Næsten en konge værdig

[Elric Day]

Tilegnet @arwen

En sjældenhed var det ikke at finde Elric Day på et marked. Det var i det hele taget ikke en sjældenhed at finde ham ethvert sted der var liv og alt efter hvilke humør han var i, kunne man også nemt tage ham i at forhandle med den ene efter den anden af de sælgende. For det meste var det nu bare for at gøre det, at han begyndte at tale priser ned. Han havde råd til hvad han havde brug for og agtede egentlig ikke så tit at købe noget. Han foretrak at få gaver og så var der visse typer, der havde fået ham til at se glæden i at vinde ting. Dog var han endnu langt fra at være dygtig til nogen af slummens spil og det drejede sig nok egentlig bare om rent held, når han var i stand til at vinde noget som helst. Held eller andres velvilje til at lade ham vinde.

På denne solrige dag var han dog rent faktisk på markedet for at købe noget. Han havde brug for en ny kappe og et par handsker, til når han inden længe skulle en tur mod Nord. Egentlig var det noget han selv havde valgt, men det betød ikke desto mindre, at han ville få brug for varmere tøj og i den anledning var han taget til fastlandet for at finde sig det. Varerne på øerne havde ikke været tilstrækkelige og han havde egentlig set muligheden for at komme lidt væk som noget godt. Ikke, at han ikke var glad for livet på øerne, han elskede det. Men enhver kunne få lidt for meget af de samme folk engang i mellem. Det var noget andet at snakke med fremmede handelsfolk og sjovt havde han det over, at skrædderen så en ære i at handle med en af slægten Day. Han stod med et par skindhandsker i hånden og granskede dem nøje for selv de mindste skønhedsfejl. Intet mindre end det perfekte var godt nok - i hvertfald ikke når han selv stod til at skulle betale det.

[Deleted]

Arwen fik sjældent lov at gå rundt alene, men en god bid af familien Terra var på markedet i dag, dog hovedsageligt Arwen, nogle tjenestepiger og nogle vagter til at ride med dem. Arwen gik ret simpelt klædt af en lady at være. Der var dog sjældent tvivl om hendes status, når man kom tæt nok på. Hun var høflig, hendes tøj var lavet af fint stof og hun bevægede sig med en ynde, der ikke var mulig hvis man havde slidt og slæbt i flere år. Arwen elskede bare at komme ud og se verden, og når nu det ikke var en mulighed, så var markedet det næstbedste. Der var mennesker fra alle dele af landet, hvis man var heldig. Hun havde ikke købt meget. Kun noget stof, som hun ville have en kjole syet ud af.

Hun bevægede sig snart hen mod samme bod som Elric. Hun vidste ikke helt om hun skulle hilse på lord Day, for hun havde vidst aldrig mødt ham i egen person. Hun havde kun fået ham udpeget til nogle fester ind i mellem. Hun ville dog ikke rigtig kunne nå at sige noget, for ejeren af boden kom først. "Goddag lady Terra," sagde ejeren, da Elrics opmærksomhed alligevel var optaget af handskerne. "Jeg har et par handsker, jeg tror I ville kunne lide, m'lady,". Der blev rodet lidt i en kasse og frem kom et par fine skindhandsker, der tydeligvis var lavet til en kvinde. Ingen andre havde så lange, tynge fingre. "Tak, de er fantastiske!" sagde hun og prøvede den ene handske på. "Men de holder næppe til en ridetur, min gode mand. Jeg tror jeg skal have nogle lidt mere... robuste," sagde Arwen meget høfligt til skrædderen.

((Sorry det tog så lang tid!))

[Elric Day]

"Nu er det ikke for at betvivle kvaliteten af dine varer. Men er der en særlig grund til at syningerne er så tydelige?" Han lagde handskerne på bordet foran sælgeren, der forlegent tog imod dem og fandt nogle andre frem. Efter at have samlet et lille udvalg lod han igen Elric granske dem alle og vendte sig imod en mørkhåret kvinde, som kom dertil. Naturligvis var den unge adelsmand opmærksom. Det var han altid når andre adelsfolk var til stede - og egentlig også alle mulige andre folk. Det sjove ved adelsfolk var altså bare, at han nok ville se dem igen. Og han ville altid, i hvertfald for det meste, med god grund kunne føle sig højere hævet end dem.
At alle så ikke var enige i den påstand var noget andet.

