En labyrint af haver [Elric Day]

[Elric Day]

Cedric kom tættere på. Han skulle holde afstand, blive nogle meter væk. Han skulle ikke engang tænke på at gå nærmere.. Jo, det måtte han godt. NEJ!. Selvom det eneste han var ude på, var at prikke til Elrics næse, fik den unge hertug et advarende blik i øjnene. Det blev dog mere roligt, da det netop viste sig, at det kun var det og han bildt sig selv ind at det bare var en reaktion ovenpå at være blevet slået af ham. Det måtte det være og så var der ikke mere at tænke over dér. "Jeg tager dine ord som nedladende," kommenterede han overvejende, irriteret over, at Cedric blev ved med at være i så frygteligt godt humør. Utroligt som man kunne blive irriteret over den slags. "Jeg har rigelig appetit på livet, jeg ser bare virkelig ikke grunden til at lukke for mange laverestående ind i det." Han lød meget selvsikker, hvilket nok afspejlede meget godt hvordan han havde det om sine holdninger. Han så intet problem i dem. Desuden overdrev han det nok ikke, for ikke at lade den lille tvivlende del af ham overtage.

"Måske har du ret. Men du skal ikke regne med, at jeg på noget tidspunkt kommer til at dele dine tanker med dig." Det var måske en skarp påstand, han kunne trods alt ikke vide hvordan han ville udvikle sig gennem livet.. Men han tvivlede på, at komme til at minde det mindste om Cedric. Der var lidt noget blødsødent over på den måde at prise alle på den måde. Folk var af forskellig status, og hvorfor han så ikke bare kunne indfinde sig med det.. Det fattede Elric vitterligt ikke. Han mente helt bestemt, at man skulle understrege forskellene på folk. Det var vel næppe tilfældigt, at nogle var af bedre familier end andre.

[Deleted]

Cedric rystede lidt på hovedet. Det var ganske åbenlyst at de to mænd nok aldrig ville blive enige om noget som helst. Den ene var for stædig, og den anden havde det alt for sjovt med at påpege alle manglerne i den andens holdninger. Men sådan var det jo, der var ikke rigtigt noget at gøre ved det. Enten ville Elric vokse ud af sin opførsel, eller også ville Cedric stoppe med at finde det interessant at udfordre folks meninger til livet ved evindelige spørgsmål og overvejelser. Han var nu alligevel en smule imponeret over at Elric havde holdt hovedet nogenlunde koldt. Så der var måske noget at arbejde med, hvis man nu blot opdragede en smule på ham. Dog mente han ikke at have set noget i ham og hans opførsel som havde gjort ham fortjent til en lærestreg. Nu måtte tiden blot vise om det holdt.

”Nedladende? Ih dog. Ja, det kan en mand som jeg jo næppe gøre noget ved.” smilede han mildt og rettede en enkelt gang på sin jakke. ” Og jeg ser ingen grund til at kalde dem laverestående. Så det har ganske ret, vi to kommer næppe til at enes omkring dette.” Tilføjede han og lænede sig ind over Elric med et behageligt smil, inden han prikkede ham på næsen igen. ”Så derfor tror jeg at jeg ville smutte, unge Day. Inden vi begynder at skændes, og jeg brækker din hæderlige næse.” Sagde han drillende, inden han tog et skridt bagud og bukkede let for den unge Hertug. Han kunne sagtens have kørt videre, sikkert i mange timer hvis han havde orket det. Men han havde på fornemmelsen at den unge mand ikke havde så meget at sige lige nu. Han virkede en smule knotten over situationen. Men ak ja, sådan var ungdommen jo.

Cedric drejede let på sin hæl og gik ud af haven med en målrettet gang, tydeligvis en mand der vidste præcist hvilken vej han ville gå af. Han smilede hen over sin skulder inden han henkastet tilføjede et tilbud. ”De må tage mig op på min tilbud om noget at drikke en dag.” lød forslaget, inden den ældre adelsmand forsvandt ud af haven og ned af gaden.

//Out

[Elric Day]

Det var direkte forkasteligt, at Cedric opførte sig som han gjorde. En mand af hans status... Og alligevel var han så komplet respektløs. Var det virkelig kun, fordi Elric var yngre, for i så fald var han sunket dybt. Frygteligt dybt, den ældre ridder. Han kunne bare vove på at sige mere for at nedgøre ham... Ja, hvad ville han så egentlig gøre? Det lå ikke til ham at blive aggressiv og at dømme efter slaget tidligere, var Cedrics styrke ikke noget at gøre grin med. Godt nok var Elric uddannet ridder og godt nok havde han dermed også en ridders fysik. Han var bare også meget ung og væsentligt smallere bygget end Cedric.
Igen kom han nærmere, Cedric, og denne gang blev Elric også anspændt, om muligt mere end øjeblikket før. Usikkerhedens varme bredte sig.. Et begreb han indtil dette øjeblik ikke havde kendt til. Igen blev han dog kun prikket på næsen, hvilket fik ham til at trække sig væk. "Glimrende, så må du komme godt hjem," svarede han i en næsvis tone og rettede sig op, da Cedric trådte tilbage. Endelig drejede han og begyndte rent faktisk at gå. Elric blev måde lettet og.. skuffet? Hvorfor blev han skuffet? Det forstyrrede ham en del ikke at kunne mærke det på sig selv, hvorfor. "Det vil jeg overveje," kommenterede han med al form for entusiasme drænet fra ordene.

Måske han rent faktisk ville gøre det.

//OUT