Milica Katelyn Day
Dec 15, 2013 20:22:38 GMT 1
Post by Deleted on Dec 15, 2013 20:22:38 GMT 1
MILICA KATELYN DAY
"Power changes everything till it is difficult to say who are the heroes and who the villains"
KALDENAVNE: Milica, lady Day, lady Milica, Deres Højhed,
ALDER: 15 vintre, med udseende deraf
RANG: Adelig af rang, mere specifikt hertugdatter med prædikat af ’Deres Højhed’.
BOPÆL: Milica er bosat på Col Borg i Estill.
"The Devil Wears Prada"
UDSEENDE: Milica har kønne, blågrønne øjne i et rudeformet ansigt med fine, skarpe træk, der næsten er helt alfeagtige og en smal, spids mund med rosa læber. Hun ligger lige under middelhøjden med sine 155centimeter, men hvis hun er heldig, vokser hun en smule mere - det kan hun stadig nå. Milica har blond, halmgult hår med naturligt fald og bløde krøller og en gylden, honningfarvet hud. Hendes hud er jævn og endnu fri for urenheder, og hendes lemmer lange og slanke. De kvindelige former er så småt ved at finde på plads, så proportionerne bliver rigtige.
Milica er sig meget bevidst sin status i samfundet og sørger for at klæde sig derefter, i bløde, dyre stoffer og farver. Det kunne aldrig falde hende ind at tage et par bukser på, lige så lidt, som det kunne falde hende ind at vise sig udenfor sit værelse i natkåben.
FACECLAIM: Tamsin Egerton
"You Never See The Opposite Side Of The Moon"
KAN LIDE:
+At klæde sig pænt
+Sin familie
+Den rang, de har i samfundet, trods hun ikke mener, den er helt høj nok
+Katten Luske
+Retorik
+Litteratur
KAN IKKE LIDE:
-At føle sig beskidt
-Inkompetente mennesker
-Slægten Ó Riain
-Hunde
-At blive kommanderet med
PERSONLIGHED: Milica er en belæst lille dame. Landets politik interesserer hende ikke som sådan, alt hun ved er, at det var uretfærdighed, der tog tronen fra Day, og at de for alt i verden skal have den tilbage igen. Hun kan være ret ubehagelig overfor tjenestefolk, fordi hun altid er vokset op med, at de er til for hendes skyld - derfor bliver hun hurtigt irriteret, hvis de ikke kan gøre deres arbejde ordentligt. Milica har også altid haft en forkærlighed for lange og besværlige ord, som hun ikke engang selv kendte betydningen af, men brugte i flæng - nu er hun gammel nok til at læse og forstå, og derfor er hun en vældig velartikulerende ung dame. Hun elsker ordspillet i en konversation og der er intet, der kan glæde hende som en mental duel på dén front.
Alt andet lige er Milica stadig kun en ung pige på 15 vintre, så der er mange af livets sider, hun endnu ikke har set. Dog gruer hun for ægteskabet med sin trolovede, da hun ikke rigtigt kender ham eller ved, om det overhovedet er én, hun vil have. Nogen gange er hun som en sky, genert jomfru og andre gange opfører hun sig som om, hun har drevet bordellet i Estill i flere år - det veksler lidt, men sikkert er, at så snart man nærmer sig hende fysisk, så trækker hun sig tilbage.
Milica er også en dame med stort D. Hun elsker at klæde sig pænt på, at få sat håret og gå ud. Hun sludrer og sladrer når hun har muligheden for det. Faktisk er hun en meget glad ung pige, på trods af hendes noget mindre heldige karaktertræk.
RYGTE: Ude i samfundet går Milica for at være en dum sinke, der ikke har forstand. Familie og venner ved selvfølgelig bedre.
"My History Made Me Who I Am Today"
BAGGRUND: Milica er vokset op på Col Borg på Platinøerne. Hendes forældre var altid meget beskyttende og især moderen var tendenserende til overbeskyttende. Milica og hendes søskende måtte bare ingenting - et øjebliks vild leg kunne hurtigt blive afbrudt, ligesom der gik mange mange år før de endda fik lov til at stige op på en hest. At bebrejde moderen, Margaret, kunne man dog ikke rigtigt. Resultatet af hendes første graviditet var dødfødt, ligesom hendes sidste barn led en vuggedød kun få dage efter fødslen. Det var kun naturligt, at hun blev beskyttende overfor de børn, hun stadig havde hos sig.
Milica var ikke særlig gammel, da hendes storebror, Larkin, døde. Hun kan faktisk næsten ikke huske ham, kun hvis hun sætter sig ned og anstrenger sig virkelig meget for at huske, dukker der nogen vage billeder op af ham. Efter Larkins død gik der mange år, før Margaret igen havde overskud til sine to resterende døtre. Derfor er Milica og hendes søster Isolde også blevet opdraget meget af barneplejersker.
Nu er Milica nået at blive 15 vintre. Hun er lige på grænsen imellem at være en pige og være en kvinde, og det er nu, hun skal finde sig selv. Hun elsker sin lillesøster overalt i verden, men synes også nogengange, at hun er lidt barnlig.
FREMTIDSPLANER: Milica ved, at hun står til at blive ægtet med en anden adelsherre, som hun ikke rigtigt kender. Det har hun ingen indvendinger imod, for det er nu engang hendes fremtid. Hvad, hun drømmer mest om er, at Day får tronen tilbage fra Ó Riain.
"No Returns. No Exchanges."
MODER: Lady Margaret Day(née de Warenna), 33 vintre, hertuginde. Milica har overordnet et meget godt forhold til sin mor, selvom det led et ordentligt knæk dengang Larkin døde og Margaret forsømte sine piger.
FADER: Lord Hann Day, 40 somre, hertug. Milica er sin fars lille øjesten, mest af alt fordi, det nu er hende, der står til at arve hans formue. Noget land får hun ikke, da det er øremærket til Col og Reilas børn.
SØSKENDE:
♂ Lord Larkin Day, 9 vintre †
♀ Lady Isolde Day, 13 vintre
BØRN: -
CIVILSTATUS: Trolovet