Lady Terra. Navnet fik ham til at tænke sig lidt om. Han mindedes at have snakket med en vis Lord Terra. Det kunne vel være hendes far? Det slog ham, at hun så sikkert bare havde været endnu en af dem, familien gerne ville beslægtes med. Han orkede simpelthen ikke det der spil. "Robuste handsker ligefrem?," brød han ind og vendte sig imod hende. "En lady burde vel ikke behøve robuste handsker." Han smilede kækt til den unge kvinde og var opmærksom på hendes reaktion. Blev hun fornærmet.. Så måtte han lige finde ud af hvad han skulle gøre ved det.

[Deleted]

Arwen var også altid opmærksom, men nok ikke på samme måde som ham. Arwen var altid opmærksom på at opføre sig ordentligt, hjælpe hvor hun kunne og hvad der ellers var forventet af hende. Hun var nu også opdraget til at holde øje med de andre adelige, og være særlig høflig overfor familiens unge mænd. Det var nu ikke altid hun kunne holde det. Hun blev dog ikke fornærmet over at han spurgte hvad hun skulle med ordentlige handsker. Hun havde hørt den slags før. "Denne lady sætter pris på at hendes handsker kan bruges lidt mere end en enkelt gang. Desuden holder de bedre på varmen end blondehandsker," Hun sendte Elric et lige så kækt smil, som han lige havde sendt hende.

Han var heldig, at han så sød ud. Arwen var ikke meget for hele spillet omkring arrangerede ægteskaber, men hun var trods alt stadig en kvinde, der godt kunne lide at hendes mænd var pæne. "I er lord Day, ikke sandt? Jeg tror aldrig vi har hilst," sagde Arwen så høfligt som hun kunne. Hun rakte hånden ud for at de kunne hilse ordentligt. Om han ville give hånd eller kysse den, var hans eget valg. Hun havde ikke hørt meget om Elric Day, men hun havde dog hørt at han var lidt af en kvindebedårer, men den ville hun ikke falde for. Hun var ikke en af de kvinder, der gik hjem med mænd.

[Elric Day]

"Blondehandsker er finere," kommenterede den unge lord og trak på skuldrene. Havde han nu været en kvinde... Hvilket han da heldigvis ikke var.. Så havde han nok heller ikke fundet sig i blondehandsker og tynde klæder. Heldigvis fandtes der tøj til ham, der både var fint og praktisk. Det passede ham fantastisk, for hvad der noget han virkelig gik op i, så var det da sin udstråling. Hver enkel beklædningsgenstand var nøje valgt ud og ringene på hans fingre var alle af fin kvalitet og naturligvis var de smukt udført. Han gik ikke på kompromis, ligesom resten af hans familie heller ikke kunne drømme om.

Endelig lagde han handskerne han selv havde kigget på fra sig og koncentrerede sig i stedet helt og holdent om selskabet han havde fundet. "Sir af titel," rettede han hende i en ganske venlig tone og tog hendes hånd, for at plante et elegant kys på håndryggen. "Vi har så sandelig ikke hilst før, nej." Han smilede til hende og rettede sig lidt op. Selvom han godt vidste hvem hun var, i hvertfald hvilken familie hun tilhørte, gjorde han ikke opmærksom på det. Hun måtte regne ud, at han kendte til det.. Eller se ham som en arrogant type, der enten ikke behøvede vide det - eller behøvede bekræftelsen. Det ville ikke være første gang han blev set som arrogant og faktisk havde han ikke rigtigt et problem med det.

[Deleted]

"Måske... Men de er lige så upraktiske som de er fine," sagde Arwen med et høfligt smil. De handsker hun havde haft var tit så glatte, at hun dårligt kunne holde fast på et vinglas. Og skulle hun sidde mere end 30 sekunder på en hest, gik de i stykker. Det passede sig måske ikke, at en lady red selv, men det foretrak Arwen tit selvom hun virkelig hadede at ride. Hun var ikke ligefrem dygtig på hesteryg, hun var bange for de store heste og som sagt, så passede det sig ikke for en lady at ridde. Men det var også lidt derfor hun gjorde det alligevel. De skulle ikke bestemme, hvad hun skulle eller ikke skulle, og nogle steder kunne man bare ikke ride ud med en karet. Det var et pokkers arbejde at få spendt heste på vognen, få en kusk og så skulle der en andstansdame med eller to, for at det passede sig. Og det gad Arwen simpelthen ikke. Når hun ville ud, så skulle det være nu. Og så var det nemmere bare at hoppe op på en hest.

