Et ægte venskab

[Deleted]

Dedikeret til @famke

Alycia følte at hun havde gået meget længe. Hun havde også måtte løbe engang imellem, og hendes fødder gjorde efterhånden en smule ondt. De var ømme, og hun havde mest af alt lyst til at sætte sig ned på jorden og tage sine sko af, men nu var hun så tæt på! De kunne ikke få lov til at finde hende nu. Hun slog sit allerede utroligt uglede hår ud så det hang løst om hendes skuldre og så sig søgende omkring. I et kort øjeblik stoppede hun op og så lidt betaget på en sten foran hende som skinnede kønt i lyset. Hun bøjede sig ned og samlede den op, inden hun proppede den ned i en lomme der var gemt i hendes skørter.

Hvad var det nu hun var i gang med? Overvejede hun distraheret og så sig omkring i et par sekunder, mens hun ihærdigt prøvede at fokusere på hendes mål. Nå ja! Den rare mand havde sagt det var nede af den her gade, at det var huset lige efter bageren. Da den brunøjede adelspige fik øje på døren fnisede hun glad og satte endnu engang i løb, og nærmest baldrede lige ind i døren. Hurtigt begyndte hun at banke på træet med sine knoer, inden hun klynkede en enkelt gang og pustede på dem. Hun forsatte så bestemt med at banke på døren – nu med flad hånd – og ventede stædigt på der var en der åbnede. Tanken om at der måske ikke var nogen hjemme faldt hende slet ikke ind.

Selvfølgelig ville Famke være her. Det var her hun i brevet havde sagt hun boede nu. Alycia forstod det ikke helt, hun syns nu Famke’s tidligere hjem havde været fint, men måske det her sted havde en hemmelig hule eller noget. Alycia kunne godt lide hemmelige huler. Hun kunne også godt lide Famke.

Famke var rar.

[Deleted]

Famke havde siddet inde i stuen med Calibar, da lyden af en der blev kaste mod døren trængte igennem og fik dem begge til at fare sammen. Famke for op fra stolen da braget blev efterfulgt at en høj banken. Og som altid var Adhemar ikke hjemme og hvem kunne det være? Hun kunne ikke forestille sig at det kunne betyde noget godt, med den høje banken.

Hun greb ilddrageren med et fast greb og genede Calibar væk, hvis det var kriminelle der forsøgte at komme ind. Selv om de boede i et bedre kvarter, var det ikke helt ufarligt og ikke alle var lige store fans af adelen. Noget hun godt kunne følge dem i efterhånden...
Hun gemte den bag ryggen, da hun tog fat om døren og i en bevægelse fik den låst op og åbnet, så hun kunne titte ud gennem revnen.

Hun grinede lettet ved synet Alycia! Hvad bringer dig her? Hun åbnede døren helt for den gamle veninde og spejdede ned af gaden. Hun var da ikke kommet alene? Det var helt utænkeligt at nogen ville overlade en adelig kvinde uden opsyn i den store by.

[Deleted]

Alycia vippede lidt på sine fødder da hun begyndte at høre fodtrin inde bag døren og smilede stort da Famke kom til syne i døråbningen. Den unge pige klappede lidt i sine hænder og lagde hovedet på skrå. Hun var helt ekstatisk lykkelig over hun rent faktisk havde fundet Famke uden at fare vild alt for mange gange. ”Jeg kommer for at besøge dig!” fnisede hun og lagde armene rundt om Famke for at give hende en krammer. ”Det tog tid at finde dig, det var virkelig ikke særlig nemt…” klynklede hun blidt og gav hendes veninde et lille glimt inden hun gav slip på hende igen og så sig lidt omkring i døren.

Hun havde ikke helt forstået hvad det var der var sket, og hvorfor Famke havde et stykke metal i hånden bag ryggen. Måske hun selv havde forstyrret hende midt i noget vigtigt? Det håbede hun virkelig ikke, hun kunne ikke lide at forstyrre folk. Det sagde mor ofte at han gjorde, og det gjorde hende ærlig talt en smule trist til mode. Men hun ville egentlig gerne indenfor, for det var ikke til at sige hvornår de ville finde hende. ”Du skriver ikke så meget mere.” mumlede Alycia trist. Hun var ikke meget for at læse, det gav hende ondt i hovedet, men det var ofte den eneste måde hun hørte fra de enkelte folk i syden som hun var gode venner med. ”Er du sur på mig?” spurgte hun forsigtigt og pillede lidt ved en lok af sit løse hår og så spørgende på Famke.