You're my master :: Faundîr

[Deleted]

Faundîr kiggede på hende, han smilede til hende og lyttede til hvad hendes stemme lod komme over hendes læber, han tænkte over hvad hun sagde og kiggede på hende, han lod en hånd ligge på hendes mave mens han fulgte med hende. ”Du har været min elsker siden for to somre siden ja, men selvom du er min elsker, så er det også vigtigt at du vil kunne tage jobbet og det er derfor jeg af og til tester dig. Det er for at se hvordan du reagere på mine forskellige følelser.” Faundîr kiggede på hende og smilede til hende, han havde ikke gjort det for at være ondt, men for at teste hende. Han måtte være sikker på hvordan hun reagerede, for ellers ville han ikke vide hvordan han ville kunne læse hende. En ting som han fandt vigtigt at kunne gøre med dem der arbejdede for ham.



Faundîr kiggede på hende, han kiggede på hende og gik op foran hende for at løfte hende op så hun var på højde med ham, han sendte hende et blidt smil og holde hende opløftet mens han smilede. Et blidt kys lod han ramme hendes læber mens han kiggede på hende og trak hende højere op, så hendes hoved var lidt højere end hans.

”Ja, mine pligter er vigtigere end at vogte dit privatliv, men jeg har mine grunde til jeg gerne vil interessere mig i dit privatliv. I forhold til hvordan du arbejder for mig, ved jeg ikke meget om din fritid.” Faundîr kiggede på hende og nussede hende langsomt hvor han holde hende oppe mens han bar hende mod værelset, han kiggede på hende og sendte hende et smil.

”Ja, Liddle?” Han kiggede på hende, han sendte hende et smil og nussede hende mens han skubbede døren op med foden og kiggede på hende.

[Deleted]

Hun tav. Hun havde ingen ret til at gøre ham noget, at hans hånd hele tiden ventede på hendes mave, som hun var gravid det gjorde hende urolig – hendes mave trak sig sammen. Hun så mod ham da han snakkede. Hvor kunne han bare gøre sådan mod hende! Liddle havde allermest løst til at sige: Hvor kunne De! Nok at jeg er elskerinde, men jeg er også et menneske.. – hun følt sig såret og sukkede svagt og sagde i stedet for ”Må vi håbe jeg er som De ønsker jeg skal være”
Liddle var ikke en man bare lærte at kende på få dage, få måneder eller få år. Hun var et mysterium – på grund af alle de dumme rygter om hende, hun så lidt mod et spejl og vendte så blikket mod Faundîr igen. ”Er De ikke bange for jeg suger Deres sjæl og gør dem til en maginet dukke? ” spurgte hun så og vendte sig i mod ham, og vendte sine store øjne mod ham.

Hun følte løftet og så på ham, dirket i øjne. Hun så meget opslugt af ham. Hun ømmede sig en smule og lagde armene om ham og svang benene om ham. Hun gjorde meget ingen andre kvinder gjorde. Hun prøvede nyt. Hun hørte om hans interesse i hendes fritid, hun tog fat i hans nakkehår og trak ham svagt i nakken. ”Mit forhold til dig er mellem os. Mit privatliv er i mellem mig og.. mig” sagde hun. Hun ville ikke fortælle ham om hun så andre, det var ude af hans business, hun lagde et kys på hans mund.. Kort, blidt og nænsomt. Da han gik videre med hende om bor, så hun mod vejen han gik. ”Jeg kan ikke bade dem… Det var ikke en del af vores aftale” sagde hun og så mod ham. De havde lavet en mundlig aftale om hvad hun var til ham, hvor hun var for ham, og noget af det gjorde hun helt uden hans tilladelse, at sove hos ham, at opmuntre ham og alt det. Hun havde sagt ja til at kun skulle være til rådige som elskerinde mindst ind gang om måneden, eller mere hvis han bedte til det..