"Arwen Terra," præsenterede Arwen sig, da han tog hendes hånd. Han valgte at kysse den og hun besvarede det med et høfligt smil. Han havde sikkert ingen ide om hvem hun var. Flere af de større familier gad ikke at blande sig i hvad de mindre familier lavede, og Terra var ikke ligefrem den mest magtfulde slægt. De passede sig selv, passede deres vin, og siden høsten havde slået fejl så mange gange, så var der ikke mange der talte om Terra-vinen mere. Elric virkede lidt små arrogant i Arwens øjne, men ikke mere end at hun stadig kunne opføre sig pænt. Der skulle lidt mere til at trykke på hendes knapper.

[Elric Day]

Elric nikkede med en arrogant attitude. Hans blik var dog væsentligt mere venligt, hvilket gav ham en lidt blandet udstråling. "Men de behøver vel ikke være praktiske?" Egentlig prøvede han hende nok lidt af. Hun skulle da være hjertens velkommen til at have brug for praktiske beklædningsdele. Det var slet ikke hans sag hvad hun brugte sin tid på - og hvis det var at ride eller udføre den ene eller anden form for arbejde.. Ja, så fred være med det. Det var bare så meget sjovere at udfordre andres holdninger lidt - selvom han virkelig hadede når folk udfordrede hans. Faktisk kunne han ikke komme på noget det var værre.. Lige med undtagelse af hans forældres evige søgen efter en eller anden kvinde han kunne gifte sig med.

Da hun præsenterede sig smilede han galant. Arwen. Præcis. Han kunne egentlig godt huske det, nu hvor hun sagde det. Det måtte næsten være hans far, der havde nævnt hende engang. Hvorfor vidste han ikke rigtigt. Måske hun var et potentielt giftemål.. Det havde han det med automatisk at tænke om enhver ung, adelig kvinde. Han gad det ikke. Ganske simpelt. Indtil videre var det da også lykkes ham at holde det lidt på afstand og heldigvis havde han da også en mor, der ikke ønskede at gå for meget imod hans vilje.

[Deleted]

Arwen vidste ikke helt hvor hun havde ham. Han virkede arrogant, men smilet var anderledes. Hun havde lidt svært ved at regne ud hvordan hun skulle opføre sig omkring ham. Hun forsøgte at holde sit tonefald så neutralt og konverserende som overhovedet muligt. "Nej, men det gør tilværelsen lidt nemmere," sagde hun bare. Han kunne mene hvad han ville. Hun foretrak at man kunne lave noget med de handsker hun havde på. Blondehandsker holdt hun skam meget af, men kun til fester. Hun foretrak også at holde sig lidt uden for alle andres opmærksomhed. Ligesom Elric, så hendes forældre potentielle giftemål i alle mænd på hendes alder, og de havde sikkert også foreslået Elric engang. Det skulle ikke undre hende at hendes far havde skrevet til hans far, bare lige for at høre.

Hun besluttede sig for også at teste ham lidt. Hun anede ikke om han ville reagere på det. Nogle mænd brystede sig med at være fint klædt på, mens andre syntes det var noget pjat. "Det er sjældent, at jeg ser mænd, der går op i den slags," sagde hun og hentydede til at kigge på tøj. Så måtte hun se hvordan han tolkede det. Han var en køn mand, slog det hende. Han så sikkert godt ud i det meste tøj.

[Elric Day]

Hendes svar fik ham til at smile igen - hun var åbenbart ikke helt nem at fornærme. Det var bestemt positivt, det gav ham ihvertfald mere lyst til at lære hende at kende fremfor at gå efter at provokerer hende. "Det kan De vel have meget godt ret i." Ellers måtte hun jo bare købe nye handsker ofte - og det ville nok egentlig også bare være dumt. Han regnede da også med, at hun gik efter et par pæne, selvom de skulle være praktiske. Selv det mest praktiske af hans eget tøj, var også pænt. Alt han bar i erinder som ridder var også af fint materiale og ganske veludført. Det hele gik ligesom op i en højere enhed og det var præcis som han gerne ville have det. Perfektion. Intet mindre.

Hendes kommentar fik ham til at læne hovedet en anelse på skrå. "Ikke?" Han lød næsten dømmende. "Sig mig, hvilke kredse befinder De dem dog i?" Han kom selv af en forfængelig familie, i hvertfald umiddelbart forfængelig. Der var en svag tendens jo længere man kom op blandt adelsfolkene.. Selvom der naturligvis også var en del undtagelser. "Desuden så er jeg ved at gøre klar til en lille rejse nordpå. Det kræver lidt varmere beklædning end jeg er i besiddelse af." Der var ikke meget, der var værre end at fryse.