg fik aldrig dit navn?   '' spurte hun og kikkede på kvinden  og ventede på svar
''dine forældre må være meget stolte af dig siden du er blevet soldat? '' spurte hun så igen

mens de gik der og lyset så småt var begyndt at faldne hen begyndte Victoria at blive urolig. vis nu der kom en tyv hvad skulle hun så give dem de ville slå hende ihjel vis de ikke kunne få noget ud af hende. * jeg har heldigvis en soldat med mig '' tænkte Victoria 

[Deleted]

Jeane gik hen af vejen og var selvfølgelig på vagt og kikkede omkring med et vagtsomt blik, dog lyttede hun til Victoria og da det begyndte at blive mørkere bandede hun højlydt men hurtigt der efter gav hun Victoria et undskyldene blik efter at hun havde bandet.
Hun nikkede da Victoria talte til hende "mit navn er Jeane deres Excellence" dog blev hun en smule stille og ja fik en følelse af at hun blev en smule mere fraværende da Victoria nævnte hendes familie dog svarede hun formælt "hvem ved måske ville de, men de er her ikke længere og har været soldat siden jeg var femten vintre deres excellence" og mere sagde hun ikke mere om dette, og hendes holdning lagde ikke ligefrem op til at der blev talt mere om dette.
Jeane stoppede op og tog en drikke skind frem og rakte det til Victoria "er de tørstig deres excellence?" hun kikkede afventende på Victoria.

[Victoria Terra]

Victoria tog sig ikke så meget af man bandede hun gjorde det selv når hun var alene. 
dog da Jeane sagde at hendes forældre var døde tog Victoria sig til munden som om hun var kommet til at sige et skældsord 
'' det må du altså virkelig undskylde ''  sagde Victoria  og kikkede på Jeane med sorgmodige øjne så hun kunne se hun gratulerede over hendes forældre var døde. 

Victoria nikkede da Jeane rakte hende drikke skindet og Victoria tog en tår og rakte den tilbage til Jeane. 
PLUDSELIG hørte Victoria en lyd inde fra buskaset i vejkanten. Inden Victoria nåede at tænke en tanke kom to skumle typer frem fra buskaset det var to mænd der begge havde 1 kniv i vær af deres hænder og de kom nu løbende over mod dem. Victoria skreg af lungernes fulde kraft '' giv mig dine smykker '' råbte den ene mand og Victoria tog sig til sin hals og så til sine øre. Vis der var noget hun ikke vilde var det af med disse smykker for det var noget hun havde fået fra sin kære mand.  '' NEJ!! '' råbte Victoria og kikkede over på Jeane hurtigt og så tilbage på manden der kom nærmere og nærmere. Victoria skulle til at vende sig for at løbe men i det hun prøver falder hun over sine egne ben så hun falder ned på ryggen. 
Victoria tager i hast en sten og prøver at slå manden med dem men inden hun rammer fanger manden hendes hånd og prøver at hive hendes armbånd af 

[Deleted]

I det samme sekund disse to forbrydere dukkede op havde Jeane sænket spydet og hun jog det ind  maven på den ene hurtigere end man skulle tro og der efter gav hun slip på spydet og trak sit sværd, ikke et normalt våben for en menig soldat, men dette sværd så brugt ud, men godt vedligeholdt og hun så på hvad der skete med Victoria, det hele havde virkelig kun varede i få sekunder og hun kikkede på forbryderen.
"hvis jeg var dig ville jeg give slip på damens smykke da du vil værre død inden du ville nå at gøre noget" da hun sagde dette havde hun allerede rettet klingen mod hans hals klar til at støde til, dog var hun på vagt vis andre nu skulle dukke op, men dog var hun sikker på at vis der havde været flere ville de havde dukket op på samme tid med disse to, og igen bandede hun inden i over hendes så kaldte kollegaers dovenskab, dog da hun gjorde dette puttede hun mere pres på sværdet så odden prak hul på forbryderens skind.

[Victoria Terra]

Victoria skreg højere og højere mens manden stod over hende og hev hende i armen for at få guldarmbåndet af. og da Jeane kom hende til undsætning holdt manden stadig fast på Victoria. Victoria så mandens skind snart ikke kunne holde til mere og det begyndte at bløde ned på Victorias kjole.  Victoria ønskede bare han ville give slip, men manden forsatte med at holde fast og hun gjorde alt for at komme fri. Victoria begyndte at græde og vidste ikke hvad hun skulle gøre mens manden stod og blødte over hende og Jeane med sværret rundt om hans hals..